Hvor fornuftigt er det at bruge ”digitale fornuftsstemmer” i kampen mod ekstremisme og radikalisering?

Regeringen har netop fremlagt en national handlingsplan for ”Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering”. Og heri beskrives ekstremisme som ”personer eller grupper, som begår eller søger at legtimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.” Og radikalisering defineres som ”en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi.”

Det er værd at lægge mærke til, at definitionen af ekstremisme indeholder følgende eftersætning: ”Betegnelsen omfatter bl.a. venstreekstremisme, højreekstremisme og militant islamisme.” Længere nede konkluderes det, at ”Den sikkerhedsmæssige trussel fra radikalisering og ekstremisme udspringer ikke kun fra militant islamisme. CTA vurderer, at der også findes politisk ekstremistiske miljøer i Danmark, som er parate til at anvende vold for at fremme deres dagsorden. Volden kan være rettet mod politiske modstandere, minoritetsgrupper, herunder flygtninge og migranter, samt mod organisationer og virksomheder, som man vurderer, har symbolsk værdi. Terrortruslen fra politisk ekstremistiske miljøer i Danmark er dog begrænset.”

Der er al mulig grund til at påskønne, at regeringen vil gøre en målrettet indsats for at forebygge og bekæmpe ekstremisme og radikalisering, da det truer hele landets og alle borgeres sikkerhed. Mange af de tiltag, som regeringen allerede har gennemført, og mange af de foreslåede tiltag er sikkert meget fornuftige og hensigtsmæssige. Men der er dog også tidsler i regeringens buket. Det gælder således det afsnit, med titlen ”Aftale om en styrket indsats over for religiøse forkyndere”, altså de famøse forslag til en religionslovgivning, der her sættes entydigt ind i en sammenhæng, hvor det handler om at bekæmpe ekstremisme og radikalisering.Et af de centrale kritikpunkter mod denne religionslovgivning har været den implicitte begrænsning af ytringsfriheden for religiøse forkynder mfl.

Desværre bevæger regeringen sig i denne handlingsplan ud på det samme skråplan vedrørende ytringsfriheden, når den for at bekæmpe ekstremisme og radikalisering på nettet vil etablere et korps af ”digitale fornuftsstemmer”, ”som skal opsøge og engagere sig kritisk i relevante fora, indgå i dialog og udfordre ekstremistiske Synspunkter.” Hvis disse ”digitale fornuftsstemmer” skal sige ret meget andet end ”Fy, fy, skamme. … Slut, forbudt!” – og det er da bestemt fornuftigt at opfordre medborgere til at overholde landets love – så må der være en eller anden værdibaseret, ideologisk eller religiøs, basis, som ”fornuften” må udspringe af.

Skal de ”digitale fornuftsstemmer” over for islamistiske ekstremister argumentere ud fra an islamisk fornuft, fx en moderat tolkning af islams hellige skrifter? Skal de over for venstreorienterede ekstremister argumentere ud fra en revisionistisk socialistisk fornuft, fx en socialdemokratisk tolkning af socialismen? Og hvilken ”fornuft” skal bringes i spil over for nationalistiske ekstremister, eller nazistiske ekstremister? Det lyder som et statsligt forsøg på at bestemme, hvilke ytringer og holdninger der er fornuftige, og hvilke der ikke er, og hvilke ytringer, der skal statsunderstøttes, og hvilke der ikke skal?

I samme afsnit er der en paragraf om en ”Styrket retsforfølgning af spredning af ekstremistisk materiale. I det lovforslag om ”kriminalisering af visse ytringer”, som forventes vedtaget med et bredt flertal i folketinget i løbet af efteråret strammede man skruen for ytringer ved at kriminalisere ytringer, der indeholdt en udtrykkelig billigelse (ikke bare af terror, hvor det allerede var forbud, men også) af en række lovovertrædelser – vel at mærke, hvis disse ytringer blev fremsat i en religiøs sammenhæng. Nu går man et skridt videre og kriminaliserer den blotte videreformidling af ekstremistisk materiale, uden nødvendigvis hverken at have opfordret til sådanne voldelige handlinger eller overhovedet at have billiget dem. Og det man sigter mod er bl.a. spredning af ekstremistisk materiale på de sociale medier. Her er der en nærliggende fare for en yderligere indskrænkning i ytringsfriheden, en indskrænkning, hvis grænser imidlertid let bliver så elastiske, at borgernes retssikkerhed kommer i fare.

Måske vil nogen sige, at det der er tale om at lede efter et hår i suppen, men da det handler om noget så grundlæggende som ytringsfriheden – som alle er enige om er helt grundlæggende i ethvert demokrati – så er ethvert hår i suppen ét for meget.

Christiansfeld, torsdag, den 13. oktober 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: