National sprogforbistring: dansk, danske, dansker, danskere

Det slog mig da jeg hørte (noget af) statsministerens åbningstale – og efterfølgende skimmede hele talen – at han hele ni gange talte om (og til) ”danskerne”. For år tilbage ville statsministeren nok have talt om ”borgerne”, og det udtryk brugte han da også, men kun tre gange. Det kunne naturligvis være en tilfældighed, men jeg tvivler på, at ret meget er overladt til tilfældighederne i en statsministeriel åbningstale. Men hvad mener Lars Løkke Rasmussen, når han siger ”dansker”? Sandsynligvis mener han ”(stats)borger”. Men hvorfor taler han så om og til ”danskerne” og ikke ”borgerne”? Måske fordi der er ved at ske en re-nationalisering af den politiske diskurs.

Det er imidlertid langt fra alle politikere, der mener, at alle (stats)borgerne i Danmark er danskere. Det gælder fx Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. Og spørgsmålet er, om statsministeren og de politikere og borgere (danskere?), der lige som Dansk Folkeparti har en anden definition af ”dansker” end statsministeren formodentlig har, så er i fare for at tale forbi hinanden, selvom begge parter taler dansk? Hvad der så skal til, for at en borger i Danmark, kan siges også at være dansker, er der imidlertid mange modstridenden bud på.

Mens der er nogle politikere, der skelner mellem at være (stats)borger i Danmark og at være dansker, så er der andre, der skelner mellem at være dansker og så at være dansk. Det gælder fx vor kirke- og kulturminister, Bertel Haarder, der ikke mener, at alle danskere nødvendigvis er danske. Dvs, at der er danskere, som ikke er danske! Hvad der så skal til for ikke bare at være danskere, men også danske, er der imidlertid mange modstridende bud på.

Og dertil kommer, at mange politikere og andre bruger adjektivet ”dansk” på to forskellige måder. Det kan, som ovenfor nævnt, referere til de særlige kvaliteter (medførte eller tillærte), der skal til for at have en dansk identitet. Men det kan naturligvis også blot være det adjektiv, der hører til ordet Danmark. Hvad der skal til for at noget i denne betydning er dansk, er blot, at det har med Danmark at gøre.

Danmarks fodboldlandshold er således det danske fodboldlandshold, og fodboldspillerne på Danmarks nationalmandskab er danske landsholdsspillere. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at alle spillerne nødvendigvis hverken er danske i Bertel Haarders betydning af ordet eller danskere i Martin Henriksens betydning af ordet, men sandsynligvis nok danskere i Lars Løkke Rasmussens betydning af ordet (da man skal være dansk statsborger for at spille på landsholdet).

“Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang” (Lembke).
Og det “er føjeligt og bøjeligt, som piger var engang” (Brostrøm)
Dansk, danske, dansker, danskere!

Christiansfeld, torsdag, den 6. oktober 2016
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: