Hvilken rolle spiller religion for den enkelte immigrants integration? (Religion og migration – 2)

Når man overvejer forholdet mellem religion og immigration, er det helt naturligt at spørge, som den amerikanske sociolog Peter Kivisto gør det i bogen ”Religion and Immigration. Migrant Faiths in North America and Western Europ” (2014), om religion virker på den måde så den fremmer immigrantens tilpasning eller ej. Spørgsmålet er altså om, hvornår og hvordan religion i givet fald spiller in rolle mht. til at facilitere den enkelte migrants evne til at finde sig til rette i hans eller hendes nye hjem. Finder den enkelte immigrant trøst i den vanskelige immigrationssituation i sin religion og ressourcer til sin integrering? Eller hæmmer eller hindrer den religiøse tradition, som migranten kommer med, hans eller hendes mulighed for at blive et fuldgyldigt medlem af samfundet? Spørgsmålene er imidlertid flere og tydeligere end de svar, som videnskaben indtil videre har kunnet give.

At der kan være en sammenhæng mellem migration og konversion, er alle klar over, men der har ikke været forsket ret meget i, hvor ofte det sker, hvilke immigrantgrupper der er mest tilbøjelige til at konvertere, hvad de konverterer til, eller hvilke underliggende faktorer, der kan forklare dette fænomen. I de seneste år har vi fx oplevet, hvordan flere hundrede iranere med muslimsk baggrund i forbindelse med deres immigration til Vesteuropa og Nordamerika er konverteret til kristendommen.

Kivisto referer til en undersøgelse af kinesiske studenter, der i forbindelse med deres studier i USA i stor stil konverterede til kristendommen. Konklusionen i denne undersøgelse var, at det, der bidrog til konversionen ikke var ønsket om at slutte sig til kirker for at få en materiel gevinst, eller bestræbelsen på at fremme en assimilation ved at blive mere amerikanske, eller at en kinesisk kirke var et sted , hvor man kunne socialisere med andre kinesiske migranter. Tværtimod syntes årsagen at skulle findes i en søgen efter et andet meningssystem end det, som kommunistpartiet i Kina efter den voldsomme kulturrevolution der havde smadret kinesiske kulturelle traditioner, kunne tilbyde. At de fleste så søgte ind i konservative – og ikke liberale – kristne miljøer, forklares i undersøgelsen dels med en henvisning til de kinesiske migranters søgen efter absolut sandhed og sikkerhed i en verden præget af kompleksitet, diversitet og flertydighed, dels med en henvisning til, at man i de konservative er mere aktive i mission.

Religion og etnicitet hænger ofte sammen på en eller anden måde, der påvirker immigranters arbejde med deres identitet i migrationssituationen. I nogle tilfælde udgør religion det vigtigste grundlag for etnicitet, som det fx er tilfældet med jøder. I andre tilfælde er en etnisk gruppe knyttet til en bestemt religion, som er defineret gennem tilknytningen til et bestemt territorium eller et bestemt sprog, som fx den hollandsk-reformerte kirke, Church of England og den serbiske ortodokse kirke. Endelig er der en tredje type, hvor forskellige etniske grupper deler en fælles religiøs tradition, det gælder fx de nordiske og tyske grupper, som formede den amerikanske lutheranisme, eller irske, polske, italienske og andre grupper, som formede den romersk-katolske tradition i USA. Mens etnicitet og religion er tæt forbundet for førstegenerationsindvandrere, bliver forbindelsen for de næste generationer løsere og løsere, bl.a. som følge af assimilation og sekularisering, to processer, der gensidigt styrker hinanden for alle immigrantgrupper. Dog i mindre grad i de situationer, hvor migranter oplever en diskriminerende udelukkelse eller marginalisering i deres nye samfund.

Immigration er ofte en desorienterende og fremmedgørende erfaring, og her viser forskningen, at religion kan bidrage til at modvirke den erfaring. Philip Connors komparative undersøgelse af migranter i USA, Vesteuropa og Australien, ”Balm for the Soul: Immigrant Religion and Emotional Well-being” (2012) viste, at regelmæssig deltagelse i religiøse aktiviteter havde en positiv indvirkning på immigranternes emotionelle og mentale sundhed. Den samme effekt fandtes imidlertid ikke for dem, der deltog i andre organisationers aktiviteter som fx etniske foreninger, fritidsgrupper eller arbejdsplads-grupper. En undersøgelse af taiwanske immigranter i Sydcalifornien viste, at der var en sammenhæng mellem religiøsitet og amerikanisering – og det gjaldt både for de taiwanere som kom i et buddhist-tempel og dem, der kom i en kirke. For begge grupper viste deltagelse i religiøse aktiviteter at være en vej til at identificere sig med vigtige udvalgte aspekter af den nationale kultur i Amerika.

Ældre undersøgelser har peget på, at immigranter havde en tendens til at blive mere religiøse end de havde været i deres hjemland. Nyere undersøgelser har imidlertid modificeret denne tese derhen, at der over tid sker et dramatisk faldt i migranters deltagelse i religiøse aktiviteter, og at de immigranter, som er mindre integrerede i deres nye samfund, er mere tilbøjelige til regelmæssigt at deltage i religiøse aktiviteter end dem , der er bedre integreret. Endelig er der undersøgelser, der viser, at immigranter har et højere niveau af religiøsitet i lande med en højere grad af religiøsitet som fx Polen end i mere sekulariserede lande som fx Sverige.

Sammenfattende kan man konkludere, at religion på en række områder kan spille en rolle for den enkelte immigrants integration, men at relationen mellem religion og migration på dette område er meget kompleks.

Christiansfeld, fredag, den 23. september 2016
Mogens S. Mogensen

 

 

 

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: