Orlando – perspektivering og “framing”

Søndag morgen den 12. juni kl. 2 gik Omar Siddiqui Mateen ind på natklubben Pulse i Orlando og skød og dræbte 49 og sårede 53, inden han blev dræbt af politiet. Sympatitilkendegivelser med de efterladte og med USA og fordømmelser af handlingen har med god grund fyldt medierne lige siden.

For de fleste har det været mest nærliggende at se Omar Mateens grusomme handling i lyset Islamisk Stats kamp mod Vesten, altså en islamistisk terrorhandling. Andre går endnu videre og ser Omar Mateens massemord som et udtryk for en pågående krig mellem islam og vesten. Argumenter for disse vurderinger kan findes i, at han som søn af en afghansk indvandrer er muslim og det der slår hovedet på sømmet er, at han selv under udåden ringede til politiet og erklærede sin støtte til Islamisk Stat, og at Islamisk Stat efterfølgende udsendte en erklæring om, at Omar Mateen var en af kalifatets forkæmpere. Problemet med denne forklaring er imidlertid ikke er nogen dokumentation for, at han havde forbindelse til Islamisk Stat og handlede efter dens direktiver, og en efterfølgende erklæring fra Islamisk Stat er i så henseende ikke noget belæg for noget som helst. Endnu mere problematisk for denne forklaring er det imidlertid, at han efter sigende over for politiet skulle have erklæret sin støtte ikke kun til Islamisk Stat, men også Al–Nusra og Hizbollah, tre militære organisationer, som kun har det til fælles, at de er hinandens fjender. I det hele taget passer det ikke ind i billedet af en Islamisk Stat – tilhænger, at han under sit angreb ringer til politiet og efter sigende også indgik i forhandlinger med politiet.

Man kunne imidlertid også se dette massemord i lyset af de talrige skoleskyderier og andre skyderier, som frustrerede unge mænd har udført i massevis af i USA i de senere år. Og man kunne gå endnu videre og se denne voldshandling i lyset af den ekstremt liberale våbenlov i USA, der gør det let for ganske almindelige borgere at erhverve sig, ikke bare en luftbøsse eller en seksløber, men også moderne automatiske angrebsvåben, der ellers kun bruges i krig, og også fokusere på den voldsforherligelse, som præger dele af den amerikanske kultur, og hvor man ligefrem har beskrevet volden som ”redemptive violence”, sådan som det også kommer til udtryk i talrige film fra Hollywood. Det, der kunne tale for denne teori, er bl.a. de unge mænd, der foretager skoleskyderier o.l., ofte vender tilbage til den skole, institution eller arbejdsplads, hvor de tidligere havde haft deres gang og sikkert havde negative oplevelser. Omar Mateen vendte netop tilbage til den natklub for homoseksuelle, hvor han selv havde haft sin gang. Imod denne tolkning taler, at han retfærdiggjorde massemordene med henvisning til religion eller rettere til terrororganisationer, som bruger religionen til at legitimere deres forbrydelser.

Det forhold, at Omar Mateen midt under gennemførelsen af sin udåd, ringede til politiet, minder imidlertid om Utøya, altså Anders Breiviks massemord på unge socialdemokrater på en ø i den norske skærgård for snart 6 år siden. En anden parallel til Breivik er, at Mateen søger at legetimere massemordet religiøst, Breivik med henvisning til kristendomme, Mateen med henvisning til islam. I begge tilfælde agerede de tilsyneladende uden at være en del af et netværk eller en bevægelse. Men den vigtigste parallel er måske, at det tyder på, at baggrunden for begges grusomme gerninger skal søges i deres personlige historie – sandsynligvis alvorlige psykiske eller eksistentielle problemer, i tilfældet Mateen måske alvorlige problemer omkring sin seksuelle identitet.

Det er endnu for tidligt at drage nogen definitiv konklusion mht. baggrunden for Omar Mateens massemord, men det er aldrig for tidligt for politikere, pressen og debattører at foretage en ”framing” af begivenheden i Orlando. ”Framing”, som direkte oversat betyder ”indramning”, handler om, hvordan vi indrammer et fænomen eller en begivenhed og dermed er med til at påvirke, hvordan vi opfatter fænomenet eller begivenheden. Framing handler altså om at vinkle debatten om et emne for derigennem at påvirke, hvordan emnet diskuteres og dermed også hvilken holdning folk kommer til at indtage til emnet. Gennem framing kan et fænomen eller en begivenhed kobles til politisk potente spørgsmål og lige frem være med til at afgøre et valg. Det er det, der foregår i USA for øjeblikket – midt i valgkampen – og det er også det, som sker rundt om i Europa – og også her hos os i Danmark.

Nyker, Bornholm, torsdag, den 16. juni 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Iver Jakobsen on 24. juni 2016 - 14:38

    Breivik er erklæret Asa-tro. Og Omar’s far var tidligere præsident for en islamisk gruppe. Man kan måske / måske ikke kalde Omar for en “lonely wolf”, men så kan man gøre det med alle ekstreme islamister. For hvis man er så ekstrem, så vil man da blive en lonely wolf, og ikke kunne fungere normalt i samfundet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: