Er religion en bro eller en barriere for immigranters inklusion? (Religion og migration – 4)

I 2008 skrev Nancy Foner og Richard Alba artiklen ””Immigrant Religion in the US and Western Europe: Bridge or Barrier to Inclusion”, hvor deres konklusion er den, at mens religion i USA spiller en positiv rolle mht. at facilitere migranternes tilpasningsproces, så har religion vist sig at være en hindring for inklusion i Vesteuropa. Helt frem til 1980’erne blev der fokuseret på migranternes socioøkonomiske placering og etniske og nationale oprindelse, og ikke på deres religion.

Det er – når det kommer til stykket – én bestemt religion, som opfattes som en hindring for migranters inklusion i de europæiske samfund, nemlig islam. Og i mange år var islam egentlig ikke et tema i Europa. I 1986 sammenlignede William Safran muslimerne i slutningen af det 20 århundrede med jøderne et århundrede tidligere, og observerede at muslimerne idag ikke skulle slås med de fordomme, som jøderne havde måttet slås med den gang. ”Islam forekommer alt for eksotisk for indfødte europæere og dens tilhængeres tilstedeværelse i Tyskland og Frankrig er for kort til at den kristne majoritet og lederne af det kristne establishment har udviklet en særlig teologisk fjendtlighed og en masse-paranoia over for islam eller muslimer.” Safran var overbevist om, at ”religion er en langt mindre vigtig kilde til spændinger og fjendtlighed for efterkrigstidens muslimske immigranter, end det var for førkrigstidens jødiske immigranter.”
Men det skulle gå anderledes. Vendepunktet kom måske med Rushdie-affæren i 1989, og holdningsændringen blev cementeret med de seneste års terrorangreb og indimellem mordet på Theo van Gogh og Muhammedkrisen. Der udviklede sig en stærkere og stærkere anti-immigrationsholdning og islamofobi (som Erik Bleich i 2010 definerer som ”indiscriminate negative attitudes or emotions directed at Islam or Muslims”). I bogen ”Reflections on the Revolution in Europe” (2009) argumenterer Christopher Caldwell, der langt hen ad vejen deler Samuel Huntingtons forståelse af kulturer og civilisationer, for, at islam forstået som kultur eller religion ikke kan passe sammen med Europas religiøse tradition eller kultur, som han beskriver som i stigende grad sekulær og post-kristen. Islam er en ”hyper-identitet” og udgør i den europæiske kontekst en ”fjende kultur”. Det betyder if. Caldwell, at muslimske immigranter har to valgmuligheder: enten at forblive muslimer og dermed forblive en outsider – de evindelige Anden, eller også at opgive islam for at blive europæere.

Når Foner og Alba skal forklare , hvorfor religion i USA blev en bro og i Vesteuropa en barriere for inklusion af immigranter, peger de på tre hovedfaktorer som adskiller de to kontekster, en demografisk, en kulturel og en institutionel faktor. For det første er der en afgørende forskel i sammensætningen af immigrantbefolkningen, hvor det store flertal af immigranterne er kristne, mens der i Vesteuropa er en meget stor andel af immigranterne, der er muslimer. For det andet er niveauet for religiøsitet betydeligt højere i USA end i Vesteuropa, og det at være religiøs betragtes som noget meget mere positivt i USA end i Vesteuropa. For det tredje er der forskellige kirke-stat-relationer, som har en lang historie bag sig, og som gøre det lettere at give plads til religiøs pluralisme i USA end i Vesteuropa.

Hvad resultatet af immigrationen af muslimer i Europa vil blive, er stadig et åbent spørgsmål, men Kivisto mener, på baggrund af forskningsresultater, at der er grund til en forsigtig optimisme. ”Det store flertal af muslimer, som er emigreret fra muslimske flertalssamfund to modtagende samfund, hvor de er og vil fortsætte med at være en minoritetsreligion har vist sig villige til at tilpasse sig et liv i pluralistiske demokratier. Og hvor multikulturelle politikker og praksisser har skabt et klima, hvor forskelle ikke bliver elimineret, men i stedet respekteret, er en ”domesticeret” islam ved at slå rod. Og denne konklusion overser ikke de problemer, der er i immigrantsamfund omkring økonomisk og social marginalisering, beboelsesmæssig segregering og dertilhørende problemer omkring arbejdsløshed, fattigdom og kriminalitet – og problemerne omkring islamistiske minoriteter. Konklusionen ser heller ikke bort fra den fjendtlighed, som muslimske immigranter møder og den uvillighed som mange i de modtagende samfund har mht. at række hånden ud til deres muslimske naboer.”

Christiansfeld, søndag, den 25. september 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: