Status over historisk religionslovgivning

I løbet af foråret og sommeren har vi været vidne til en omfattende politisk aktivitet mht. lovgivning vedrørende religion. Der er tale om en større proces, der alt i alt måske repræsenterer den mest omfattende, eller i det mindste den mest indgribende, religionslovgivning, som vi nogensinde har oplevet siden junigrundlovens vedtagelse i 1849. Især da der sideløbende arbejder et udvalg med en lovgivning for de for folkekirken afvigende trossamfund.

Baggrunden for denne historiske begivenhed er de afsløringer af forhold i muslimske miljøer, som blev præsenteret i TV2s dokumentarserie ”Moskéerne bag sløret”, der blev vist i begyndelsen af marts (Se ”Status over moskéerne bag sløret”). Med baggrund i disse afsløringer ønskede regeringen og en række andre partier en ændret lovgivning, der kunne gøre op med hadprædikanter, parallelsamfund og modarbejdelse af demokratiske værdier.

I et udvalg med kirkeminister Bertel Haarder for bordenden er der blevet arbejdet meget hurtigt, og allerede i slutningen af maj var der blevet etableret politisk flertal for en række tiltage, beskrevet i en række enighedspapirer ( delaftaler) om lovændringer bl.a. vedr.
Folkeoplysningsloven, Tilsyn med friskoler, Vielsesbemyndigelse , Obligatorisk kursus for forvaltere af vielsesbemyndigelses, Godkendelse af almennyttige og almenvelgørende foreninger mv. efter ligningsloven, indrejseforbud for hadprædikanter og Kriminalisering af udtrykelig biilligelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.”

Efterfølgende er flere af enighedspapirerne blevet omsat til egentlige forslag til lovændringer, og disse er blevet sendt i høring hen over sommeren. Det gælder Udkast til Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) og Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Decorumkrav og obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre) Og det må forventes at de resterende enighedspapirer og delaftaler også bliver bearbejdet og fremsat som egentlige lovforslag i løbet af efteråret.

Hvad er det så for en ny religionslovgivning, som er på vej?

  • Der vil fremover blive stillet krav om at præster og imamer og andre i de fra folkekirken afvigende trossamfund – for at få lov til at udøve offentlig myndighed i forbindelse med vielse, skal gennemføre et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, og som afslutning på kurset underskrive en løfteerklæring om i deres virke som forkynder at ville overholde dansk lovgivning.
  • Der vil blive indført et dekorumkrav for de præster og andre religiøse personer, som udøver offentlig myndighed i forbindelse med vielse. Enhver med vielsesbemyndigelse vil blive stillet krav om at udvise en adfærd, der ikke gør den pågældende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndighed. En præsts vielsesbemyndigelse kan tilbagekaldes.
  • Der vil blive stillet krav til almennyttige og almenvelgørende foreninger (inkl. trossamfund) om efterlevelse af demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder for at få de skattebegunstigelser, som almennyttige og almenvelgørende foreninger efter ligningsloven tilbydes.
  • Der vil blive indført indrejseforbud for religiøse forkyndere, må anses for en trussel mod den offentlige orden i Danmark. Indrejseforbudet vil kun omfatte ”udlændinge, der virker som forkyndere og dermed forkynder et religiøst budskab, og udlændinge, der virker som missionærer og dermed udbreder en bestemt religion eller tro”. Men ”Et virke inden for filosofiske eller politiske foreninger, der samler sig om andet end en guddom, f.eks. ateistiske eller rent spiritistiske sammenslutninger, omfattes ikke af sanktionslisten”. Omfattet er ”Fremsættelse af udtalelser i udlandet, der ville være strafbare, hvis de var blevet fremsat her i landet” og ”Fremsættelse af udtalelser i udlandet, der efter deres indhold undergraver og modarbejder de principper om demokrati og respekt for menneskerettigheder, som det danske samfund bygger på.”
  • Det vil blive gjort strafbart som led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri. Det vil gælde, uanset om ytringerne er fremsat i private eller offentlige sammenhænge, og det vil gælde både religiøse       forkynderes virksomhed og aktiviteter udøvet af andre, der ytrer sig som led i religiøs oplæring.

Som nævnt er der tale om meget omfattende og indgribende lovforslag, der risikerer at få store konsekvenser, først og fremmest for de fra folkekirken afvigende trossamfund, men også om end i mindre grad for folkekirken. Derfor er der al mulig grund til at se meget kritisk på denne religionslovgivning, som sandsynligvis bliver gennemført i løbet af efteråret.

For det første – og det er efter min mening den alvorligste kritik – rammer de indskrænkninger i frihedsrettigheder, som der foreslås, kun religiøse personer, altså repræsentanter for trossamfund.

  • Det er kun religiøse ’hadprædikanter’, som risikerer indrejseforbud, og ikke fx politiske ’hadprædikanter’
  • Det er kun religiøse vielsesforrettere, som dekorum-kravet gælder, og som skal have et kursus dansk familieret mv., ikke civile.
  • Indskrænkningen i ytringsfriheden mht. billigelse af bestemte forbrydelser gælder kun borgere, der fremsætter disse ytringer i forbindelse med religiøs oplæring, mens fx en politikere ustraffet kan fremsætte ytringer.

Der er altså her tale om en markant forskelsbehandling, som er et brud på princippet om lighed for loven.

For det andet indebærer netop lovforslaget om ændring af straffeloven – sammen med forslaget om ændring i regler for skattebegunstigelse – et markant indgreb i religionernes indre forhold, , i og med, at der lægges begrænsninger for ytringer i religionssamfunds forkyndelse, undervisning og sjælesorg, begrænsninger, som kun gælder i religiøst regi. Et tilsvarende indgreb i religionssamfunds indre liv ses i forslaget om ændring i regler for skattefradrag almennyttige og velgørende foreninger som trossamfund. Her stilles der krav om, at fx trossamfund skal leve op til bestemte ”krav om efterlevelse af demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder som betingelse for at opnå godkendelse som almennyttig eller almenvelgørende forening mv. efter ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 3”. Disse forslag må være i strid med grundlovens par. 67, der siger, at ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden” og med internationale konventioner om religionsfrihed.

For det tredje er det et alvorligt problem at forslaget til ændring af straffeloven ikke kun gælder ytringer fremsat offentligt, men også ytringer fremsat i en privat sjælesørgerisk sammenhæng. Dermed truer loven privatlivets fred.

For det fjerde er flere af lovforslagene præget af stor uklarhed, hvilket indebærer alvorlige problemer for retssikkerheden.

  • Hvad forstås der ved ”dansk frihed” – som skal præster skal undervises i for at udøve offentlig myndighed i forbindelse med vielse?
  • Hvad betyder det, udtalelser ”undergraver og modarbejder de principper om demokrati og menneskerettigheder, som det danske samfund bygger på”?
  • Hvad er egentlig religiøs undervisning og forkyndelse? Hvilken definition af religion bygger loven på? Fx er der i en grundtvigsk forståelse af kristendom ikke noget skarpt skel mellem kristendom (religion) og folkelighed (kultur)
  • Hvad er egentlig religiøs undervisning og forkyndelse. Hvornår optræder en religiøs person som underviser/forkynder, og hvornår ikke?
  • Hvem er det, der falder ind under kategorien ”religiøse forkyndere og undervisere”? Er det enhver lægmand, der optræder som søndagsskolelærer eller bibelkredsleder?
  • Hvad vil det egentlig sige at bille handlinger, som er omfattet af denne paragraf i straffeloven? Man må godt læse en tekst op fx fra Bibelen, ”hvori der gives udtryk for en opfordring eller støtte til strafbare handlinger … medmindre den pågældende tilslutter (billiger) det oplæste eller gengivne i en eller anden form”. Vil det sige, at man ikke må billige det, som Gud fx har gjort eller påbudt if. Gammel Testamente?

Endelig er der for det femte grund til at rette kritik mod regeringen og dens støttepartier, for den måde man gennemfører denne religionslovgivning på.

  • Ligesom det er tilfældet med arbejdet i trossamfundsudvalget har man heller ikke her inddraget dem, lovgivningen kommer til at vedgå.
  • Forslag til ændringer af love er dog sendt i høring, men høringsperioden faldt stort set sammen med sommerferieperioden, dvs. juli og begyndelsen af august, så det har været vanskeligt at få bearbejdet lovforslagene.
  • I det hele taget bærer lovgivningsarbejdet præg af at være et hastværksarbejde.
  • Endelig virker det underligt, at man ikke afventer resultatet af det udvalgsarbejde, som regeringen selv har sat i gang, nemlig trossamfundsudvalget under ledelse af Gammeltoft-Hansen.

Politikerne har på den måde, de gennemfører lovgivningen på, vist stor handlekraft, men kvaliteten i lovgivningsarbejdet lader meget tilbage at ønske. Og det store spørgsmål er, om denne lovgivning, som er ved at blive hastet igennem, virkelig løser de virkelige problemer, som blev afdækket i ”Moskéerne bag sløret”. Jeg tillader mig at tvivle.

Der har i pressen allerede været fremsat alvorlig kritik af denne religionslovgivning, som regeringen selv siger går til kanten af grundloven og afprøver grænser, og der er også indsendt en række høringssvar, som i detaljer dokumenterer problemerne ved disse lovgivningsinitiativer. Det ville være en sejr for dansk folkestyre, frihed og danske værdier, hvis politikerne virkelig ville lytte til svarene fra høringen og besinde sig, så de ikke risikerer at komme i konflikt med både grundlov og internationale konventioner.

TV2s dokumentarserie ”Moskéerne bag sløret” afslørede forhold, som (måske med en enkelt undtagelse i form af socialt bedrageri) ikke var ulovlige, men ikke desto mindre meget problematiske. De alvorlige forhold rettes der ikke nødvendigvis op på, ved at gennemføre en række problematiske love. Faren er, at denne lovgivningspakke går over i historien, som en historisk dårlig lovgivning!

Vanløse, mandag, den 29. august 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by henrik sonne petersen on 31. august 2016 - 12:03

    Dejligt at du tager fat i det, Mogens. Tak for det. Er der andre organer, der ser det som deres opgave at følge løbende op på spørgsmål om religionsfrihed og religiøs tolerance?
    Jeg mener, I forbindelse med teologisk uddannelse taler vi om mulighed for at etablere et forum, der følger udviklingen i uddannelsestænkning i EU/Bologna processen. Er der et interesse-fællesskab, ud over den tværpolitiske gruppe om religionsfrihed, du kender til?

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 31. august 2016 - 17:18

    Selv tak. Jeg ved ikke, om Peter Lodberg arbejder med disse problemstillinger på ÅU. Jeg gætter på, at Filip Buff, der arbejder for DMR (og også for MKR) vil være den rette at spøge om det.

  1. Religion og kirke i 2016 | Mogens S. Mogensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: