Ved Langballe – og andre politikere – hvad de har været med til at vedtage?

I en artikel i Kristeligt Dagblad i dag udtaler Christian Langballe, MF fra DF, at præster ikke bliver berørt af den netop vedtagne forkynderlov. ”Lovpakken kommer ikke til at betyde noget for den almindelige sognepræst. Men det betyder, at man ikke kan opfordre til blandt andet vold fra prædikestolen”, udtaler Langballe, der på spørgsmålet om han tror, at nogle præster i folkekirken vil komme i karambolage med disse love, svarer, ”Nej, det tror jeg ikke. Jeg er sikker på, at det ikke kommer til at ske. Udover, hvis en præst af en mærkelig årsag opfordrer til ulovligheder fra prædikestolen.”

Det lyder jo meget betryggende, for hvem er ikke enig i, at det kan være nødvendigt at forbyde at opfordre til vold og til ulovligheder .At loven kun rammer præster, imamer og andre personer, der optræder i religiøs sammenhæng er et helt andet, men lige så alvorligt, problem, som jeg her vil forbi gå i pinlig tavshed. Problemet er imidlertid, at loven siger noget helt andet end det, som folketingsmedlemmet, der i folketinget har stemt for loven, hævder. Det er ikke opfordring til at bryde en bestemt række love, der her kriminaliseres – det var i de fleste tilfælde i forvejen forbudt. Det er billigelse af disse handlinger, som ifølge en række love er forbudt i Danmark. For som loven siger, ” ”Den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet af denne lovs §§ 114-114 h, 208, 210, 216, 222, 223, 225, jf. 216, 222 og 223, 237, 244-246,260 og 261, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.” Og i bemærkningerne fremgår til loven fremgår det helt tydeligt, at det ikke –som Langballe hævder – kun er opfordring til at udføre disse handlinger (som er forbudte ifl ovennævnte paragraffer), der er strafbart, men det – for at blive omfattet af loven – er tilstrækkeligt at man har billiget disse handlinger, som fx kan være beskrevet i helligskrifter.

I dansk lovgivning er det først og fremmest en række bestemte handlinger, som gøres strafbare. Dernæst er det opfordring til at bryde bestemte love, fx opfordring til vold, mens fx opfordring til at køre for stærkt. I helt særlige tilfælde har man indført et forbud mod billigelse af bestemte handlinger, og det gælder terror. Denne graduering, hvor man er forsigtig med at kriminalisere ytringer, medmindre der er tale om opfordring til alvorlige lovbrud eller billigelse af samfundsundergravende terror, er karakteristisk for et liberalt demokratisk samfund, mens man i et totalitært samfund er langt mindre tilbageholdende med at kriminalisere ytringer.

Med vedtagelsen af den seneste lovpakke – der kom som respons på TV2s dokumentar ”Moskéerne bag sløret” – har folketinget med sin kraftige udvidelse af, hvilke ”billigelser”, der udover terror, nu gøres strafbare, ændret afgørende på den i et demokratisk samfund delikate balance mellem kriminalisering af handlinger, kriminalisering opfordringer til ulovlige handlinger og kriminalisering af billigelse af ulovlige handlinger.

Når Langballe i omtalen af den lov, som han var med til at vedtage i går, taler om, at det at opfordring til vold og brud på bestemte love nu bliver strafbart, så presser det spørgsmål sig naturligvis på, om Langballe – og de andre folketingsmedlemmer – virkelig ved – eller vil vedkende sig, hvad de har været med til at vedtage?

København, onsdag, den 14. December 2016
Mogens S. Mogensen

 

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: