Er vi i krig med muslimerne?

De seneste terrorangreb i Frankrig og Tyskland, som muslimer har udført, og som Islamisk Stat har taget ansvar for, har af gode grunde skabt stor angst og rejst vigtige spørgsmål?

Pågår der i dag en krig mellem kristendom og islam – er de kristne (eller Vesten) i dag i krig med muslimerne?

Vesten er i krig mod Daesh, ISIL, ISIS, Islamisk Stat, eller hvad man nu vælger at kalde den terrororganisation, der hævder at være islamisk. Men det er altså kun en krig mod en gruppe muslimer samlet i en bestemt terrororganisation, og ikke mod alverdens muslimer, og heller ikke engang mod alle muslimer i det område, hvor kampene foregår. Islamisk Stat retter da også sine angreb i lige så høj grad mod muslimer, der ikke støtter dem, som mod kristne. Samtidig er der blandt USA’s allierede i krigen ikke kun kun vestlige (kristne) lande, men også en række muslimske lande. Derfor giver det absolut ingen mening at tale om en krig mellem de kristne og muslimerne, endsige mellem kristendom og islam.

Men der er ingen tvivl om, at det var terroristernes formål med det frygtelige attentat i en kirke i Frankrig for nylig at skabe en voldelig konflikt – og allerhelst en egentlig krig eller borgerkrig – mellem muslimer og kristne i Europa. Statsmagten i hvert land i Europa må naturligvis gøre deres bekæmpe terroristerne med hård hånd, men det dummeste vi – også som kristne – kan gøre, er at give terroristerne ret i, at vi er midt i en krig mellem kristendom og islam, mellem kristne og muslimer, i Frankrig, ja hele Europa. Gør vi det, har terroristerne jo nået deres mål.

Har de seneste frygtelige terrorangreb i Frankrig og Tyskland da ikke noget med islam at gøre?

Jo, empirisk set har terrorangrebene noget med islam at gøre. For det første, fordi de er udført af mennesker, som opfatter sig selv som muslimer. For det andet, fordi disse terrorister søger at legitimere deres ugerninger med henvisning til islam. Anderledes forholder det sig ud fra en normativ islamisk betragtning, hvor de fleste muslimske teologer fordømmer terror som værende i modstrid med islam. Dertil kommer, at de muslimske terrorister også retter deres terrorangreb mod andre muslimer – set udefra som en del af en intern konflikt inden for den islamiske verden.

Er der da ingen konflikter mellem kristendom og islam, og mellem kristne og muslimer i dag?

Jo, på det teologiske område er der en konflikt mellem kristendom og islam, lige som der er mellem alle religioner, p.g.a af deres forskellige sandhedskrav. Da der udover en række lighedspunkter mellem islam og kristendom også er en række afgørende teologiske forskelle mellem kristendom og islam bl.a. mht. åbenbaringsforståelse, Gudsopfattelse, frelsesforståelse – alt sammen koncentreret om synet på Jesus. Og der er da også mange steder rundt om i verden i dag alvorlige konflikter mellem kristne og muslimer, især er der problemer omkring manglende religionsfrihed i en række lande. Der er kristne der bliver chikaneret eller forfulgt, og der er alvorlige problemer med retten til at forlade islam og konvertere til kristendommen. Og der er også eksempler på steder, hvor det er muslimer, der udsættes for overgreb af kristne.

Gud sket tak og lov,  er vi ikke midt i en krig mellem verdens 2,2 billioner kristne og 1,6 bio muslimer, ej heller pågår der i Europa en krig mellem kristne og muslimer. I så fald skulle vi måske – som justitsminister Søren Pind skrev for nylig – i gang med at internere de ca. 270.000 muslimer i Danmark! Ikke desto mindre er de terrorangreb, der i denne tid tilsyneladende ingen ende vil tage, en særdeles alvorlig trussel mod samfundets stabilitet og fred og mod borgernes følelse af sikkerhed og er derfor også meget angstprovokerende – også for de allerfleste muslimer, som i praksis let bliver hårdere ramt end vi andre, fodi de udover angsten for terror også må leve med angsten for ikke-muslimers reaktioner over for dem.

Der findes ingen lette løsninger på de problemer, vi står over for i dag. Men det er under ingen omstændighed en løsning – som fanatikere frister os til at tænke – at kalde til kamp mod muslimer. Det vi som borgere kan gøre er vel i  – uanset om vi er kristne eller muslimer, ateister eller buddhister eller noget helt femte – at styrke fællesskabet mellem alle borgere, værne om vort frie demokratiske retssamfund og støtte vore myndigheder i bekæmpelsen af terrorismen.

Skåde, onsdag, den 27. juli 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Svend Jespersen on 28. juli 2016 - 02:44

    Kære Mogens.

    Allerførst må vi være enige om, hvordan vi definerer nogle af de begreber og ord, du benytter i dit indlæg her. Definerer du krig som erklærede, fjendtlige handlinger mellem to stater, befinder vi os ikke i en krigssituation, verden i dag er ikke som i 1914 eller 1939, hvor diplomater med et dokument erklærede krig mod et andet land. Det nærmeste, man nok kan komme det, er Al-Qaedas islamiske version af en krigserklæring i 1996 og 1998 på vegne af ”the people of islam” mod USA og dets allierede, men ordlyden af dem var selvfølgelig ikke i overensstemmelse med FN’s vedtagne resolutioner, så dem kunne man jo bare ignorere og grine af, ikke?

    ”Den kolde krig” var heller ikke nogen rigtig krig. Ordene beskrev en situation, hvor Vestens liberale demokratiforståelse var i en intens strid med socialismens forståelse/definition af, hvordan man skabte de bedst mulige forhold for flest muligt mennesker i et uperfekt samfund. ”Den kolde krig” var ikke en ”krig” på våben med krigserklæringer fra Vesten mod alverdens socialister. Det var en strid på ideer og menneske- og samfundssyn med nogle direkte krigshandlinger hist og her mod nogle få socialister.

    På samme måde er vi, Vesten, eller de kristne heller ikke i krig med islam eller muslimer. Du taler om de teologiske forskelle mellem kristendommen og islam, men udelader at fortælle, at forskellene rækker langt ud over de teologiske. Den islam, som prædikes, forstås og tolkes af imamerne, mullaherne og mange, mange andre muslimer, er så fjern fra vores samfunds- og menneskeforståelse, at den uvægerligt vil give anledning til en masse stridigheder.

    Det er ikke en krig, men hvis vi ønsker at holde fast i vores liberale, sekulære, demokratiske retssamfund, så skal der mere til end blot at udtrykke et naivt håb om at styrke fællesskabet mellem kristne, muslimer, ateister, buddhister og alle andre.

    Man kunne f.eks. i interkulturelle og interreligiøse fora arbejde lidt (eller måske meget) mere målrettet på at overbevise andre om, at ingens hellige skrifter besidder alle løsningerne på alle menneskers problemer til alle tider, at ordet ”sekulær” ikke er kriminelt eller et skældsord, og at alle mennesker selvfølgelig har lov til at gifte sig med hvem, de ønsker, uanset køn eller religion.

    Men det er måske at spænde buen for hårdt?

    Venlig hilsen
    Svend

  2. #2 by Karen E. Hansen on 28. juli 2016 - 15:10

    Kære Mogens,
    Jeg forstår godt, at ansvarlige politikere, og folk som arbejder med fredelig sameksistens mellem religioner i det såkaldte multikulturelle projekt, fortsætter med at sige: Vi er ikke i krig med muslimer som sådan. For det er vi ikke. Men det er sværere at forholde sig til udsagnet: Vi er ikke i krig med islam!
    Der er tydligvis stærke kræfter, som mener, at islam er i krig med vestlig kultur – som er haram set ud fra et islamisk synspunkt – deres metoder er terror mod civile og civile institutioner, og der føres militær krig imod dem fra både muslimsk og vestlig side. Nogle vil sige, at islam er så mangesidet en størrelse, at det er umuligt at tale om “at kæmpe mod islam”, og at det derfor er vigtigst at sige som du: vi er ikke i krig med islam. Andre taler om, at “en religion er blevet taget som gidsel”, og nogle danske imamer, som føler sig presset til at udtale sig, siger igen, igen, at terror har slet ingenting med islam at gøre…..
    Men som jeg hører det, så er alle disse anstrengelser for at “holde islam ude af billedet” kun med til at gøre den voksende frustration i Europa endnu mere farlig. Terrorens baggrund skulle altså være så diffus, at den skjuler sig – så vi kun tålmodigt kan vente på at nogen dukker frem fra det mørke skjul og har fundet en ny metode til at dræbe og såre flest muligt almindelige mennesker! Det frister nogen til at sige: Jo vi er i krig med islam, og islam er noget djævelskab!… Og så har vi den borgerkrig, alle frygter. Den vil have mange fronter, for der er både “højreekstreme kræfter” på vej frem og europæere, der vedblivende vil se alle muslimer som “ofre”.
    For mig at se, mangler vi ikke mindst nogen, der tør gøre det, som du ikke gør: Forholde sig til, at islam er “født” som symbiose af religiøs tro og politik – ikke mindst en voldelig politik og og via den territorial ekspansion. Hvad er grunden til at undvige det spørgsmål – og vil uviljen til at tage dette problem op ikke medføre, at vi “for fredens skyld” alle bliver underlagt islams politiske og sociale krav. Koptere siger, at sådan har deres situation været i snart 1400 år – nu bliver det Europas kristne, der kommer til at smage det… Og hvad med de sekulære kræfter, vil de dukke sig eller blive elimineret?
    Overskriften “om vi er i krig med muslimerne” mangler, som Svend Jespersen skriver, definitioner på både krig og på muslimer kontra islam. Det virkeligt brændende spørgsmål er: Har vi åndeligt mod og kræfter til kampen mod islam som religiøst/ideologisk system og som “fornægtelse af Kristus”?

    Venlig hilsen
    Karen

    • #3 by Mogens S. Mogensen on 30. juli 2016 - 13:38

      Kære Karen

      Det glæder mig, at vi er enige om, at vi ikke er i krig med muslimer som sådan. Men så til spørgsmålet, om vi er i krig med islam. Er den danske stat i krig med islam? Du har ret i, at det er vigtigt at definere de ord vi bruger. Hvad er krig. Wikipedia skriver “War is a state of armed conflict between societies. It is generally characterized by extreme aggression, destruction, and mortality, using regular or irregular military forces.” Og ud fra den definition, giver det ikke mening at sige, at en stat som Danmark er i krig med en religion. Så kan man naturligvis bruge krig i en mere eller mindre overført betydning om konflikt eller modsætnignsforhold – men selv i den betydning er det meget problematisk at sige, at Danmark er i krig med islam, i og med at der findes mange forskellige måder at forstå og praktisere islam på. Dertil kommer, at vi er allierede med lande, som har islam som deres statsreligion.

      Og så er det efter min mening også vigtigt at skelne mellem det verdslige og det åndelige regimente. I det verdslige regimente bruger vi vold og magt og fører krig for at bekæmpe en fjende og om nødvendigt slå denne fjende ihejl.

      I det åndelige regimente kan der kun være tale om en åndelig konflikt eller krig, hvor vores eneste våben som kristne er ordet. Og efter min mening skal vi naturligvis som kristne dele ordet, evangeliet, med muslimer i håbet om, at de bliver kristne.

      Venlig hilsen
      Mogens

  1. Religion og kirke i 2016 | Mogens S. Mogensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: