Verdens gang i 2016

Hvad er det vigtigste, der er sket i Verden i 2016? Det vil der sandsynligvis være utallige bud på, men her tillader jeg mig at give mit – indrømmet meget bekymrede – perspektiv på 2016.

 1. Klimakrisen
2016 blev det varmeste år nogensinde, lige som de to foregående år på jorden. Klimaforandringerne betyder, at der sker flere og flere ekstreme vejrfænomener rund omkring i verden. Der er i dag blandt videnskabsmænd ved at være konsensus omkring forbindelsen mellem afbrænding af fossile brændstoffer og global opvarmning. På længere sigt er det den alvorligste trussel, som menneskeheden står overfor. Men midt i de meget velbegrundede bekymringer for verdens fremtid var det en opmuntring, at den historisk vigtige klimaaftale, som ledere fra 150 nationer i november 2015 blev enige om, i år blevet ratificeret af så mange lande, at aftalen nu er trådt i kraft, og blandt disse lande er de to største udledere af drivhusgasser, nemlig USA og Kina.

 2. MellemøstkrigenI år er det fem år siden, at krigen i Syrien begyndte, den krig som ser ud til at være en del af en større og længerevarende Mellemøstenkrig. Denne krig, som
satte sit fatale præg på hele 2016, viste sig at have mange farlige dimensioner.

  • Borgerkrig: Krigen i Syrien begyndte for 5 år siden som en borgerkrig – et oprør mod en grusom diktator i forlængelse af det arabiske forår.
  • Interkonfessionel krig: Krigen udviklede sig hurtigt til en krig mellem shi’a og sunni-muslimer, idet Assad hørte til det dominerende shi’a muslimske mindretal i Syrien.
  • Intrakonfessionel krig: Da Islamisk Stat gik ind i krigen tilføjedes endnu en dimension, idet det nu også blev en krig mellem det sunnimuslimske IS og øvrige sunni-muslimske oprørsgrupper.
  • Interetnisk krig: Midt i de andre konflikter optrådte også konflikten mellem kurderne (i Syrien – og i Tyrkiet og Irak) og tyrkerne.
  • Antiterror-krig: USA samlede en koalition til bekæmpelse af terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien (såvel som i Irak) og i denne krig deltager bl.a. Danmark også
  • Hellig krig: Set fra Islamisk stat deltager de i en hellig krig mod de vantro, uanset om disse er anderledes troende muslimer eller de er kristne eller yezidier. Uanset hvad man kalder det, er der altså tale om en krig mellem Islamisk Stat og USA og dets allierede. Denne krig foregår både i Syrien (og Irak) og i Vesten – i Vesten fører Islamisk Stat krigen som en terrorkampagne.
  • Regional krig: Krigen i Syrien er samtidig en regional krig, en kamp på liv og død om den dominerende position i Mellemøsten mellem Iran, Saudi Arabien og Tyrkiet.
  • International krig: Endelig føres der en slags proxy-krig mellem USA og Rusland, ikke sådan at de to stormagter er i direkte konfrontation med hinanden, men gennem proxies.

Spørgsmålet er, hvordan krigen, der som vist ovenfor er en meget kompleks og mere og mere internationaliseret, vil udvikle sig i det kommende år.

3. Flygtningekrisen
Krigen i Syrien, der sandsynligvis har kostet flere hundrede tusinde mennesker livet, har drevet over halvdelen af befolkningen fra hus og hjem, og sendt mellem 4 og 5 millioner på flugt uden for landets grænser. Flygtningene fra krigen i Syrien har bidraget til, at vi i 2016 oplevede det største antal flygtninge i verdenshistorien, nemlig 65 millioner. At det er lykkedes Danmark – lige som en række andre europæiske lande – at standse tilstrømningen af flygtninge til Danmark og andre europæiske lande, betyder måske nok i nogle politikeres optik, at man har fået styr på flygtningeproblemet, men det er kun disse landes problem med flygtninge, man måske har fået under kontrol. Ingen af disse lande har i år afgørende bidraget til at løse flygtningekrisen, forstået som flygtningenes krise!

 4. Europakrisen
Før første verdenskrig talte man om ”Europas syge mand”, og den europæiske patient var den gang, det osmanniske rige, som gik helt til grunde i krigen og blev afløst af det langt mindre Tyrkiet. I 2016 kunne man få det indtryk, at det måske var Europa, der var ”den syge mand”. Brexit-afstemningen i Storbritannien, der betød, at landet trækker sig ud af EU var et hårdt slag for samarbejdet i Europa, og dermed også samarbejdet om at løse de påtrængende kriser og opgaver. Også i andre lande er der en voksende EU-skeptisk stemning, og det kan ikke længere udelukkes at andre lande vælger at følge efter Storbritannien ud af EU, fx Frankrig, hvis Marie le Pen vinder præsidentvalget næste år. Europas krise stikker måske endnu dybere. I bogen ”Europa” af Jørgen Møller (i serien Tænkepauser) fra 2016, at det der har gjort Europa til det Europa, vi kender i dag, er den i verden ret unikke kombination af demokrati, retsstat og markedsøkonomi. Udviklingen i 2016 og årene forud viste, at demokratiet og retsstaten er under hårdt pres i flere lande, tydeligst i nogle af de østeuropæiske lande, som er kommet med i EU.

 5. Fire elefanter i et globalt glashus
Det var i 2016 meget svært at få øje på statsmænd og kvinder i Europa, som kunne bidrage til en løsning af de krige og kriser, der er nævnt ovenfor, og de mange andre udfordringer, vi står over for i dag. Eneste markante undtagelse har været Tysklands kansler Angela Merkel, som imidlertid selv er kommet under hårdt pres i Tyskland. Meget bedre bliver det ikke når vi kigger på landene omkring Europa. I 2016 har der ledelsesmæssigt optrådt fire elefanter i det globale glashus. Ledere, som aktivt har bidraget til at skabe ustabilitet omkring sig. Jeg tænker her på Ruslands leder Putin, der spreder utryghed blandt alle sine naboer. Jeg tænker på Tyrkiets præsident Erdogan, der opfører sig som om han var sultan i et osmannisk kalifat. Jeg tænker på Israels ministerpræsident Nethanyahu, der lader hånt om FN-resolutioner og sikkerhedsrådsbeslutninger. Og sidst – men ikke mindst – tænker jeg på USA’s kommende præsident, Donald Trump, der endnu før han er tiltrådt har skabt usikkerhed om USA’s rolle i verden og hver dag kun er et tweet fra at skabe nye internationale ulykker. Alle disse fire lande, som disse ledere repræsenterer, er dybt engageret i den syriske (og hele den mellemøstlige) krig og det kræver mere statsmandskløgt, end disse fire ledere hidtil har udvist, at få standset denne krig, så den ikke kommer helt ud af kontrol.

Samlet set var 2106 på den internationale scene ikke noget opmuntrende år, og derfor er der al mulig grund til at håbe på, at udviklingen vender i det nye år.

Christiansfeld, onsdag, den 28. december 2016
Mogens S. Mogensen

 

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: