Venligboere og godhedshævnere

Det er tankevækkende – og glædeligt – at der er mange mennesker i dag, der er optaget af etik. Etik handler om, hvordan man behandler sine medmennesker, og hvad det gode liv er. I juni 2013 grundlagde en sygeplejerske Hjørring, Merete Bonde Pilgaard en bevægelse, der i dag er blevet en folkebevægelse. Hjørring ligger i Vendsyssel, og det var måske baggrunden for, at bevægelsen fik navnet ”Venligboerne”. Grundideen var meget simpel: møde mennesker med venlighed – og se hvad der sker.

Året efter kom der rigtig mange flygtninge til Hjørring, og derfor oprette Pilgaard i november 2013 en underafdeling af Venligboerne, nemlig Venligboerne – Flygtningehjælp. Hun skriver at ”Det giver tilsyneladende rigtig god mening for tusindevis af mennesker at møde folk med venlighed. Det sker gennem VENLIGHED og en bred vifte af arrangementer som alle har det formål at bygge bro mellem mennesker.” Målet er gennem venlighed at få det bedste frem i alle mennesker.

Det ”etiske” retningslinjer for bevægelsen er sammenfattet begreberne venlighed, nysgerrighed og respekt.

  • Vær venlig i mødet med andre
  • Vær nysgerrig når du møder mennesker der er forskellige fra dig.
  • Mød forskellighed med respekt.

Åbenbart har denne ”etiske” tilgang til mødet med andre mennesker i almindelighed og flygtninge i særdeleshed appelleret til mange mennesker ikke blot i Vendsyssel, men i hele landet, så der i dag er omkring 150.000 ”venligboere”.

Når denne venlighed, nysgerrighed og respekt skal omsættes i praktisk handlen i mødet med flygtninge i en bestemt kontekst, så vil der naturligvis vise sig, at denne etik udfoldes på forskellige måder, da der netop kun er tale om etiske pejlemærker og ikke detaljerede handlingsanvisninger.

Flygtninge er langt fra den eneste udfordring, som vi i dag står over for, og som kalder på etiske overvejelser og etisk handling. Danmark er lige som mange andre lande i Europa og andre dele af verden blevet ramt af terror, og terror fremkalder – som navnet siger – terror, rædsel, angst, men kan også fremkalde vrede og ønske om hævn.

I dag faldt dommen over de fire personer, som var tiltalt for medvirken til det terrorangreb ved synagogen i Krystalgade, der kostede Dan Uzon livet. De fire personer blev frifundet for medvirken til terror, og reaktionerne på det har været og vil være mange. I denne etiske sammenhæng er det mest tankevækkende – og glædelige – imidlertid den reaktion, som kom fra Dan Uzons far. Sergeot Uzon opfordrerk if . DR til at hans søns død hævnes med godhed. ”Jeg mener, at godhed er langt stærkere end ondskab – og hvis vi bruger godhed, så tager det pladsen fra det onde. Det er det, der skaber en fælles menneskelig fremtid – at vi har plads til hinanden.”

Sergeot Uzon er jøde, og hans etiske udsagn er for mig et ekko at et udsagn af en anden jøde, nemlig apostlen Paulus for snart 2000 år siden skrev, ”Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode (Rom 12,21). Paulus var den gang med til at sætte en bevægelse i gang, der stadig har en etisk indflydelse på menneskers handlinger rundt om i verden, en bevægelse, der tror på, at kærligheden er stærkere end ondskaben.

Måtte Sergeot Uzon være med til at sætte en folkebevægelse i gang i Danmark i dag, en bevægelse af mennesker, som ønsker at hævne ondskab med godhed, en slags godhedshævnere. Vi har i dag – mere end nogen sinde – brug for venligboere og godhedshævnere.

Fredericia, tirsdag, den 27. september 2016
Mogens S. Mogensen

 

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: