En multikulturel luthersk kirke?

Aguswati er en præst fra Sulawesi i Indonesien, verdens største muslimske land. Hun kommer fra det kristne mindretal, der udgør omkring 10% af befolkningen. I dag er hun sammen med sin tyske mand leder af arbejdet blandt migranter i ”Den evangelisk-lutherske kirke i Bayern”. Vi mødtes på en konsultation her i København i dag om ”Migration og ekklesiologi”, arrangeret af Konferencen af Europæiske Kirker (KEK) og Folkekirkens Mellemkirkelige Råd,, hvor hun fortalte mig om sin kirke.

Den lutherske kirke i Bayern, der har godt 2,5 mio. medlemmer, minder på mange måder om danske folkekirke. Og så alligevel ikke. Kirken var i mange hundrede år en monokulturel kirke, en tysk kirke for tyskere, men i dag har kirken hundredtusinder af kirkeskattebetalende medlemmer. Omkring 20% af medlemmerne af kirken er i dag første- eller anden generationsindvandrere! 176 nationaliteter er i dag repræsenteret en kirke, der er på vej til at blive en multikulturel kirke, og efterhånden er der flere præster i kirken med en indvandrerbaggrund.

Mange af disse migranter, der er medlemmer af den lutherske kirke, er samtidig bidragydende medlemmer af migrantkirker, og i modsætning til den kirkeretlige situation i den danske folkekirke, hvor loven endnu ikke tillader det, er dobbelt medlemskab fuldt ud anerkendt i den lutherske kirke i Tyskland.

Kristendommen kom til Danmark fra Tyskland for over 1000 år siden, og Danmark gik fra at være et ase-troende til at blive et kristent land. Reformationen kom til Danmark fra Tysklan, og Danmark for 500 år siden, og vor kirke skiftede fra at være en romersk-katolsk kirke tila t blive et protestantisk, en luthersk, kirke. Har vi i dag i den danske folkekirke noget at lære af de erfaringer, som lutherske kirker i Tyskland – og europæiske kirker i det hele taget – i disse år gør sig i mødet med de udfordringer, som migration stiller os over for som kirker?

Måske har vi noget at lære af Aguswati, der er vokset op i en multireligiøs kontekst i Indonesien, og nu hjælper sin lutherske kirke i Bayern til at se den virkelighed i øjnene, at – lige som samfundet er blevet multi-etnisk og multikulturelt – så er kirken også ved at blive meget mere mangfoldig. Spørgsmålet i en dansk kontekst er, hvad det betyder for os som folkekirke, at folket også i Danmark er ved at blive mere og mere mangfoldigt? Den folkelige mangfoldighed fremgår af, at 12,5% af befolkningen er første- eller andengenerationsindvandrere, at flertallet af disse indvandrere er kristne, og at to tredjedele af disse indvandrere af dem har ikke-vestlig baggrund.

Hotel Hebron, Vesterbro, København, torsdag, den 8. december 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Den lutherske kirke i Bayern rummer 176 nationaliteter | Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: