Religion og kirke i 2016

2016 går på held. Hvad mon vi vil huske året for? På mange måder har 2016 været et ”Annus Horribilis”, for det har været et år, hvor kriserne og problemerne har stået i kø for at komme til. Men der har naturligvis også være begivenheder, som har givet håb for fremtiden. Når jeg ser til bage på året 2016 med ”religion og kirke”-briller, så er det nedenstående 12 begivenheder, jeg får øje på som nogle af de vigtigste

1 Flygtningekrise og flygtningehjælp
Også i 2016 har flygtninge stået højt på dagsordenen. Ganske vist er tilstrømningen af flygtninge til Danmark blevet stærkt reduceret, men det betyder langt fra at flygtningekrisen i bl.a. Syrien er blevet mindre. Tværtimod er antallet af flygtninge i år vokset til det højeste nogensinde, nemlig omkring 65 mio. Det glædelige er, at der er mange, der ønsker at hjælpe de flygtninge, der lever i flygtningelejre, og de flygtninge, der er kommet til os. Den 17. september skrev Kristeligt Dagblad således, at ”Folkekirken er i front med hjælp til flygtninge”. Det er et arbejde, som ”Folkekirkens Asylsamarbejde” (under Folkekirkens Mellemkirkelige Råd) inspirerer til og koordinerer.

2. Terror – Er vi i krig med muslimerne?
Også i 2016 er Europa – og andre verdensdele – blevet ramt af en række alvorlige terrorangreb, som Islamisk Stat i de fleste tilfælde har taget ansvar for. Det har igen ført til en ophedet debat om forholdet mellem islam og terror. De mest ekstreme islamkritikere er enige med de islamistiske terrorister om, at islam og terrorisme hænger uløseligt sammen og at muslimer og kristne er midt i en religionskrig. Flertallet af politikere og debattører har dog afvist denne holdning. Mest opmuntrende var det at læse om, at faderen til Dan Uzon, der blev offer for et terrorangreb i Danmark i 2015, i september i år opfordrede til, at han søns død hævnes med godhed. ”Jeg mener, at godhed er langt stærkere end ondskab – og hvis vi bruger godhed, så tager det pladsen fra det onde. Det er det, der skaber en fælles menneskelig fremtid – at vi har plads til hinanden.”

3. Flere hundrede iranske asylansøgere blev døbt
Det kom som en overraskelse for de fleste, da det kom frem, at der var flere hundrede iranske asylansøgere med muslimsk baggrund, som i 2015 havde søgt folkekirken (og andre havde søgt til frikirkerne) for at blive døbt. Det rejste naturligvis spørgsmål som ” ”Hvorfor har så mange muslimer i Iran vendt islam ryggen?” og ”Hvorfor er der så mange iranske asylansøgere, der konverterer til kristendommen? ”Og rundt om i menighederne blev man udfordret til at gennemtænke, hvordan man kunne tage imod disse nye kristne, der kommer med en helt anden kulturel og religiøs baggrund. Samtidig blev der sat fokus på, at der er en større andel af de godt 700.000 første- og andengenerationsindvandrere, som bor i Danmark, der er kristne end muslimer, og hvordan tager vi i folkekirken imod dem.

4. ”Moskéerne bag sløret”
Den TV-serie, som skabte størst debat i Danmark i 2016 var uden tvivl TV2’s dokumentar serie om ”Moskéerne bag sløret. Det, der blev afdækket i disse udsendelser (Status over moskéerne bag sløret fik politikerne til at iværksætte den mest omfattende religionslovgivning, der er set i nyere tid (Status over historisk religionslovgivning). I praksis indebar lovgivningspakken, hvis sidste del blev vedtaget den 19. December, den største indskrænkning i relgiionsfriheden i Danmark, siden indførelsen af religionsfrihed med grundloven af 1849. Derfor førte denne lovproces da også til en meget ophedet debat, især mellem repræsentanter for alle religionssamfund inkl. folkekirken og det store flertal af politikerne som vedtog lovpakken.

5. Trossamfundslov
I forlængelse af politikernes bestræbelser på at følge op på TV-dokumentaren ”Moskéerne bag sløret” blev der vedtaget markante ændringer i reglerne for godkendelse af ”de fra folkekirken afvigende trossamfund”. Der var ganske vist allerede mens Manu Sarén var kirkeminister blevet nedsat et udvalg, der skulle komme med forslag til regulering af forholdene for disse trossamfund. Allerede inden udvalget var færdig med sit arbejde, besluttede folketinget at indføre en række stramninger. Sammen med den ovennævnte lovpakke oplevedes det af mange som et brud med en gammel dansk frihedstradition og et udtryk for en mistænkeliggørelse af religion.

6. Marrakech-erklæringen
I det hele taget har religionsfriheden haft trange kår rundt om i verden i 2016. Kristne og andre religiøse minoriteter har i mange år haft en hård skæbne i mange lande med muslimsk flertal, især i Mellemøsten. Problemerne har spændt fra marginalisering og diskrimination til forfølgelse. Derfor var det meget glædeligt at 300 muslimske lærde fra 120 muslimske lande på en konference i Marrakech i Marokko i januar drøftede religiøse mindretals situation i lande med muslimsk flertal. Forhåbentlig er Marrakech-erklæringen – et skridt på vejen til religionsfrihed i den muslimske verden?

7. Ateisternes kampagne mod folkekirken
Det er sjældent, at vi i Danmark hører ret meget til Ateistisk Selskab. Men 2016 var undtagelsen. I marts lancerede selskabet en annoncekampagne på busser i København og Århus for at få folk til at melde sig ud af folkekirken. Kampagnen førte til, at der i de følgende måneder var nogle tusinde flere medlemmer, der meldte sig ud af folkekirken, end de foregående måneder.

8. DonaldTrump valgt med støtte fra evangelikale kristne
Det kom som en overraskelse for de fleste, at Donald Trump i november vandt det amerikanske præsidentvalgt. Efterfølgende viste det sig, at det havde bidraget til Trumps sejr, at ca. 85% af de evangelikale kristne vælgere havde stemt på Trump. Det skabte en voldsom debat i kirkelige kredse i USA, hvor Trumps kirkelige modstandere så ham som repræsentant for en politik, der var helt i modstrid med deres forståelse af kristendommen, en debat som også bredte sig til danske kirkelige kredse.

9. Pave Frans i Lund
Som en optakt til markeringen af 500-året for reformationen deltog pave Frans i et arrangement i Lund den 31. oktober sammen med formanden for det Lutherske Verdensforbund, Biskop Younan. Det betyder ikke, at reformationens brud er helet – selv efter den luthersk-katolske fælles forståelse af retfærdiggørelsen, som kom til udtryk i ”A Joint Declaration” fra 1999, og fælleserklæringen efter mødet indeholdt da heller ikke noget afgørende nyt. Men som det frem går af dialogdokumentet ”From Conflict to Communion: Lutheran-Catholic Common Commemoration of the Reformation in 2017 fra 2013 er det økumeniske klima meget mildere i dag end tidligere. Og reaktionen på folkekirkens deltagelse i Lund mødet med paven var da også langt mere positiv end i 1989, da pavens besøg delte kirken.

10. Den nye regering og folkekirken
I slutningen af november fik vi en ny regering – en trekløverregering bestående af Venstre, De Konservative og Liberal Alliance – og lige som ved den foregående regeringen optrådte også denne gang Folkekirken i regeringsgrundlaget. Her slås det fast, at ”Danmark er et kristent land”. Om det er tilfældet, og hvilke konsekvenser det i givet fald må have, er lige siden blevet debatteret intenst. Samtidig fik vi også en ny kirkeminister, Mette Bock, som straks ved sin tiltrædelse åbnede op for reformer i folkekirken. Så var ånden ude af flasken igen, efter at den foregående regering havde lagt betænkningen fra ”Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken” på hylden.

11. Biskoppernes fælles henvendelse til menighederne
I oktober opfordrede en menighed i den finske lutherske kirke i Helsinki kirker over hele verden til at ringe med klokkerne for ofrene for Aleppo-massakren og for at kræve en afslutning på de igangværende drab. Opfordringen blev fulgt af en række menigheder rundt om i verden, men i folkekirken har vi ikke tradition for at ringe med kirkeklokkerne ved sådanne lejligheder, men også i Folkekirken blev der taget initiativ til støtte for Aleppo. Det er yderst sjældent at biskopperne udsender en fælles henvendelse til folkekirkens menigheder, men kort før jul udsendte biskopperne en fælles appel om ”Bøn for og hjælp til Aleppo”, en appel som blev fulgt op i mange menigheder.

12. Debat om mission og religionsteologi
Da vi nærmede os juleaften, og freden forventedes at sænke sig over landet, brød der en ophedet debat løs i kirkelige kredse. Udgangspunktet var et interview med biskop Peter Fischer-Møller om forholdet mellem kristendommen og andre religioner og om mission og dialog. Interviewet fik overskriften ” Kristne har ikke patent på vejen til Gud”. I en længere artikel præciserede biskoppen sit teologiske standpunkt, nemlig at ”Kristendommen har ikke patent på Guds vej til os mennesker”. Religionsteologi er et hel basalt tema i mission, og alle missionærer har måttet reflektere over Guds forhold til mennesker med andre religioner, men nu er de fremmede religioner kommet til Danmark, og så begynder debatten forfra.

Det skal blive spændene at se, hvad 2017 vil bringe, når det gælder religion og kristendom. Det kan vanskeligt blive mere dramatisk end 2016.

Christiansfeld, den 26. december 2016
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. next Cooking Endeavor
  2. instagram uses
  3. killer link

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: