Kan den koreanske kirke blive omvendt?

Efter et langt liv i mission bl.a. i Indien vendte Lesslie Newbigin tilbage til Storbritannien, stillede Newbigin i en artikel i et missionstidsskrift spørgsmålet, ”Can the west be converted?” Baggrunden for spørgsmålet var en opfattelse af, at den kristne del af verden, som havde udsendt talrige missionærer til resten af verden, nu var i en sådan åndelig situation, at den havde omvendelse behov.

I formiddags stillede en sydkoreansk professor i missionsteologi, Paul Hyng Choi, et tilsvarende spørgsmål, ”Kan det koeranske kirke blive omvendt?” Kristendommens korte historie i Korea er ellers en succeshistorie. De første katolske missionærer kom til landet for 230 år siden, de første protestantiske missionærer 100 år senere, og i dag er en tredjedel af befolkningen i Sydkorea kristne. Det er også i Sydkorea, at vi finder verdens største Mega-kirke, Yoido Full Gospel Church. Og kirkene i Sydkorea har udsendt så mange som 27.000 missionærer til lande på alle kontinenter, et antal, som kun overgås af kirkerne i USA. Så hvad er problemet?

I de seneste år er andelen af kristne i Sydkorea faktisk faldet en lille smule, og det er især de protestantiske kirker, som oplever tilbagegang. En gallup-undersøgelse for nylig viste også, at tilliden til de protestantiske kirker er foruroligende lav, meget lavere end fx til buddhistiske trossamfund. Tillidstabet hænger if. Choi sammen med skandaler omkring især de protestantiske kirker, bla. økonomiske og seksuelle skandaler, der har involveret højtplacerede kirkeledere og ledere af kristne teologiske institutioner. Der er et voksende antal kristne, som er holdt op med at gå i kirke og deltage i kirkelige aktiviteter pga. utilfredshed med kirken. Også missionsaktiviteterne er i krise, antallet af missionærer er i nogle kirker faldende, dels pga. økonomiske problemer, dels pga. rekrutteringsproblemer.

I sin kritik af de protestantiske kirker pegede Choi også på problemer i missionsforståelsen. Undertiden var motivet til evangelisering konkurrence mellem kirkerne om medlemmer. Hvis man havde bygget en stor og dyr kirke – og sat sig i gæld i den forbindelse – måtte man gøre hvad man kunne for at fylde kirkebænkene og dermed også indsamlingskurvene. Mission blev undertiden forstået som ekspansion af kirken og ikke nødvendigvis som deltagelse i Guds mission. Choi pegede også på, at evangeliet ofte blev reduceret til et spørgsmål om personlig frelse og en privatisering af troen, og at den offentlige dimension af evangeliet (”public faith & public theogy”) gik tabt.

Alt det lyder desværre alt for bekendt for os der kommer fra Europa og USA, og Choi hentede da også inspiration til sit bud på en konversion og transformation af den koreanske kirke fra den missional-kirke bevægelse, der har sine rødder i Lesslie Newbigins teologi og i den bevægelse, som udsprang af bogen ”Missional Church: A Vision for the Sending of the Church in North America”, som bl.a. Darrell Guder redigerede i 1998. Det var også Guder, som skrev bogen med den sigende titel ”The Continuing Conversion of the Church” fra 2000.

Helt konkret pegede han desuden på, at der var behov for at fokuser på etableringen, ikke af store megakirker, men af små missionale kirker, hvor missionen i lokalområdet var båret af lægfolk og hvor man var i et samspil med lokalsamfundet.

Seoul, mandag, den 15. august 2016
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: