Identitetsdannelse, fællesskaber og det omvendte køleskab (”Røtter og Føtter – 2)

I bogen ”Føtter og Røtter” drøfter den norske antropolog Thomas Hylland Eriksen, som undertitlen lyder, ”Identitet i en omskiftelig tid”. Hvordan bliver mennesker dem de er, og det de er? Grundlæggende er der tre perspektiver på dette spørgsmål, tre perspektiver, som han knytter til hhv. darwinismen, behaviorismen og eksistentialismen: vi er et produkt af arv (natur), miljø (kultur) og frihed. Med den trefoldige ballast bliver mennesket til i et samspil med andre, og her kommer gruppetilhørsforholdet til at spille en afgørende rolle for menneskers identitet.

Thomas Hylland Eriksen rejser her spørgsmålet; ”Hvad er det, som gør at nogle vi-og-de bliver tømret fast i den enkeltes bevidsthed, mens andre bliver ignoreret?” Spørgsmålet er relevant, fordi ”Der findes mange, mange flere mulige gruppedannelser end dem, som faktisk bliver virkeliggjort”. Hylland Eriksens forsøg på et svar er efter min mening værd at standse op ved, fordi det kaster lys over nogle af nutidens identitetskonflikter og identitetspolitikker.

Spørgsmålet er alts, hvordan et stærkt ”vi” opstår.
”Det hjælper at have fælles erfaringer, sprog og religion, men det er ikke nok.
Det hjælper at have samme anatomi, enten vi snakker og køn eller hudfarve, men
det er heller ikke nok.
Det hjælper at bo samme sted, men igen – der må mere til.
Hvis man i tillæg har et fælles projekt, et mål i fremtiden, hvor de andre
gruppemedlemmers indsats er væsentlig, for at jeg skal lykkes, hjælper det
betragteligt.”

I praksis hører ethvert menneske med til mange fællesskaber, som oftest har meget forskellige medlemmer, og dermed bindes et samfund sammen på kryds og tværs. Problemet opstår, når ”et eneste, eksklusivt ”vi” bliver frosset fast og givet en privilegereret position på bekostning af alle andre fællesskaber, som mennesker deltager i …”. Efter Hylland Eriksens opfattelse er det netop de moderne samfund, der ”skaber disse krystalklare entydige grænser mellem grupper og folk”, som skaber konflikter.

Ethvert fællesskab forudsætter, at der etableres en grænse. For at et ”vi” skal kunne eksistere, må der findes et ”de”; om det så er ”vi”, der skaber et ”de”, eller et ”de”, der skaber et ”vi”.
Her bruger Hylland Eriksen , eller retter et omvendt køleskab, som et billede på ethvert fællesskab. Alle fællesskaber er som omvendte køleskabe, hvis formål er at skabe varme indadtil, men for at få det til at ske måde de nærmest uforvarende skabe kulde udadtil.

Problemet opstår, når kulden udadtil bliver mere påtrængende end den indre varme. Og her er det så relevant at minde om det femte punkt i Hylland Eriksens teori om, hvordan et stærkt ”vi” opstår:
”… hvis man desuden kan påberåbe sig en fælles fjende, en Anden, som truer
med at forpurre planerne, så er alt lagt til rette for en stærk og solidarisk vi-
følelse, som var så længe det er muligt at mane fjenden frem, og så længe det er
muligt at holde håbets flamme brændende.”

Og det er naturligvis en stærk fristelse for enhver leder af et fællesskab – hvis han eller hun ønsker at styrke sammenholdet – at identificere en fælles fjende. Igennem tiderne er der i Danmark blevet identificeret forskellige fjender (og her er spørgsmålet ikke, hvor faktuel truslen fra fjenden egentlig var, men fjendes funktion for dannelsen af et stærkt vi). Siden middelalderen har islam været kristenhedens fjende. Under og efter svenskekrigene var det svenskerne. Efter reformationen og under religionskrigene var det katolikkerne. Det har i perioder været jøderne, som udgjorde en fjendtlig trussel. Efter de slesvigske krige og nederlaget i 1864 og helt frem til og med besættelsestiden var det tyskerne.

Problemet med de fjendebilleder, der udvikles og cementeres gennem historien, er at de på et senere tidspunkt kan reaktiveres og hente deres kraft fra historien. Det kender vi fx fra debatten om tilslutningen til Fællesmarkedet, hvor nogle af modstanderne fremstillede Fællesmarkedet som et katolsk projekt, og som et aktuelt forsøg fra katolikkernes side på at generobre magten i hele Europa. Vi oplever det også i dag, hvor dem, der promoverer islam og muslimerne som vores aktuelle fjende, kan henvise til en 1000-årig historie med fjendskab mellem muslimer og kristne i Europa.

Hylland Eriksen tager afstand fra den tanke, at de tætte og forpligtende vi-fællesskaber blot skabes af politiske demagoger og næres af had og misundelse. Hvis man fornægter vi-fællesskaberne ethvert positivt indhold, så fornægter vi den almene erfaring af betydningen af vi-fællesskaber, men vi må være opmærksomme på, at dette positive indhold næsten altid også har en skyggeside.

Christiansfeld, onsdag, den 5. oktober 2016
Mogens S. Mogensen

 

Fortsættelse følger.

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: