Håb midt i en terrortid – Den katolske Kirkes evangeliske respons på terroren i Frankrig

Søndag den 26. juli blev fader Jacques Hamel dræbt af to terrorister med tilknytning til Islamisk Stat, mens han celebrerede messen i sin kirke Saint-Etienne-du-Rouvray nær Rouen i Nordfrankrig. Tolv dage forinden havde en anden terrorist, også med tilknytning til Islamisk stat, med en lastbil som våben dræbt 84 personer og såret flere hundrede, mens de fejrede bastilledagen på Boulevard des Anglais. Dertil kommer i de senere år en række andre terrorangreb i Frankrig – og i andre lande i Europa – for ikke at nævne alle de langt alvorligere terrorangreb i Mellemøsten.

I en sådan situation er det meget menneskeligt at reagere med håbløshed, fortvivlelse og vrede – og sådanne reaktioner er der da også mange eksempler på – samtidig med at nogle går videre med fordømmelse af islam og muslimerne, ønske om hævn og tale om religionskrig. Hvad skal det hele ende med, tænker de fleste af os

Men det giver håb for fremtiden, når man ser på, hvordan reaktionerne har været i Frankrig, især hvordan den katolske kirke, som blev ramt i hjertekulen af det sidste terrorangreb, har responderet.

Der er ingen tvivl om, at Islamisk Stats formål med på den mest brutale måde at slå en præst ihjel i en kirke under en messe var at friste kristne til at svare igen med vold og dermed sætte gang i den religionskrig, som Islamisk Stat inderligt ønsker. Men den katolske kirke i Frankrig faldt ikke for fristelsen. Umiddelbart efter attentatet udtalte Rouens ærkebiskop Dominique Lebrun, der sammen med mange andre franske biskopper deltog i en katolsk ungdomskonference i Polen, at terrorhandlingen kun fortjente en respons: ”De eneste våben, som den Katolske Kirke kan gribe til, er dem, der hedder bøn og broderskab”, og han appellerede samtidig til de unge om, at de ”ansigt til ansigt med volden ikke sænker deres våben, men bliver apostle for civilisation og kærlighed”.

De franske biskopper mindede om, at det ikke kun er kristne, der er ofre fra Islamisk Stats terror, men også bl.a. muslimer. Opgaven er ikke at lukke sine døre, men at åbne dem, opgaven er at fortsætte med at byde flygtninge velkomne og at fortsætte samarbejdet med muslimer og sammen at skabe rum for dialog og forståelse.

Et blandt mange lokale eksempler på, hvordan den katolske kirke i Frankrig har responderet på terroren er fra et sogn i Nordfrankrig, ikke så langt fra Rouen. Abbed Leroy tog initiativ til en march fra Œuf-en-Ternois til Humières og en messe i på torvet i Humiére for fred søndagen efter terrorangrebet. ”Den eneste respons, som man kan møde terrorhandlingerne med, er at finde og genfinde vor fælles værdier, som er at leve sammen, broderskabet og respekten….”, sagde han i indbydelsen. Terroristerne er ”personer, der er indoktrinerede og manipulerede” og over for dem ”er kirkens respons ikke krigen, det er freden. Kirken er ramt, men den har også noget at sige, og det, som den vil sige, det er at genbekræfte vore værdier. Kirken er et tegn på håb, fred og retfærdighed”. Det skulle imidlertid ikke bare være en march for katolikker, men for alle. ”Vi håber også at muslimer og personer fra alle religioner vil deltage. Det er en broderskabsmarch for alle religionerne”.

Der er mange eksempler på, at kristne, muslimer og jøder i disse dage er gået sammen for at sørge over attentatet på fader Hamel, og der har ikke blot været fælles demonstrationer, men også gudstjenester og andre arrangementer rundt om i Frankrig, hvor alle tre religioner var repræsenteret. En katolsk præst blev således i fredags budt velkommen i den lokale moské, hvor han fik lov til at tale til at tale til muslimerne, der var forsamlet til fredagsbøn.

Lederen af det muslimske råd i Frankrig, Anouar Kbibech, opfordrede imamer og andre muslimer til at besøge kirker i deres nabolag og til også deltage i messen om søndagen, for ”at vise vore kristne brødre solidaritet og medfølelse fra Frankrigs muslimers side i kølvandet på denne nye tragedie, som har ramt vort land gennem et angreb på et gudstjenestested”. Den katolske kirke tog vel imod opfordringen, og bød alle muslimer velkommen til at deltage i messerne.

Opfordringen og indbydelsen blev fulgt, og således var der fx over 100 muslimer til stede ved søndagsmessen i den kirke, hvor fader Hamel blev myrdet. Formanden for byens moské, Mohammed Karabila, sagde i forbindelse med sin deltagelse i en messe, at ”I dag ønskede vi at vise officielt, ved at kysse Jacques Hamels familie, ved at kysse hans nåde Lebrun i alles påsyn – så at de ved det – at de to samfund er forenede.” Rouens ærkebiskop Lebrun gav udtryk for, at det havde rørt de kristne dybt. ”Det er en vigtig broderlig gestus. De ha fortalt os, og jeg tror, de er oprigtige, at det ikke er islam, som har dræbt Jacques Hamel”.

Under en march efter en messe i Lyon bar deltagerne banner, hvor der bl.a. stod: ”Dette er ikke en religiøs krig” og ”Vi er alle brødre og søstre”. En af de lokale muslimske ledere understregede betydningen af ikke at give plads til resignation, bitterhed eller frygt, men i stedet at stå sammen. ”Lad os ikke give terrorens agenter endnu en sejr ved at give efter for hadet”. Og en katolsk deltagere sagde, at ”disse angreb vil ikke splitte os. I stedet vil de forene om omkring én ide, nemlig forsoning.”

Da fader Hamel den 1. august blev begravet fra domkirken i Rouen, var der også mange muslimer til stede ved messen. Fader Hamels slægtninge havde bedt om, at der ved begravelsen skulle læses fra Bjergprædiken om at vende den anden kind til, og om at elske sine fjender og bede for dem der forfølger os. Fader Hamels søster mindede om, at hendes brors budskab til alle var: ”Lad os lære at leve sammen, lad os arbejde for fred”. I sin prædiken sagde ærkebiskop Lebrun bl.a., at ”Uanset hvor brutal og uretfærdig og horribel Jacques død var, må vi alle se dybt ind i vore hjerter for at finde lyset”, og han appellerede til tilgivelse, med henvisning til Ny Testamentes bud om at elske sin næst. Han afsluttede messen med at takke alle der havde deltaget i messen, inkl. ”troende fra andre religioner, især det jødiske samfund og det muslimske samfund”.

De franske katolikker er ikke uvidende naivister, når det gælder faren fra ekstremistiske islamister, og det er ikke første gang, at franske præster er blevet ofre for terror. Som de, der har set filmen ”Om guder og mennesker” ved, så bortførte og henrettede medlemmer af terrorgruppen GIA i 1996 syv franske cisterciensermunke i Algeriet, og i et efterfølgende kommunike skrev terroristerne, at ”De blev dømt og henrettet fordi de var munke og kristne”. Men over alteret i den kirke, hvor de ligger begravet, hænger der den dag i dag et skilt med budskabet: ”Bed for os og muslimerne.” Den katolske kirke har også denne gang holdt fast i en evangelisk respons på terrorhandlingen. For som ærkebiskoppen i Marseille, George Pontier mindede om, så er netop i denne kritiske situation at deres loyalitet over for evangeliet vil blive prøvet.

Selv om Frankrig er det land i Europa, hvor der – ud fra princippet om ”laicité” (verdslighed) – er den skarpeste opdeling mellem stat og kirke, så er der tegn på, at der i hele samfundet bliver lyttet til kirkens klare evangeliske respons på terrorhandlingen. I det mørke, som ekstremistiske islamister med deres terrorhandlinger har indhyllet ikke blot Frankrig, men hele Europa i, er det muligt at få øje på lyset. Der er trods alt grund til håb.

Mogens S. Mogensen
Tirsdag, den 2. august 2016

 

 

 

 

 

 

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: