Hvis jeg var frikirkepræst …

I går udsendte kirkeministeriet bl.a. et såkaldt ”Enighedspapir om obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre”, som der under kirkeminister Bertel Hårders forhandlingsledelse var opnået enighed om mellem alle partier undtagen Det radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

Enigheden handler om, at alle præster, imamer, forkynder mv., der tildeles vielsesbemyndigelse skal gennemgå et ”obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre”. De skal altså på skolebænken for bl.a. at blive undervist i ”samspillet og modsætningerne mellem dansk ret og danske traditioner på den ene side og religiøse normer og sædvaner” og i emner som ”ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, kvinderettigheder, homoseksualitet og ikke diskrimination og ligestilling”.

Som afslutning på kurset skal kursisterne underskrive ”en løfteerklæring” om at ville ”overholde dansk lovgivning, herunder ytrings- og religionsfrihed ligestilling mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvinderettigheder.” Det vil altså sige, at de skal skrive under på, at de vil overholde dansk lov”! Og for at føje spot til skade, skal kurset finansieres gennem brugerbetaling.

Jeg ved ikke hvordan man vil reagere i ikke-kristne trossamfund, men hvis jeg var frikirkepræst, vil jeg længe inden jeg havde læst hele det halvanden sides ”Enighedspapir” – trods alle dets politisk set gode intentioner – skyndsomst have fundet min vielsesbemyndigelse frem og have sendt den tilbage til kirkeministeren, eller hvem den nu rettelig skulle sendes til. Også guld kan købes for dyrt. Jeg ville ikke acceptere at blive ydmyget på denne måde – og så endda blive til grin for mine egne penge!

Mon ikke mange frikirkepræster ville føle at de ville leve langt lykkeligere – og deres menigheder med dem – uden ret til på disse ydmygende betingelser at forrette en vielse med borgerlig gyldighed – og så i stedet nøjes med ved en ceremoni i kirken at velsigne det ægteskab, som netop var indgået på rådhuset.

Og de præster og menigheder, som er inspireret af Luther, vil tilmed hos ham finde belæg for, at ægteskabet først og fremmest er en verdslig og borgerlig ordning. Måske kommer partierne bag dette ”Enighedspapir” dermed uafvidende til at bidrage til, at man i de fra folkekirken afvigende trossamfund får en mere luthersk forståelse og praksis omkring indgåelse af ægteskab.

Men nu er jeg ikke frikirkepræst, og det kan sagtens være, at jeg tager fejl. Under alle omstændigheder bliver det spændende at høre, hvordan frikirkepræster vil reagere på dette element i en religionslovgivning, som åbenbart er på trapperne.

Christiansfeld, onsdag, den 1. juni 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Lars Beck on 3. juni 2016 - 07:40

    Jeg, en frikirkepræst…

    Spændende indlæg… Som jeg i hovedtræk er enig i. Det bliver ikke truslen om at miste vielsesret, der får mig til at indgå aftaler som går imod min tro på hvem Gud er og hvad han vil.

    Jeg er nok i tvivl om dette fører til et lykkeligere menighedsliv. Jeg tror, vi står overfor trængsler. Og nu bliver det spændende at se på hvilket grundlag, vi har bygget (fri)kirkelivet de sidste mange år, hvor vi fik lov til at leve i fred.

    For mig er der ingen tvivl om, at når vi oplever pres, forandringer, udfordringer, så opstår der nye veje og muligheder. Veje som kan lede til afveje eller nye veje, med nyt udsyn og ny velsignelse(og det er jo også lykke).

    Mit gæt er at disse “enigheds”-tiltag ikke bare tilfældigt rammer andre end “hadprædikanterne”. Man er faktisk også er tilfredse med at ramme mere bredt.

    Det er komisk for mig, at man kan være med til at lede et land, og ikke se, at det ikke hænger sammen pålægge folk at overholde ytrings- og religionsfriheden ved…. at pålægge mig en bestemt måde at leve og tro på.

    de bedste hilsner

    Lars Beck
    Præst, Sønderborg Frikirke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: