Korea, kirke og konversion

Indtil for nyligt har jeg ikke forbundet ret meget andet med Seoul end de olympiske lege i 1988, men i dag fløj jeg i en stor Airbus 380 ind over byen med de ca. 10 millioner indbyggere og landede i dens internationale Incheon lufthavn. Her blev jeg mødt med den bedste udgave af asiatisk venlighed, og der gik ikke lang tid før jeg havde fået min kuffert og var på vej til Presbyterian University and Theological Seminary, der ligger Walker-hill, opkaldt efter en amerikansk helt fra koreakrigen, og hvorfra der er den mest fantastiske udsigt ud over en del af byen og dens havn. Formålet med min rejse til Sydkorea var sammen med et par hundrede andre fra hele verden at deltage i en international missionskonference i regi af International Association of Mission Studies.

Alt omkring konferencen var særdeles effektivt organiseret, og jeg kom til at tænke på, at vores ikke længere helt nye bil, en Hyundai, jo er produceret her i Sydkorea – og har fungeret upåklageligt i alle årene. Som gave til alle, der registrerede sig til konferencen, var der en pose med bøger. ”Studies and Conversations on Asian Mission Theology” var titlen på den første bog jeg fiskede op. Tidligere blev teologien produceret i vesten og eksporteret til resten af verden, men det er ikke blot kristenhedens numeriske, men også dens dynamiske tyngdepunkt, der har flyttet sig fra Vesten til den tredje verden, hvor to tredjedele af verdens kristne i dag bor – og skriver teologi. Så hvis jeg vil følge med i missionsteologiens udvikling, så skulle jeg måske overveje at læse den.

En anden af bøgerne hed, ”Megachurch Accountability in Missions”. Mega-kirker, altså kirker med over 2.000 kirkegængere per uge, er et amerikansk fænomen i nyere tid: i 1965 var der 65 sådanne megakirker, i dag er der 1650. Men det er i høj grad også et sydkoreansk fænomen, og verdens største megakirke ligger her i Seoul, en kirke, som angiveligt har 800.000 medlemmer. I forordet skriver en koreansk professor på Fuller Theological Seminary i Pasadena, at ”jo mere magtfuld eller karismatisk lederen af en megakirke bliver, i jo højere grad har denne leder og denne kirke behov for at stå til regnskab for personlig integritet i liv og mission. Visdommen tilsiger os, at megakirker bør være omhyggelige med ikke at gøre oversøiske kirker afhængige af dem og ikke prøve at kontrollere de kirker, som de støtter, ikke at kræve at lokale kirker i missionsområderne efterligner megakirkerne, da det i sidste instans vil berøve de nationale kirker deres selvstændighed”. Bogen er et resultat af en konference om emnet, som koreanske kirker afholdt i november 2015, og er dermed et aktuelt vidnesbyrd om, at de selv er klar over de problemer, som kan bringe kristendommen i vanry. Og også føre til, at disse megakirker i deres mission kopierer mange af de fejl, vestens missionærer gjorde for 100 år siden.

Selve konferencen blev åbnet af Sang-Bak David Kim, der i 2008-14 var leder af World Evangelical Alliance. Den ældre herre var bestemt ikke uden humor. Med et stort smil ønskede han at give han os den varmeste velkomst til Seoul– og netop i disse dage når temperaturen nye rekordhøjder. Kim – ja det hedder han, lige som de fleste andre mænd jeg indtil videre har mødt – mindede om, at den katolske og den protestantiske kirke kun var hhv. 230 og 130 år gamle i Korea, og nu udgjorde de hhv. 10 og 21% af befolkningen. Efter i mange år at have været et missionsområde er Sydkorea i dag det land, hvis kirker sender flest missionærer ud i verden, nemlig 27.000, kun overgået af kirkerne i USA. Kim understregede, at kristendommen i høj grad havde været med til at skabe positiv udvikling i landet, fx ved at forbedre kvinders stilling.

Konferencens tema er ”Conversions and Transformations. Missiological Approaches to Religious Change”. Præsidenten for IAMS, finnen Mika Vähäkangas, gav i sin tale udtryk for undren over, at der skulle gå 45 år i IAMS historie, inden man fik “conversion” på dagsordenen. Han var imidlertid ikke I tvivl om, at det var fordi emnet konversion ofte har skabt en meget ophedet debat. På den ene fløj er der dem, der udelukkende er optaget af at tælle konvertitter. På den anden fløj er der folk, som den missionær i en munkeorden, som Mika havde mødt på en international missionskonference i San Antonio, Mexico, I 1989. Her havde han til Mikas store forbløffelse sagt, at hvis resultatet af hans missionsarbejde var, at en eneste muslim var konverteret til kristendommen, så matte han spørge sig selv, hvad han havde gjort forkert.

Det bliver spændende at høre, hvad missionshistorikerne, -teologerne, antropologerne og – sociologerne I de kommende dag vil præsentere fra deres forskning i konversioner og transformationer og i missiologiske tilgange til religiøs forandring.

Seoul, Sydkorea, torsdag, den 11. august 2016
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: