Elastisk grundlov og kreativ lovgivning

En grundlov er, som ordet siger, en grundlæggende lov. Det er en konstitution, der så at sige konstituerer et lands styreform, dvs. de grundlæggende principper som en stat styres efter og herunder borgernes grundlæggende rettigheder, der skal beskytte dem mod vilkårlige overgreb fra staten. Danmarks Riges Grundlov fra 1953 udgør således de grundlæggende spilleregler for det danske samfund – sammen med en række konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, som fx Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Genevekonventionen (flygtningekonventionen).

I morgen er det grundlovsdag, og derfor skal vi fejre vor grundlov og dermed de grundlæggende principper og spilleregler, som vort samfund bygger på. Det er langt fra hver dag eller hver uge, at grundloven (og andre grundlæggende love) bliver drøftet i det politiske liv, men det er i høj grad sket i de seneste måneder. Grundloven dækker i sagens natur grundlaget for hele samfundet og derfor må de enkelte paragraffer ofte være formuleret ret kort og i ret vage vendinger og kan derfor vanskeligt forstås alene ud fra deres bogstav, men må forstås ud fra ”ånden” i teksten. De internationale konventioner, som vi også er forpligtet på, er ofte mere detaljerede og konkrete, og dertil kommer, at der fx er en række domme, der fastlægger betydningen af de enkelte paragraffer i Menneskerettighedskonventionen.

På det seneste har regeringen og en lang række partier helt bevidst valgt i deres lovgivning at gå til kanten af grundloven – og af de internationale konventioner. Når det gælder internationale konventioner og regler har man været parat til at løbe en såkaldt ”procesrisiko”, altså en risiko for at dansk love bliver underkendt af en international domstol. Men da en sådan dom i givet fald først vil falde efter mange år, så er det en risiko, som kortsigtede politikere gerne løber.

Når det gælder grundloven, er man i dag parat til at gå helt ud til grænsen i forhold til de ikke særligt præcise paragraffer, og derfor bliver tolkningen af grundloven meget ”elastisk”. Dertil kommer, at grundloven ikke har bestemmelser om en forfatningsdomstol, som kan afgøre, om folketingets lovgivning er i overensstemmelse med grundloven. Højesteret har ved et par lejligheder tiltaget sig denne magt, og da den i et tilfælde underkendte en lov vedtaget af folketinget (Tvind-loven), valgte politikerne at anerkende højesterets dom – selvom de ikke if. grundloven var forpligtet til det. Man kunne frygte, at handlekraftige politikere i fremtiden vil udnytte dette hul i grundloven til at agere ud fra devisen, ”ingen over og ingen ved siden af folketinget”

Vore handlekraftige politikere er i dag parate til at gå nye og uprøvede veje ude på kanten af grundloven og internationale konventioner og i den forbindelse at løbe en risiko – en slags kreativ lovgivning.

Når vi i morgen skal fejre grundloven, som i mange år har udgjort en tryg ramme omkring det danske samfunds politiske liv og om borgernes frihed, så skulle vi måske besinde os på, om vi virkelig ønsker, at politikerne udnytter Grundlovens elasticitet til det yderste med deres nye kreative lovgivning – og også i højere og højere grad begynder at se stort på internationale konventioner?

Christiansfeld, fredag, den 4. juni 2006
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: