”Senior pastor”–kirken – refleksioner fra et besøg i Sydkorea

Da jeg for nogle uger siden var i Sydkorea og der besøgte flere megakirker og hørte om deres måde at organisere sig og arbejde på, kom jeg til at tænke på en artikel, som jeg skrev for et par år siden “Præstekirken, virksomhedskirken og netværkskirken. Idealtypiske kirkelige organisaitonsformer”. Her reflekterer jeg over, hvordan vi i Danmark i dag organiserer vore kirker. Præstekirken er organiseret omkring sognepræsten og tænkes ud fra relationen til staten. Fokus er på præstens betjening af menigheden gennem gudstjenester og kirkelige handlinger. Menighedsrådets opgave er primært at være kirkens ”pedel”. Virksomhedskirken er, som ordet antyder, organiseret som en virksomhed med et menighedsråd som bestyrelse og en række medarbejdere, der tilbyder brugerne kirkelige serviceydelser på en måde, der minder om markedet. Præsten er her en af kirkens medarbejdere, men dog med en særlig status. Og de frivillige er at betragte som medarbejdere, der dog ikke får løn.Endelig er der netværkskirken, som ser sig selv som bestående af en række netværk og grupper, der engagerer deltagere i kirkelige aktiviteter, faktisk som en forening i civilsamfundet. Her fungerer præsten som ’hjælpepræst’ for de egentlige ’præster’, nemlig lægfolket, og menighedsrådet sætter rammerne for netværkenes og gruppernes virke.

Det slog mig, at her i Sydkorea var der en helt fjerde idealtypisk organisationsform, som jeg faktisk også havde mødt i USA og i Afrika. I mangel af en bedre betegnelse kalder jeg den for ”senior-pastor”-kirken. Der er også her tale om en idealtype, og det betyder, at også denne ”senior pastor”-kirketype er idealiseret eller om man vil karikeret, så trækkene er trukket meget hårdt op. Det betyder, at heller ikke denne idealtype findes i rendyrket form, men der findes flere eller færre elementer af den i den enkelte kirke.

Gennem samtaler med folk i Sydkorea blev jeg klar over, at en ”senior pastor” var noget helt andet end en dansk sognepræst, uanset om han eller hun fungerede i en præste-, virksomheds- eller netværkskirke. Og så var der alligevel også træk fra disse tre danske idealtyper i disse kirker. Ligesom præsten i præstekirken er ”senior pastor” i denne kirketype omdrejningspunktet for kirken. Ligesom i virksomhedskirken tænkes kirke som en virksomhed og organiseres kirken som en klassisk virksomhed. Ligesom i netværkskirken lægges der op til et meget stort engagement fra medlemmernes side og en høj grad af frivillighed.

Men forskellene i forhold til de danske idealtyper var endnu større. ”Senior pastor”-kirken er meget hierarkisk opbygget, og i toppen af magtpyramiden sidder ”senior pastor’, der i praksis har en altdominerende indflydelse. Indflydelsen eller magten bygger ofte på en forventning om, at ”senior pastor” står i et nærmere forhold til Gud, der gør, at modtager vejledningen fra Gud på menighedens vegne. Derfor er kritik af ’senior pastor’ og den kirke han leder, sjældent velset i denne kirketype, da det måske implicit er en kritik mod Gud.

”Senior pastor”-kirker har ofte en meget stærk vision, som ”senior pastor” har fået fra Gud og formidlet videre til menigheden, en klar mission og en effektiv organisering med moderne management metoder til at føre planerne ud i livet. Der er ofte tale om en slags ”koncept”-kirker, hvor der er udviklet et koncepter for alle dele af kirkens virke, som i praksis bliver en vigtig del af kirkens ”brand”.

Der er naturligvis et menighedsråd eller en bestyrelse, men i praksis er dette organs funktion oftest at bakke senior pastor op og sikre, at den vision, som han har fået, bliver ført ud i livet. Det sker også ved en høj grad af deltagelse af medlemmerne, som forventes at bidrage til kirken både med deres frivillige indsats og økonomiske bidrag.

”Senior pastor”-kirker er ofte meget fokuserede på vækst, og flere af dem har også haft held med sig til at rekruttere et imponerende antal medlemmer og til at have et meget højt aktivitetsniveau på en række områder, som vi hører om det fra de verdensberømte megakirker. Ofte er ”senior pastor” kirker ivrige efter at plante nye kirker, som en slags kloner af moderkirken, og tilsammen kommer de undertiden til i praksis at udgøre et eget kirkesamfund med egne tilsynsfunktioner og fælles initiativer.

Erfaringerne fra Sydkorea viser, at når det går godt med disse ”senior pastor”–kirker, så har det været en effektiv organisationsform til at udvikle meget store kirker, der også har evnet at sende tusinder af missionærer ud til andre dele af verden. Men samtidig er denne kirketype meget sårbar, da alt næsten står og falder med ’senior-pastor’, så når det går galt, bliver det katastrofalt.

Præstekirke-modellen og virksomhedsmodellen er det let at finde eksempler på, eller elementer af i kirkelivet i Danmark i dag, og i mindre grad også netværkskirken, men ”senior pastor” idealtypen er der (endnu) ikke mange eksempler på, eller elementer af. Det skyldes nok, at senior pastor-kirken på mange punkter opleves som værende i modstrid med dansk kultur og danske teologiske traditioner.

 

Christiansfeld, tirsdag, den 10. oktober 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: