”Kristne skulle lade sig evangelisere, før de evangeliser andre”

Da pave Johannes Paul den anden i 1985 besøgte en stamme i Andesbjergene, gav indianerne ham en bibel tilbage med opfordring til, at de kristne skulle læse den igen. Historien blev fortalt idag på IAMS missionsstudiekonferencen i Seoul af prof. Elsa Tames. Tames, der er fra Costa Rica og bl.a. har skrevet bogen ”The Bible of the Oppressed”, holdt i formiddags det afsluttende foredrag med den kryptiske titel, ”Et brev fra Jakob til IAMS generalforsamlingen i Seoul”.

Tames mindede om, at David Bosch i bogen ”Transforming Mission: Paradigm Shifts in Theology of Mission”, som han skrev i 1991, året før han døde, præsenterede tre bibelske missionsparadigme, baseret på hhv. Mattæusevangeliet, Lukasevangeliet og Paulus’ breve. Hun argumenterede for, at i den aktuelle situation vi står i – med økonomisk ulighed og dertilhørende ekstreme fattigdom, økologiske katastrofer, menneskehandel, massemigration, mangel på solidaritet osv. – er brug for en missiologisk læsning af Jakobsbrevet mph. at identificere brevets implicitte missionsparadigme.

Der er brug for at adressere ikke bare den personlige synd, men også den strukturelle synd i en globaliseret verden, og der er brug for en anden missiologisk analyse end en, der fokuserer på individuelle fænomener. Der er nemlig i dag en overhængende far for, at kirken lader sig rive med af de værdier, som præger samfundet, men som er i modstrid med evangeliet. Derfor er der brug for en profetisk kritik.

Forud for en mission ad extra, over for mennesker uden for kirken, må der gå en mission ad intra, en mission, der retter sig indad i kirken med et kald til en radikal konversion og transformation, så vi ikke bedrages af samfundets værdier, og ikke bare tror på Jesus men også efterfølger ham og lever efter hans værdier. Vi må som kirke og kristne så at sige selv lade os evangelisere, før vi søger at evangelisere andre.

På konferencen blev der i plenum holdt fire hovedforedrag, inkl. Tames’ afsluttende meget udfordrende analyse af Jakobsbrevet, og der blev i en halv snes grupper præsenteret i alt 135 “papers” om mange forskellige vinkler på konversion og transformation i mange forskellige kontekster. Som mødelederen på det sidste møde, Steven Bevans, udtrykte det, så har disse ‘papers’ udgjort baggrundsmusikken for det, det virkelig handlede om, nemlig mødet med gamle og nye kolleger og venner, der alle er optaget af og engageret mssion, og udveksle tanker og erfaringer med dem.

Vi er her på konference blevet udsat for en enestående koreansk gæstfrihed og venlighed, og har nydt, hvad det koreanske køkken byder på af lækkerier. Som en af de ”listeners”, der altid afslutter denne slags konferencer, en indisk præst med sans for humor, sagde det i sin rapport om denne konference, hvis tema har været ”Conversions and transformations”. ”At this wonderful conference I have experienced a transformation, a transformation from a minister at large to a large minister.”

En af de andre ’listeners’ sagde i sin lidt mere seriøse rapport bl.a., at han – som sikkert mange andre – havde bemærket, at denne på denne konference havde været et stærkere fokus på kirkens konversion end på andres konversion. Og så føjede han til, at det ville have været anderledes, hvis konferencen var blevet holdt for flere år siden. Så måske skulle vi – som indianerne i Andesbjergene sagde til paven, da de gav en bibel tilbage til ham, gå hjem og læse bibelen igen – og lades os som kristne og kirker udfordre til en radikal konversion.

Seoul, onsdag, den 17. august 2016
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: