Hvad gør migrationen ved immigranternes religiøse institutioner? (Religion og immigration – 3)

Når immigranter slår sig ned i et ny land, så kan man på det individuelle plan møde forskellige responser mht. religion. Nogle gør alt hvad de kan for at bevare deres hjemlands religion i den mest oprindelige form. Andre reviderer deres religiøse praksis af hensyn til assimilering ind i det nye hjemlands religiøse landskab. Andre igen opgiver al religion. I de to første tilfælde vil immigranterne opleve, at en transformation af den religiøse struktur i almindelighed er nødvendig og ofte også gavnlig.

Den amerikanske sociolog R. Stephen Warner er kendt for i sine analyse af den organisatoriske tilpasning at have talt om en ”de facto congregationalism”. Warner betragter ”the denomination” som en strukturel innovation i et Amerika præget af dis-establishment og religiøs pluralisme. Et andet typisk træk ved amerikansk religiøst liv er den kongregationalistiske model for kirkelig organisation. Warners tese er, at denne kongregationalistiske model har smittet af på immigranters måde at organisere deres religiøse liv, og det gælder både kristne, muslimer og andre religiøse grupper. De vigtigste elementer i modellen er

  • En forening med frivilligt medlemskab defineret af medlemmernes valg og ikke deres geografiske nærhed (som i sognet)
  • Lægmandsledelse med bestyrelse
  • Etablering som en forening, der kan godkendes af myndighederne som en velgørende organisation af skattehensyn
  • Et professionelt præsteskab ansat af lægmandsledelsen
  • Enten helt uafhængig eller en del af en større ”denomination”
  • En multifunktionel organisation, som ved siden af sine religiøse funktioner også varetager andre funktioner (fx uddannelse, sociale formål)
  • En tendens til at afvikle religiøse tjenester og andre aktiviteter om søndagen.

Et eksempel på denne transformation er det, der er sket blandt muslimske immigranter i USA. I migranternes hjemland – for immigrationen – var moskéen alene et sted fo r bøn og imamens rolle var at være bønneleder. Men efter at være immigreret til USA har muslimerne udvidet moskéens funktioner til også at inkludere uddannelse og en række sociale funktioner, og imamen har også fået en række opgaver, der er næsten parallelle til en kristen præsts opgaver i USA, og imamen bliver dermed en ”professionel præst”. Moskéerne bliver typisk medlem af større organisatoriske netværk, som minder om protestantiske ”denominations”.

Alt i alt kommer muslimernes menigheder – ligesom andre religiøse gruppers menigheder – til at lige protestantiske kirker. Det er imidlertid en skæbnes ironi, at denne organisatoriske tilpasning er er et resultat af en bestræbelse på at bevare immigranternes oprindelige kulturelle traditioner ved at former religiøse immigrant-institutioner.

En anden transformation, der ofte sker på det organisatoriske plan i forbindelse med immigration, er, at man søger at vende tilbage til deres religions teologiske fundament. Motivationen er religiøse minoriteters behov for at transcendere etniske og nationale grænser for at skabe en kritisk masse der er tilstrækkelig til at organisere et bæredygtigt religiøst samfund. I denne proces søger man at adskille religion fra kultur i en søgen efter det ”universelle”, da det teologiske fundament må være fælles for alle medlemmer uanset deres nationale og etniske baggrund.

En tredje transformation (som der dog ikke er helt den samme konsensus omkring, som omkring de to andre) er, at immigranternes religiøse organisationer går fra at være eksklusive, til at blive mere inklusive, dvs. at de begynder at række ud over deres traditionelle etniske og religiøse grænser for at inkludere nye grupper af mennesker. Det sker på to måder. For det første er der en tendens til at religiøse organisationer, der oprindelig kun omfattede en bestemt etnisk eller national gruppe, åbner op for flere etniciteter eller nationaliteter, som når en kinesisk menighed bliver til en pan-asiatiske menighed. For det andet sker der det, at stort set alle immigrant-religioner vinder konvertitter blandt deres nye hjemlands oprindelige indbyggere.

De fleste af de videnskabelige undersøgelser, som ligger bag disse konklusioner, er foretaget i Nordamerika, men sandsynligvis vil man kunne spore lignende tendenser mht. transformation af immigranternes religiøse organisationer også i Vesteuropa.

Christiansfeld, lørdag, den 24. september 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: