Brexit-refleksioner

Storbritannien har i går med et overraskende klart flertal besluttet at forlade EU, en beslutning, som ikke kan undgå at få alvorlige konsekvenser for både Storbritannien og Europa. Spørgsmålet er, om Brexit måske er en brik i et større politisk mønster i Vesten en del af en historisk tendens i det 21. århundrede, eller ligefrem et symptom på en sygdom i den vestlige kulturkreds?

Samtidig med, at hele verden bindes mere og mere sammen gennem globaliseringen, at vi bliver mere og mere afhængige af hinanden, og vi står over for alvorlige udfordringer, som ingen nationalstat kan løse alene, kommer der i denne tid i Vesten en bevægelse i retning af nationalstatslig selvhævdelse og isolation. FN svækkes og de internationale konventioner, som skulle sikre en international retsorden, respekteres mindre og mindre. Selv danske politikere taler om at gå til kanten af konventionerne – og i praksis over kanten

Bag Brexit står i England bl.a. kræfter, som ikke bare er imod EU, men som også repræsenterer ekstreme holdninger på andre områder. I USA er det utænkelige sket, at Donald Trump er blevet republikansk præsidentkandidat, og ingen kan vide sig sikker for, at han ikke bliver USA’s næste præsident. Marie le Pen – fra Front National – er en seriøs kandidat til at blive Frankrigs næste præsident. I de fleste lande i Europa spiller populistiske partier med ekstreme holdninger en større og større rolle. I Danmark er der endda opstået partier, der er endnu mere ekstreme end Dansk Folkeparti, som fx Nye Borgerlige og Danskernes Parti.

I en reaktion på den globaliserede verden og den multikulturelle virkelighed i mange lande vokser nationalismen og fokuseringen på nationalstaten med en etnisk og religiøst homogen befolkning.. I horisonten lurer konflikter ikke blot i det enkelte land men også mellem landene. Muslim-fjendskabet, indvandrer-fjendskabet og fremmed-fjendskabet risikerer at lede dele af befolkningerne i landene i Vesten i en fascistisk retning. Lederen af Danskernes Parti er således klar til at udvise børn født i Danmark af indvandrere, hvis de ikke har en tilknytning til landet fx i form af at være gift med en ”dansker”.

I den angivelige hensigt at beskytte nationalstaten mod de trusler, som nogle oplever fra indvandrere og muslimer og andre suspekte grupper, er flere og flere lande parate til at gå langt i begrænsning af borgernes universelle menneskerettigheder. Det gælder ikke blot Trump i USA og Marie le Pen i Frankrig, som heldigvis endnu ikke har magt, som de har agt. Det gælder også – om end i meget mindre grad – politikere, der hører til det brede politiske centrum, og som tidligere har stået vagt om menneskerettighederne og retsstatens klassiske principper, både nationalt og internationalt. Det har vi også set i Danmark, hvor et stort flertal af politikerne blev enige om, at gå helt ud til Grundlovens grænser i bestræbelsen på at indskrænke religionsfriheden og i praksis også ytringsfriheden i en religiøs sammenhæng.

Brexit kan tolkes som en brik i et politisk mønster, som en del af en historisk proces og som et symptom på et alvorligt problem i Europa, men Brexits betydning vil først og fremmest blive afgjort af, hvordan Vestens politikere og befolkninger reagerer på det skridt, som Storbritannien i går har taget. Der er imidlertid ikke noget uafvendeligt for Vesten ved ’Brexit’, vi kan stadig vælge, hvilken vej vi i det hele taget vil gå.

Spørgsmålet er, i hvilken retning vi i Vesten ønsker at gå i de kommende år? Ønsker vi at gå i en nationalistisk retning og søge at vende tilbage til etnisk og religiøst homogene samfund og først og fremmest at beskytte den enkelte nationalstats interesser? Eller ønsker vi at acceptere globaliseringen og dermed leve med at vore samfund bliver mere mangfoldige og styrke det internationale samarbejde for at løse de globale problemer, ingen nationalstat kan løse alene?

 

Fredag, den 24. juni 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Karen E. Hansen on 24. juni 2016 - 13:18

    Læser dine refleksioner med stor interesse – men undrer mig over de ting, du ikke kommer ind på:

    1. Der er tale om rigtig mange almindelige mennesker, som i Europa via den offentlige debat, og stemmesedlen, udtrykker bekymring for udviklingen. Er det bare, fordi de i en tid med forandringer lider af: “muslim-fjendskab”, indvandrer-fjendskab og fremmed-fjendskab? En sygdom, der bryder ud, fordi de ikke er klogere? Eller bringer f.eks. den store indvandring fra Mellemøsten ikke seriøse problemer med sig – for almindelige mennesker?
    2. Du undgår hele tiden at tale om islam og islamismen som en udfordring for demokrati, menneskerettigheder og fred i Europa.
    3. Måske er det slet ikke et spørgsmål om, hvilken vej Vesten vælger at gå, fordi demografien og stærkere ideologiske og religiøse kræfter end de gamle europæiske “nationalistiske”, gennem globaliseringen, viser sig meget vanskelige at imødegå via “internationalt samarbejde”.

    Hvilket internationalt samarbejde? EU kan ikke forsvare egne ydre grænser. FN? Er der vilje til at forsvare menneskerettigheder i Europa? Sammen med Rusland, med Kina – og, ikke mindst, OIC? Menneskerettigheder for alle i Europa – ikke kun for de herboende imamer, men også for småpigerne i skolen, der står til snart at skulle giftes med en “hjemmefra”…. eller jøderne i København og Malmø.
    Internationalt samarbejde – med Saudi Arabiens økonomiske og geopolitiske magt og indflydelse – helt ind i Europas mange moskeer?
    “Leve med at vore samfund bliver mere mangfoldige” – det er måske en MEGET MILD formulering for øgende antal terroraktioner, større og flere ghettoer, manglende integration – og en stadig vanskeligere situation for frihedsrettigheder, kvinders deltagelse i det offentlige liv – og religionsfriheden.
    I stedet for at se reaktionerne som banalt “fremmedfjendske” kunne man måske se, at der er værdier, som europæerne vel forståeligt ønsker at forsvare. Den politiske elites manglende syn for demokratiske borgeres relevante bekymringer er måske vigtigste grund til den utilfredshed, som nok bl.a. Brexit er udtryk for. Desværre.

    Venlig hilsen
    Karen E.

  2. #2 by Iver Jakobsen on 24. juni 2016 - 14:27

    Det er ret groft at slå alle vælgere i hartkorn med fx politikere på den yderste højrefløj. Og man skal i hvert fald ikke lukke øjnene for de problemer der er forårsaget af ikke-vestlige indvandrere fra kulturer der er uforenelige med den vestlige kultur.

    EU fik en fortjent lussing. EU er gået langt, langt over sine beføjelser. EU burde stå for frihandelsaftaler og evt. fri bevægelighed. Men ikke som en union eller Europas Forenede Stater. I rigtig mange år (altid?) har det været de nordeuropæiske lande der har stået for EU’s vækst, mens sydeuropæerne har gjort det modsatte (Grækenland som værste eksempel).

    Dette er naturligvis ikke holdbart, og når EU ikke engang kan magte en ydre grænse, og hvor immigranter selv kan vælge hvilket land de vil til, så vælter korthuset jo for lande med høje sociale ydelser (Sverige, Danmark etc.). Hvis man forarges over, at dette giver højrefløjen / nationalisterne vind i sejlene, så er man naiv og har glemt hvad salig Mogens Glistrup sagde. Ham grinte man af – det har du (Mogens Mogensen) muligvis også gjort – men virkeligheden blev meget, meget værre end selv Glistrups vildeste forudsigelser. Måske Glistrup var så klog at han vidste, at historien gentager sig, uanset videnssamfundet.

    Historien gentager sig, vi har set flere dræbte i 90’erne og 10’erne end man så i Vietnam-krigen, og fra vestens side tales der nu igen om truslen og den onde fra øst (Putins Rusland). Og der findes tilsyneladende ingen holdbar løsning for Mellemøsten. USA var i 80’erne endda så flinke at uddanne terrorister i Afghanistan, og dette er noget af det de nu høster frugten af.

    Mangfoldighed er ikke ubetinget godt. Det har i hvert fald bragt Sverige i en meget speciel tilstand som jeg virkelig ikke håber Danmark kopierer. Og det undrer mig, at alle ikke kan se de problemer vi også har i Danmark, hvor venstrefløjen tror at kurser og pjecer kan løse en konflikt mellem stenaldermentalitet og det moderne vesten.

    Konventionerne skal Danmark ud af – hurtigst muligt. Ikke fordi konventionerne nødvendigvis isoleret set er af det onde, men tiden har overhalet dem. Konventionerne i kombination med forskellige sociale ydelser er en dødelig cocktail og kan få et velfærdssamfund som Danmark var til at implodere. Og tro mig, immigranterne ved UDMÆRKET hvad Danmark tilbyder. Og dette er desværre ikke hjælp til selvhjælp, men snarere passiv forsørgelse. Dermed opdrager vi dem til at blive nogen hjælpeløse voksne børn – jeg hørte en ikke-vestlig debattør kalde dem for “curling-perkere”. Alternativt kan vi bare fjerne de sociale ydelser, så stopper immigrationen med det samme.

    Danmark har ikke meget til fælles med et samlet EU. Vi har til gengæld meget til fælles med vore nordiske nabolande, og en nordisk union ville give EU baghjul på stort set alle parametre. Jeg var/er tilhænger af EF og fri bevægelighed, men ikke af det EU vi ser i dag. Sådan er der mange der også har det i Frankrig, Østrig, Holland etc. Og dette er ikke en skepsis der er kommet ud af det blå. Mit bud er, at om 10 år, så vil vi undre os over, at vi her i 2016 ikke var endnu mere skeptiske end vi rent faktisk er.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: