Hvad mon pave Frans ville svare på Naser Khaders åbne brev?

Pave Frans’ reaktion på det grusomme attentat mod en præst i en kirke i Frankrig udført af terrorister med tilknytning til Islamisk Stat har udløst en ophedet debat. Også i Danmark, hvor Kristeligt Dagblad på forsiden af avisen igår optrykte et åbent brev til paven fra Naser Khader, hvor han går i rette med pavens holdninger til terrorisme og islam. Men hvad var det egentlig paven sagde? Og er pavens udtalelser gengivet korrekt i debatten?

På spørgsmålet fra en journalist umiddelbart efter attentatet , ”Hvorfor, når du taler om disse voldelige begivenheder, taler du altid om terrorister, men aldrig om islam, og aldrig bruger ordet islam?”, svarede paven bl.a. ”Jeg bryder mig ikke om at tale om islamisk vold, fordi hver dag, når jeg løber aviserne igennem, ser jeg vold, her i Italien er der en, der har myrdet sin kæreste, og en anden har myrdet sin svigermor, og de er døbte katolikker! Der er voldelige katolikker! Hvis jeg taler om islamisk vold, må jeg også tale om katolsk vold ….. og nej, ikke alle muslimer er voldelige, og ikke alle katolikker er voldelige. Det er som en frugtsalat; der er alting. Der er voldelige personer fra denne religion, det er sandt: Jeg tror, at i stort set enhver religion er der altid en lille gruppe fundamentalister. …. [Islamisk Stat] er en fundamentalistisk gruppe, som kaldes ISIS, men man kan ikke sige, og jeg tror ikke at det er sandt eller rigtigt, at islam er terroristisk” (Læs hele interviewet her). Men hvorfor sagde paven, som han gjorde? Var det udtryk for politisk korrekthed?

I en artikel på den katolske netside ”Crux”(se dansk oversættelse her) forsøger den katolske journalist og forfatter Austen Ivereigh at forklare, hvorfor paven reagerer, som han gør. Der er katolske kommentatorer – og endda en kardinal – som har argumenteret for, at Islamisk Stat repræsenterer islams sande ansigt, og derefter er der ikke langt til at hævde, at islam ønsker at tage magten i verden, at islam dybeste set er voldelig og er i krig med kristendommen. Disse katolske ”counter-jihadists” forventer af deres pave en retorik, som matcher virkeligheden, som de ser den, og ikke en blødsøden politisk korrekthed. Men pave Frans ser heldigvis længere end hans kritikere, skriver Iverreigh. Han taler ud fra en velgennemtænkt og effektiv seks-leddet strategi som respons på Islamisk Stats provokation.

For det første sætter han drabet på enhver person ind i en bredere sammenhæng af andre mord for at undgå at gøre noget offer til fokus for en moralsk vrede og til et våben i kampen. ”Den hellige præst, som døde mens han var i gang med at bede for hele kirken, er kun en af, hvor mange kristne, hvor mange uskyldige, hvor mange børn?”

For det andet insisterer han på, at broderskab og fred er den eneste autentiske kristne respons. ”Vi har ikke noget ønske om at besejre had med mere had, vold med mere vold, terror med mere terror.”

For det tredje har paven, mens politikere råber om at lukke grænserne, forsat med at insistere på betydningen af at holde vore døre åbne for flygtninge. Derfor bad paven i en bøn om at give ofrenes familier ”styrken og modet til at fortsætte med at være brødre og søstre for andre, fremfor alt for immigranter, og vidne om Din kærlighed gennem deres liv”.

For det fjerde afviser paven Islamisk Stats fortælling om kristendom versus islam. Hans strategi er tale om religion og fred på den ene side og fundamentalisme og falsk religion på den anden. Når paven taler om Islamisk Stats vold som ond og afskyelige, meningsløs og absurd, så afviser han Islamisk Stats religiøse legitimering af deres vold.

For det femte insisterer paven på – når han konfronteres med kristnes fristelse til at se muslimer som voldelige fundamentalister og sig selv som fredselskende og fornuftige mennesker – at kristne også kan fristes til fundamentalisme og religiøst sanktioneret vold.

”Der er ikke her tale om pacifisme,” siger Iverreigh, ”vi har brug for politi og sikkerhedstjenester, der er på mærkerne,, og (hvis det ikke fører til flere uskyldige ofre) at tage kraften ud af radikal islam med bomber. … ”. Men den afgørende kamp kommer til at foregå i menneskers hjerter. ”Det, kirken kan hjælpe Vesten med at gøre, er at absorbere volden, og ikke blive provokeret af den; at være tålmodig midt i frygten og utrygheden; og at acceptere, at i mellemtiden vil flere mennesker dø. Det er ikke, hvad vore politikere vil fortælle os, men vi ved alle, at det er sandt. Set fra et kristent perspektiv, er Hamels død andre lignende uskyldige fredsstifteres død ikke meningsløs, men magtfuld.”

For det sjette går pavens strategi ud på ikke at overgive sig til frygten ved at opgive vores rum og vores identitet. Da paven i december oplevede Islamisk Stats trussel mod Vatikanet, afslog han at bære en skudsikker vest og sagde, at vi ikke skulle sætte panserplader på vore kirkedøre. Og ærkebiskop Lebrun opfordrede for nylig folk til at ære fader Hamel ved at besøge en kirke, og ”for at udtrykke jeres afvisning af at se jeres hellige sted som besmittet, for at bekræfte, at vold ikke vil overtage jeres hjerte, og for at bede om Guds nåde”.

Pavens udtalelser er ikke udtryk for en politisk strategi til bekæmpelse af terror, men repræsenterer en kirkelig strategi, eller måske rettere en evangelisk respons, i forhold til terroren, og som sådan en den værd at forholde sig til, også for ikke-katolikker.

Pave Frans er naturligvis mand for selv at svare for sig, men nu er det jo ikke sikkert, at paven holder Kristeligt Dagblad og får læst Naser Khaders åbne brev til ham og derfor heller ikke får sendt et svar til ham. Jeg gætter imidlertid på, at pavens svar nok ville flugte med de seks punkter som Austen Iveregh opstiller i sin artikel.

 

Christiansfeld, fredag, den 5. august 2016
Mogens S. Mogensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements
  1. #1 by Karen E. Hansen on 5. august 2016 - 20:34

    Kære Mogens
    Nu er Naser Khaders ærinde med brevet at bede pave Frans om at hjælpe muslimer ved at se islams problemer i øjnene. Naser Khader ser et problem, ikke bare for de mange voldshandlingers ofre, eller for Europas politikere over for terroren, eller for de kristne teologiske udredninger af, hvordan vi skal reagere – han er faktisk temmeligt optaget af det problem, som han ser, at ISLAM har. Traditionen for at intet i Koranen eller i Muhammeds eksempel under nogen omstændighed kan modsiges eller kritiseres – og at der derfor ikke er noget forsvar mod, at “islamismen er ved at udvikle islam til krigens religion”, skriver han. Mange kritikere vil nok være tilbøjelige til at sige, at det har islam været fra begyndelsen af. Også derfor er Naser Khaders tilgang værd at bemærke.
    Der er ingen tvivl om, at NK ser et akut og særdeles alvorligt problem, som han appellerer til paven om at forholde sig til. Og bemærkningerne om, at der jo også findes katolikker, som slår deres koner, er da virkeligt et undvigende svar på alle voldshandlingerne i islams navn. At volden bekymrer muslimer, er der ingen tvivl om. At de færreste ville turde sige religionskritiske ting som NK, er der heller ingen tvivl om – han må også bøde med et liv under evindelig bevogtning, og overlever vel kun, fordi han ikke opholder sig i et muslimsk land.
    Brevet er skrevet ud fra en dyb bekymring. Referaterne af pavens udtalelser lyder indtil videre mest som en yderligere grund til bekymring for muslimer, der egentlig har samme håb som Naser Khader.
    Vh
    Karen

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 6. august 2016 - 17:12

    Kære Karen
    Tak for din kommentar. Jeg forstår ikke, hvorfor muslimen Khader appellerer til en kristen, paven, for at drøfte tolkningen af islam – den drøftelse må han vel først og fremmest tage med sine med-muslimer. Og jeg forstår heller ikke lige, at politikeren Khader henvender sig til en religiøs person, paven; i en dansk tradition skal politikerne vel ikke blande sig i religioners interne forhold, men skal give love, der gælder for alle.
    Paven gør for mig at set det helt rigtige: han fokuserer på, hvordan man – på basis af evangeliet – som katolikker/kristne skal forholde sig til den aktuelle terror og til muslimer.
    Jeg forstår imidlertid ikke, det du skriver her: “Referaterne af pavens udtalelser lyder indtil videre mest som en yderligere grund til bekymring for muslimer, der egentlig har samme håb som Naser Khader.”
    Venlig hilsen
    Mogens

    • #3 by Karen E. Hansen on 6. august 2016 - 19:40

      Kære Mogens
      De muslimer, som bekymrer sig på samme måde som Khader for at “islamismen er ved at udvikle islam til krigens religion” svigtes, ifølge ham, ved at paven som den kristne kirkes mest fremtrædende leder giver de muslimer ret, som kvæler ethvert forsøg på religionskritik ved at fastholde, at islam er perfekt, urørlig og lig med fred. Uanset hvad der sker, benægtes enhver teologisk problematik.
      Også pavens fremgangsmåde kan udlægges som frygt. Ratzinger, den tidligere pave, interesserede sig for et teologisk modsvar til islam – men løb ind i, at bare rygtet om kritik er nok til fornærmelse, vrede og trusler. Men bør en pave lade sig lede af frygt?
      Vh
      Karen

  3. #4 by Katolikker i Dialog (@k_i_dialog) on 7. august 2016 - 01:30

    Kære Karen,

    “Men bør en pave lade sig lede af frygt?”

    Man kan mene mange ting om Pave Frans – men frygtløs er han ikke.
    Det ved man, hvis man er vel-orienteret om hvad der sker i den katolske kirke, og det er nemt at følge med i – man kan sådan set blot nøjes med at læse http://www.cruxnow.com eller i al beskedenhed, læse med på vores site http://www.katidialog.dk

    mht Islam. så er det afslørende hvor unuanceret Islam kritikere ser på Islam.
    Eksegese er ikke kun noget der findes indenfor kristendommen, det findes også i jødedommen såvel som indenfor Islam, hvor det går unde begrebet Tafsir.

    Som Erling Tiedemann der som bekendt var velbevandret i biblen såvel som i Koranen, skrev på twitter:

    “Man kan få alt muligt ud af både Biblen og Koranen, så længe man bare lukker øjnene for alt det andet, der også står der”

    Naser Khader citerer ikke Pave Frans korrekt, og dernæst griber han et element ud af et samlet hele i Pave Frans’s svar:

    Spørgsmålet fra journalisten i flyet retur til Rom lyder:

    “Hence, Holy Father, I have two brief questions. When you speak of these violent acts, why do you always speak of terrorists and never of Islam? You never use the word “Islam.” And then, in addition to the prayers and dialogue, which are obviously very essential, what concrete initiative can you undertake or perhaps suggest to oppose Islamic violence? Thank you, Holiness.”

    Pave Frans svare:

    “I don’t like to speak of Islamic violence because every day when I leaf through the newspapers I see violence here in Italy: one who kills his bride-to-be, another who kills his mother-in-law … And these are baptized violent Catholics! They are violent Catholics. If I spoke of Islamic violence, I should also speak of Catholic violence. Not all Muslims are violent; not all Catholics are violent. It’s like a fruit salad, there’s a bit of everything, there are violent individuals of these religions. One thing is true: I believe that in almost all the religions there is always a small fundamentalist group. Fundamentalists, we have them. And when fundamentalism arrives at killing – but one can kill with the tongue, and the Apostle James says this, not I, and also with a knife – I believe it’s not right to identify Islam with violence. This isn’t right and it’s not true! I had a long conversation with the Great Imam of al-Azar University and I know what they think: they seek peace, encounter. The Nuncio of an African country told me that there is always a queue of people in the capital – it’s always full! – at the Holy Door for the Jubilee: some approach the confessionals, others pray in the pews. But the majority go ahead to pray at Our Lady’s altar: they are Muslims who want to the Jubilee; they are brothers. When I was in Central Africa I went to them and the Imam even came onto the pope-mobile. One can coexist well, but there are small fundamentalist groups. And I also wonder how many young people – how many young people, that we Europeans have left empty of ideals, that don’t have work, that take to drugs, to alcohol … go there and enrol in fundamentalist groups. Yes, we can say that so-called ISIS is an Islamic State that presents itself as violent, because when they have us see their identity cards they make us see how on the Libyan coast they cut the throats of Egyptians, or things of that sort. But this is a small fundamentalist group, which is called ISIS. But we can’t say – I don’t think it’s true or right – that Islam is terrorist.”

    Kilde: https://zenit.org/articles/text-of-in-flight-press-conference/

    Modsat Khader, vil Pave Frans ikke gå terroristernes ærinde:

    /Frans

    • #5 by Karen E. Hansen on 7. august 2016 - 10:33

      Kære Mogens
      Du skriver: “man kan sige meget om pave Frans, men frygtløs er han ikke” – men jeg tror, du mener det modsatte.
      Men påstanden om, at man går terroristernes ærinde ved at efterspørger religionskritik inden for islam er alligevel forbløffende!
      Og det citerede interview er også i sin helhed bekymrende: den katolik, som myrdede sin svigermor, henviste vist ikke til skriftsteder eller katolske lærde, og hvis han kunne tænkes at gøre sådan, ville den teologiske kritik være massiv. Sammenligningen med planlagt terror, støttet åbent af flere organisationer og en skygge af måske-sympatisører giver ingen mening.
      Når eksegesen lægger mere vægt det ene sted end det andet, kræver det en begrundelse. For kristendommen er Kristus nøglen til forståelse. Naser Khader, som er kendt med brugen af Koran og hadith, efterspørger en kritik, der gør de (mange) voldelige og krigeriske passager til noget, man ikke bare kan prøve at se bort fra, men kan modsige. Hvordan ved jeg ikke, Koranens voldelige vers er de sene. Men jeg tror, at rigtig mange muslimer ville ønske at se det gjort, hvis det kunne lade sig gøre.
      Indtil videre ser det ud til, at Vestens ledere frygter det, som også Khaders liv bærer præg af: den, som taler om volden i islam, skal mødes med vold og trusler.
      D.d. er islamismen som ideologi med islam som baggrund den farligste, vi har i verden. Påstanden er, at vi går terroristernes ærinde ved at udsætte deres religiøse begrundelser for kritik.
      Bagefter ærede vi dem, der turde sige nazismen imod – gad vide om der bliver noget bagefter med frihed til det denne gang.
      God søndag
      Karen

  4. #6 by Katolikker i Dialog (@k_i_dialog) on 7. august 2016 - 13:04

    Kære Karen,

    Det er nu ikke Mogens der skriver det, du nu svare på.

    Det er en katolik, mig.

    Og ja du har ret, sætningen skulle være: “Man kan mene mange ting om Pave Frans – men frygtløs er han”

    “Men påstanden om, at man går terroristernes ærinde ved at efterspørger religionskritik inden for islam er alligevel forbløffende!”

    Det er så heller ikke det som er tilfældet.

    Når du ikke opdager hvem der skriver, får jeg indtryk af et tunnelsyn på emnet der er så stift, at ordet fundamentalisme ligger lige for.

    Resten af dit indlæg kører i samme spor, så det giver ikke mening at fortsætte debatten, er mit indtryk.

    /Frans
    webredaktør
    http://www.katidialog.dk

    • #7 by Karen E. Hansen on 7. august 2016 - 18:57

      Kære Frans
      Nej, jeg havde overset, at det på denne blog ikke længere var Mogens, jeg vekslede ord med! Hvad jeg mener er selvfølgeligt det samme: Pave Frans’ svar i det interview er skuffede og må, som Khader udtrykker det, også være skuffende for reformvenlige muslimer. Jeg har forsøgt at argumentere for det synspunkt – men “tunnelsyn” og “fundamentalisme”, som du skriver om mig, er ikke argumenter!
      Vh
      Karen

  5. #8 by Katolikker i Dialog (@k_i_dialog) on 7. august 2016 - 20:22

    Kære Karen,

    ” men “tunnelsyn” og “fundamentalisme”, som du skriver om mig, er ikke argumenter!”

    Nej – og det giver de sig heller ikke ud for at være. Det er observationer.

    Mogens skære helt ind til kernen i problematikken:

    “Der, hvor kæden hopper af for Khader, og han i sit brev til paven ulykkeligvis ender i grøften, er, når han overser, at andre muslimer, ja langt de fleste muslimer i verden, gør islam til noget andet end det, som Islamisk Stat gør. Det vil sige, at disse muslimer tolker islams hellige skrifter – inkl. de voldelige tekster, som vitterligt findes i Koranen – anderledes end Islamisk Stat gør – og heldig vis for det.”

    og det er så rigtigt, at der ikke kan koges mere suppe på det.
    Men mindre man ligefrem er islamofob.

    https://mogenssmogensen.wordpress.com/2016/08/07/hvor-er-det-kaeden-hopper-af-for-naser-khader-i-hans-aabne-brev-til-paven/

    /Frans

  6. #9 by Karen E. Hansen on 9. august 2016 - 13:20

    Kære Frans,

    Nåh ja – islamofob, det var den, der manglede, aha.
    Kaldes det dialog?

    Naser Khaders bekymring er, at der er alt for lidt kvalificeret og åndelig modstand mod det løb, islamisterne kører. Tænk at der skal lægges så meget energi i at modsige Khader, som stiller spørgsmålet, frem for at modsige islamisternes ideologi, hvorfor?

    /Karen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: