Er flygtningekrisen ved at drive over?

I disse dage er det et år siden flygtningekrisen for alvor ramte Danmark og det øvrige Europa. Tænk blot på billederne af flygtninge i overfyldte både på Middelhavet, et druknet barn på kysten og flygtninge, som vandrede op igennem Europa og også op ad vore motorveje. Flygtningeproblemet kom øverst på den politiske dagsorden både i Danmark og i EU og er blevet der indtil for få måneder siden.

Når man i dag lytter til de danske politikere, kan man imidlertid få det indtryk, at flygtningekrisen næsten er drevet over. Politikerne har gennemført et hav af stramninger på asylområdet, og der er blevet indført en næsten permanent grænsekontrol. Tilstrømningen af asylansøgere er nu meget lavere end forventet, så lav, så udgifterne til asylansøgere i år bliver flere milliarder lavere end budgetteret, og de milliarder, som blev taget fra ulandshjælpen til dækning af udgifter til asylansøgere, kan nu føres tilbage til u-landsområdet ….. eller også tilbage til finansiering af skattelettelser. For nu ligger den akutte flygtningekrise så meget bag os, at politikere og medier i stedet er begyndt at fokusere på skattelettelser i top og bund.

Men er flygtningekrisen virkeligt ved at drive over? Ja, flygtningekrisen forstået som den krise, tilstrømningen af flygtninge skabte for Danmark og det øvrige Europa, er om ikke drevet over, så langt mindre akut og omfattende end den var for et år siden. Nej, flygtningekrisen er ikke ved at drive over, for dybest set handler flygtningekrisen jo om de flygtninge, om de millioner af mennesker, der – drevet på flugt af krig og forfølgelse – er i krise og hvis liv og velfærd er truet. Og denne egentlige flygtningekrise er på ingen måde ved at drive over; tværtimod er der i dag flere flygtninge – og internt fordrevne, der også er potentielle flygtninge – i verden, end der var for et år siden. Og hovedleverandøren af nye flygtninge og internt fordrevne, Syrien, er ikke i en bedre forfatning i dag end for et år siden, snarere tværtimod. Ved udgangen af 2015 var antallet af flygtninge i verden 68 millioner, en stigning på 6 mio. i forhold til året før.

Men er verdens flygtninge vort ansvar? Og er vi ikke i Danmark så presset af flygtninge allerede, at vi ikke kan og skal gøre mere? If. rapport fra FNs flygtningehøjkommissariat, UNHCR, så er Danmark blot nr. 74 på verdensranglisten over lande, der modtager flest flygtninge i forhold til landenes økonomiske muskler, og nr. 34, når det handler om flygtninge i forhold til antal indbyggere. Det er nærområderne – nogle af verdens fattigste og mindst udviklede lande – som i stadig højere grad bærer flygtningebyrden. Mens det for 20 år siden var 70% af verdens flygtninge, der fik beskyttelse i udviklingslande, så er det i dag 86%.

Det nytter heller ikke noget at begynde at kalde alle de asylansøgere, der kommer til Danmark – og det øvrige Europa – for migranter i stedet for flygtninge. Hensigten er naturligvis meget tydelig. Vi kan med bedre samvittighed afvise arbejdsmigranter, der søger løkken i den rige del af verden, hvor der er velbetalt arbejde at få, end flygtninge, altså mennesker, der er på flugt. At der er mange arbejdsmigranter, der er på vandring, ændrer ikke ved det faktum, at der i dag er 68 mio., som har akut brug for hjælp for at overleve.

Flygtningekrisen driver ikke over af sig selv; det er en krise, som vi sandsynligvis må leve med i mange år. Det er naturligvis ikke en ansvarlig løsning på verdens flygtningeproblemer, som flere har gjort opmærksom på, at invitere dem alle sammen til Danmark – eller Europa. Men det er på den anden siden heller ikke ansvarligt at vende ryggen til og bogstaveligt talt lade verdens flygtninge sejle deres egen sø. Gør vi det sidste, forråder vi de humanistiske og kristelige principper, som vi har bygget vort samfund på, og som Europa bygger på.

Flygtningekrisen er ikke bare et lokalt problem i fx Syrien og Afghanistan og deres nærområder, men et globalt problem. Dels fordi resten af verden – inkl. Europa – har medansvar for den udvikling, der har sat flygtningestrømme i gang. Dels fordi resten af verden – uanset stramninger, bomme og mure – vil blive stærkt påvirket af flygtningekrisen. At benægte det er et udtryk for naivitet og virkelighedsflugt.

Flygtningekrisen er derfor et fælles ansvar for alle verdens lande. Og her må det gælde, at de bredeste skuldre må bære de tungeste byrder. Derfor må vi også i Danmark – og i det øvrige Europa – gøre hvad vi kan for at bidrage til holdbare løsninger, også selvom det selvfølgelig kommer til at koste penge, og det måtte betyde at der i Danmark ikke nødvendigvis bliver det samme råderum til skattelettelser.

Christiansfeld, lørdag, den 3. september 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Svend Jespersen on 3. september 2016 - 23:53

    Kære Mogens.

    I lægevidenskabens regi og mange andre steder anbefales skadesforbyggende tiltag med god grund i stedet for en koncentration på efterfølgende behandling af allerede opståede skader, og det lyder vel også ganske fornuftigt? Hvis vi vover at drage en analogi til nutidens flygtningesituation, hvad står så i vejen for at anvende samme princip?

    Du skriver, at ”…resten af verden – inkl. Europa – har medansvar for den udvikling, der har sat flygtningestrømme i gang”. Hvordan? Du får det til at lyde, som om de politiske magthavere, intelligentsianen, samfundssystemerne, religionen, uddannelsessystemerne, og alle de andre faktorer, som er medvirkende til at skabe et samfunds bevidste og ubevidste normer i flygtningenes oprindelseslande, ikke er de allervæsentligste grunde til flygtningestrømmene. Ved ikke klart og utvetydigt at udnævne dem til de egentligt skyldige fratager du dem deres ansvar, ja, nogle kunne måske endda fristes til at beskylde dig for at betragte dem som uansvarlige og inkompetente nullerter, som bare er ofre for alverdens (dvs. Vestens) ondskab.

    Ved at kigge på hvor og hvad flygtningene kommer fra, og hvortil og til hvad de flygter, kunne man helt sikkert danne sig et klart billede af, hvad de søger. I vores samfund giver større færdselsuheld, forlis til søs, fejlbehandlinger i sundhedssystemet, flyhavarier, o.m.a. anledning til grundige, forebyggende investigationer.

    Men det falder måske ikke helt i tråd med nutidens mea culpa-filosofi at anvende de principper, når det drejer sig om at uddele skyld og uskyld i områder, hvor kristne missionærer med deres hjemlandes hære som støtte ifølge gængs opfattelse spolerede de uspolerede indfødtes uskyldige og rene sjæle?

    Venlig hilsen
    Svend

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 4. september 2016 - 13:50

    Kære Svend
    Det medansvar for flygtningesituationen som jeg tænker på er bl.a. Vestens indgreb i lande som Irak og Afghanistan og Libyen, hvor situationen (helt utilsigtet ganske vist) er endt i kaotiske samfundsforhold, der har sendt mange mennesker på flugt.
    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: