“Μετανοεῖτε!”

Jeg havde læst alt, hvad han havde skrevet, ikke bare en, men mange gange. Men nu var jeg altså rejst den lange vej til Athen for at opspore ham. Taxa-chaufføren, der også kendte ham, kørte mig gennem Athens centrum forbi moderne indkøbstempler til Akropolis, som de fleste gæster, der kommer til Athen, før eller siden skal besøge. Jeg ledte mellem de smukke templer og de mange besøgende, men der var ikke spor af ham dér.

Næste stop var Athens gamle torv, Agora. Når et møde skal lykkes, er det altid et spørgsmål om rette tid og sted, og stedet var i hvert fald det rette. For jeg havde hørt fra en pålidelig kilde, at han i flere dage havde færdedes netop der. Det var lige et sted for ham. Dette torv har altid vidnet om athenernes religiøsitet. Et gammelt tempel for Hefaistos, og endog tempel for Zeus, ja, et alter for hele 12 guder. Og det var også her Sokrates havde ført samtaler med athenerne, og siden havde mange andre filosoffer færdedes her, og i dag summede torvet af samtaler mellem mennesker fra hele verden. Men her var han heller ikke.

Et andet sikkert spor var Areopagos, Ares-højen, der ligger lige neden for Akropolis. Ifølge den samme pålidelige kilde havde han sågar prædiket dér på Areopagos, om Jesus og opstandelsen. Der var mange folk på højen i dag, men den eneste, der oplod sin røst, var en guide, der stod og forklarede om Athens historie for en flok turister, der var travlt beskæftiget med deres selfie-stænger. Her var han heller ikke.

Træt af at lede, og træt på grund af middagsheden, søgte jeg efter en god café, hvor jeg kunne hvilke min skanker og samle mine tanker. Undervejs fandt jeg mig selv på det nye Syntagma-torv, lige neden for parlamentet. Jeg stod og faldt i staver, mens jeg lyttede til en gademusikant, der spillede og sang nogle af landets vemodige sange. Sangene førte mig i tankerne tilbage til min ungdom, hvor jeg ofte havde lyttet til græske musikere og sangere.

Pludselig vågnede jeg op fra mine dagdrømmerier. Jeg havde hørt hans stemme! I den anden ende af torvet stod en mand og prædikede med høj røst. Jeg var for langt væk til at kunne høre alt, hvad han sagde, men opfangede at han råbte ” Μετανοεῖτε!”, ”Omvend jer!” De forbipasserende hastede videre og reagerede tilsyneladende ikke på hans budskab. Da jeg løb op imod ham, kom jeg imidlertid i tvivl. Han var sort, og sikkert fra Afrika! Men da jeg hørte ham tale, var jeg ikke i tvivl. ”Μετανοεῖτε!” ”Omvend jer!” Det var ham!

Desværre forsvandt han i folkemængden, inden jeg nåede helt hen til ham. Af en eller anden mystisk grund havde jeg på fornemmelsen, at han var på vej videre til Korinth. Det var virkelig ærgerligt, for der var ellers så meget, jeg gerne ville have talt med ham om.

 

Athen, torsdag, den 20. oktober 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: