Hvad vil det sige at være ”etnisk dansk”?

Helt bortset fra, hvad man måtte mene om den opdeling af gymnasieelever, som Langkær Gymnasium har foretaget, og som har fremkaldt en stærk politisk debat, så rejser sagen en række grundlæggende spørgsmål om etnicitet og danskhed.

Da antallet af ”etnisk danske” elever i 1. g var faldet til omkring 20%, valgte rektor at oprette fire klasser helt uden ”etnisk danske” elever, og så tre blandede klasser, hvor der både er ”etnisk danske” elever og ikke-etnisk danske elever. Med det formål fremover at holde på etnisk-danske elever, der ellers kunne fristes til at søge hen på gymnasier, hvor der ikke var så mange ikke-etnisk danske elever.

Men hvad er etnicitet? Traditionelt skelner man mellem race, der har med biologiske faktorer at gøre, og etnicitet, der har med sociologiske faktorer at gøre. Men hvad er det så, der gør en person til dansk i etnisk forstand? Ethnos er græsk og betyder folk, og så kunne man spørge, hvad der skal til for at høre til det danske folk. Hertil ville Grundtvig svare

Til et Folk de alle hører,
som sig regne selv dertil,
har for Modersmaalet Øre,
har for Fædrelandet Ild;

For Grundtvig handler det altså om tre faktorer
– at man selv regner sig som dansker
– at man taler dansk
– at føler sig loyal over for Danmark

Sandsynligvis ville de fleste af de nye såkaldt ikke-etnisk danske gymnasieelever på Langkær Gymnasium leve op til denne definition, og skulle altså betragtes som danske. Altså må der være nogle andre faktorer på spil i den definition, som ligger implicit i rektorens udtalelser. Svaret ligger i betegnelsen af de ikke-etnisk danske elever, nemlig de tosprogede. Her er der ikke tale om elever, der ved siden af dansk allerede har lært et andet (eller flere andre) sprog som fx engelsk, tysk eller fransk, men om elever, som kommer fra et miljø, hvor man oprindeligt havde et andet modersmål, altså i praksis indvandrere. Om disse såkaldte tosprogede i virkeligheden er tosprogede i denne betydning af ordet, kan man ikke – og heller ikke rektoren – vide, for nogle af disse gymnasieelever er anden- eller tredjegenerationsindvandrere, som måske aldrig har tilegnet sig deres forældres eller bedsteforældres modersmål.

Her lægges der altså en definition af dansk etnicitet til grund for opdelingen af gymnasieelever; for at være etnisk dansk skal man altså komme fra en familie, hvor man ikke inden for de seneste generationer har haft et andet modersmål end dansk. Det betyder i praksis, at det for at være dansk ikke er nok, at man lever op til Grundtvigs definition, og heller ikke nok, at man er født i Danmark, men ens forældre og eventuelt bedsteforældre skal have dansk som modersmål.

Når man imidlertid nærlæser rektorens udmærkede redegørelse for, hvordan man rent praktisk har opdelt eleverne, bliver det imidlertid klart, at der ikke kun er tale om en opdeling mellem etnisk danske og ikke-etnisk danske (altså de såkaldt tosprogede) elever. Kriteriet for opdelingen viser sig at være elevernes navne, og udover elever med danskklingende navne, så er også elever med vestligt klingende navne (som fx spanske) blevet rubriceret i kategorien ”etnisk danske” elever. Mange af eleverne i denne anden gruppe er sandsynligvis lige så tosprogede som de elever, der er blevet placeret i den ikke-dansk etniske gruppe. Det betyder altså, at når det kommer til stykket, er det centrale i forståelsen af etnicitet ikke det sproglige, men øvrige sider af kulturen, altså en såkaldt vestlig kultur.

Men …. Hvordan kan man vide, at anden- eller tredjegenerationsindvandrer med baggrund i Bosnien eller Tyrkiet ikke er lige så meget præget af den vestlige kultur, han eller hun er opvokset i, som en førstegenerationsindvandrer fra Grækenland eller Rumænien? Det kan man naturligvis ikke, men det man kan vide, er – med større eller mindre sikkerhed – hvor vedkommende gymnasieelevs familie – en eller flere generationer tilbage – stammer fra. Det vil sige, at den etniske definition, som ligger til grund for opdelingen i etnisk danske og ikke-etnisk danske elever på Langkær, i sidste ende bygger på afstamning.

Et er, hvilken definition af ”etnisk-dansk”, en rektor på et gymnasium i Tilst, anvender i sit pædagogiske arbejde. Men i og med, at sagen er blevet rejst politisk og debatteres i medierne, er det vigtigt at være klar på, hvad vi egentlig mener med ordet ”etnisk dansk”.
Spørgsmålet er nemlig, om det – ud fra rektorens implicitte definition af etnicitet – overhovedet er muligt at blive betragtet som etnisk dansk, hvis man bærer navne, som helt tydeligt signalerer en forbindelse til ikke-vestlige lande?

Christiansfeld, fredag, den 9. september 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Bibi Shah on 11. februar 2017 - 21:44

    Helt enig i dine betragtninger. Jeg har selv studset længe og meget over begrebet etnisk og “etnisk dansker” og er kommet til den konklusion at opdelingen i etnisk dansker og ikke-etnisk dansker i sidste ende handler om genetisk ophav eller farven på ens hud end noget andet. “Americans” som indbefatter alle engelsktalende bosiddende i USA af “hvid” hudfarve (herunder hvide 1. generations indvandrere) og så er der de “andre” latinoer (uagtet om det er 4. eller 5.generation og afro-amerikanere (hvilket er en henvisning til pigment-mængden hos personen).

    Vh

    Bibi Shah

  1. different social

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: