Hvordan er forholdet mellem konversion til kristendommen og sociale og kulturelle forandringer?

Er konversion blot noget, der foregår i den enkeltes lønkammer, eller har konversion noget at gøre med sociale og kulturelle forhold? Og hvis konversion har noget at gøre med sociale og kulturelle forandringer at gøre, hvad er så årsag, og hvad er virkning?

Joel Robbins, der er en af ophavsmændene til en ny bølge i antropologien, nemlig ”anthropology of Christianity”, holdt her til morgen på missionskonferencen i Seoul foredrag om forholdet mellem konversion og kulturelle forandringer. Robbins er kendt fra bogen ”Becoming sinners. Christianity and Moral Torment in a Papua New Guinea Society” (2004), hvor han beskriver konversion og religiøs forandring blandt Urapmim-folket i et fjernt område af Papua New Guinea.

Tidligere havde antropologer svært ved at anerkende, at konversion til kristendommen – endda på forholdsvis kort tid – kunne føre til så radikale forandringer som det var tilfældet i Urapmim-samfundet fra 197’erne og fremefter. Mens antropologer tidligere især havde forstået konversion som et resultat af sociale forandringer, er Joel Robbins konklusion, at konversion til kristendom kan føre til radikale sociale og kulturelle forandringer i et samfund. Fx ændringer i kønsrollerne i samfundet og økonomien gennem ophævelse af tabuer, idet konversionen til kristendommen indebar ændringer i de enkelte konvertitters og efterhånden hele samfundets værdier.

Det er nok en ny forståelse hos antropologer, men ikke for kristne missionærer og missiologer, som har oplevet det i missionsarbejdet rundt om i verden og har studeret det og reflekteret over det i mange år. Men en anden af Robbins’ observationer var ny og spændende for mig, det var, hvad han kaldte kristendommens ”secondarity”. Kristendommen kommer altid til et folk, der i forvejen har en religion, og denne religion fortsætter med at spille en rolle. Evangeliets forhold til jødedommen – som fx Paulus reflekterer over i sine breve – blev for Urapmim-folket en model for de kristne konvertitters refleksion over forholdet til deres oprindelige religion, mht. kontinuitet og diskontinuitet.

Endelig observerede Robins også i Urapmim-folkets møde med kristendommen betydningen af, det dybt individuelle og personlige aspekt af den kristne tro. Mens Urapmim-kulturen var ekstremt kollektivt orienteret, så oplevede konvertitterne den kristne tro som noget, hver enkelt måtte tilegne sig og leve i, og ikke noget man bare kunne give videre til hinanden uden personlig tilegnelse.

Når konversion til kristendommen kan have radikale sociale og kulturelle konsekvenser, som Joel Robbin påpegede, så rejser spørgsmålet sig – og det blev netop rejst af en af tilhørerne, en englænder, hvad bliver konsekvenserne så af den ”dekonversion”, som sker fra kristendommen i disse år – bl.a. som en del af den fremadskridende sekularisering i mange lande i vesten?

Seoul, lørdag, den 12. august 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: