Danmarkskanonen rammer plet!

Kulturministeren har inviteret alle borgere til at være med til at udforme en Danmarkskanon, altså en kanon, som skal være med til at værne om de ”historiske og kulturelle samfundsværdier, traditioner og begivenheder, som i særlig grad har formet samfundet og befolkningen i Danmark.” Målet er at vi skal få en større bevidsthed om vores kulturarv, en bevidsthed, der på sigt kan ”skabe mere dannelse, selvforståelse og sammenold”, og så at give klar besked om, hvad det indebærer at være dansker, og hvad der er uforeneligt med livet her (Nå, det sidste gælder heldigvis kun dem, der endnu ikke er danskere, men som påtænker at blive integreret).

Jeg har taget kulturministerens opfordring alvorligt om at være med til at bestemme hvad kanonen skal lades med.  I denne lukkede kreds vil jeg afsløre, hvilke af de 20 foreslåede danske samfundsværdier jeg har stemt på.

Jeg har først og fremmest stemt på ”hygge”, for noget mere dansk end hygge findes der vel ikke. Var det ikke vor nationalskjald Jeppe Aakjær, som skrev, ”Du pusling-land, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge”. Der er så mange værdifulde værdier, som jeg er nødt til at stemme på. ”Frihed”, ”frisind” og ”medmenneskelighed”, det ville da være hyggeligt, hvis disse gamle værdier kom på mode igen, for slet ikke at tale om ”tillid” og ”plads til forskellighed”. Den seneste tids politiske debat tyder på, at det i dag står lidt sløjt til med dannelsen på disse områder. Og havde muligheden foreligget, ville jeg også have stemt på gæstfrihed og gavmildhed som gode danske værdier.

”Det danske sprog” og vore ”landskaber og vor bygningskultur” stemmer jeg naturligvis også på, for uden det, hvad var så Danmark? Men jeg sætter nu også meget pris på engelsk, som næsten ethvert barn i dag forstår, så det ville jeg også gerne have stemt på. Jeg har lige haft besøg af nogle gode danske håndværkere, som har bidraget meget positivt til min families lokale bygningskultur, og derfor stemmer jeg også på ”håndværk”. Men jeg kommer fra landet og har personligt bidraget meget til fædrelandets opdyrkning, og derfor ville jeg egentlig også gerne kunne have stemt på landbruget. Og så elsker jeg fisk, rødspætter og torsk fisket lige op af Vesterhavet og allerhelst købt direkte fra fiskerne ved Slettestrand, så hvis det havde været muligt, så havde fiskeriet også fået min stemme.

På det seneste har politikerne bidraget til fattiggørelsen af både flygtninge og arbejdsløse, så der er virkelig al mulig grund til at stemme på ”velfærdssamfundet”, så bevarelsen af velfærdssamfundet bliver en del af den almene dannelse. Med den udvikling – eller afvikling – vil der blive endnu mere brug for ”foreningslivet og frivilligheden”, så de får også min stemme. Der er nok ikke mange, der uden hjælp ville komme i tanke om ”andelstanken”, så den har brug for alle de stemmer, den kan få, ligesom ”de folkelige bevægelser”, der snart har et par hundrede år på bagen og ikke har den samme folkelige opbakning som tidligere. Og så ville jeg også gerne have stemt på en række andre gamle og nye bevægelser som fx. vækkelsesbevægelserne og arbejderbevægelsen.

Jeg vil bestemt også stemme på ”det deltagende folkestyre”, der åbenart er en særlig dansk udgave af folkestyre. ”I Danmark er der en særlig tradition for at mene, at folkestyret forudsætter borgernes aktive deltagelse.” Alternativet er ikke rart at tænke på, nemlig et folkestyre uden borgernes aktive deltagelse! ”Kønsligestilling”, der er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark, er måske ikke noget specielt dansk, men bestemt ikke dårligt af den grund, så den skal naturligvis også have min stemme. Det samme gælder ”lighed for loven”.

I en tid, hvor der tales meget om ”udkantsdanmark”, så ville det nok være en god ide med en ”kort magtdistance”, mellem folket og magthaverne, så den værdi er jeg også med på. Det ville bestemt også være en god ide at besinde sig på ”den kristne kulturarv” og herunder ”kristendommens begreb om næstekærlighed”. Så den får også min stemme, og det samme gør ”folkeoplysningen”, som der er meget brug for i denne post-faktuelle tid, og egentlig ville jeg også gerne have stemt på arven fra oplysningstiden – og arven fra Grækenland (jeg er gammel oldtidskundskabslærer og var i Grækenland i efterårsferien) og Rom, for slet ikke at tale om arven fra jødisk og islamisk kultur.

I en tid, hvor det er populært at bygge bomme og mure og melde sig ud af internationalt samarbejde og stille spørgsmål ved internationale konventioner, så bliver jeg også nødt til at stemme på den værdi, som er ”Danmark i verden”. For når alt kommer til alt, så er det vel fra vor omverden, at vi har fået alle de danske værdier, som vi af gode grunde er så stolte af, måske lige bortset fra hyggen.

Afstemningsdagen er nu oprundet – skynd jer at stemme.Kulturministeren rammer med sin kanon plet, når han sigter på de kulturværdier, der gør os til danskere. Min eneste kritik går på, at vi ikke kan stemme på stegt flæsk og persillesovs, der for mig at se er en meget vigtig del af vor danske kulturarv.

Christiansfeld, tirsdag, den 15. november 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Karen E. Hansen on 16. november 2016 - 09:35

    Åh, jeg lod mig et øjeblik snyde – og tænkte: Mogens Mogensen har noget positivt at sige om ideen med en danmarkskanon. Silly me!
    Dansk sprog og fælles kultur er i den grad et minoritetsfænomen, som man kunne tænke sig nogen ville forsvare som andet end lidt folklore til glæde for turister… Men andre minoriteter er bedre til at fremstå som ofre. Måske fordi der nu også findes danske fænomener som jantelov og selvhad.
    For mig er det dansk, at vi trods forskelle og uenigheder plejer at kunne snakke om tingene. Globaliseringen vil slette grænser; men skaber nye, som måske kan vise sig nok så alvorlige.
    Som jeg hører Jeppe Aakjær var han kritisk over for “puslinglandet, der hygger sig i smug” – men han foragtede det ikke. Tværtimod så han værdien i at have en hjemstavn, også kulturelt.
    Vor latterlige trang til hygge og hjemlighed, lad os bare ironisere over den, men når de store ideologier fører sig frem og kræver underkastelse- så tænker jeg, at det danske sprog og dets poeter har et bidrag til koret, som selvfølgelig er så forsvindende lille, men dog har en mildere tone – som jeg er stolt af som dansker.

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 16. november 2016 - 09:37

    At “Dansk sprog og fælles kultur er i den grad et minoritetsfænomen”, er alvorligt talt helt nyt for mig.

    • #3 by Karen E. Hansen on 16. november 2016 - 10:07

      Dansk historie og identitets- dannelse siden 1864 handler for det meste om det.
      Som Sørine i KD påpeger det, så er det siden 1968 blevet trendy at foragte det folkelige, som vi kom af (historien, bevægelserne, kristendommens danske form). Nu i globaliseringens tid er det jo bare populisme, hvis nogen taler om den identitet.
      Det ord markerer en ny alvorlig front, når de nationale folkeligheder sættes under pres… Bl.a. med, hvad der høres som elitær foragt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: