Hvad kan vi lære af den amerikanske valgkamp?

USA har i mange årtier været et foregangsland – også for Danmark. Fra USA er kendt for at være på forkant i udviklingen på en lang række områder. Også når det drejer sig om, hvordan man mest effektivt fører en politisk valgkamp. Derfor har der også været en tradition for, at danske politikere er draget til USA for der at lære de nyeste valgkampsmetoder og teknikker at kende.

I 2008 og især i 2012 inddrog Barrack Obama sociale medier i sin valgkamp. Obamas brug af de sociale medier har sikkert ikke afgjort valget, men har sandsynligvis især i 2012 været en vigtig faktor. En undersøgelse foretaget af PEW Research Center i 2012 viser, at de sociale medier har spillet en stor rolle især for de yngre generationer. I de seneste valg har vi da også set mange danske politikere kopiere Obamas brug af sociale medier i deres valgkampe.

Hvad var så det nye i den præsidentvalgkamp, som i november 2016 førte til, at Donald Trump blev valgt som USA’s præsident? Det var helt klart brugen af ”fake news”, altså falske nyheder, om modkandidaten. Meget tyder på, at misinformation eller mere præcist disinformation på systematisk vis er blevet brugt i valgkampen – især af Trump og hans medarbejder og tilhængere. Disinformation er ”intentionally false or misleading information that is spread in a calculated way to deceive target audiences” (wikipedia).

Det er naturligvis ikke noget nyt, at politikere undertiden lyver eller binder os halve sandheder på ærmet, men det, der har gjort ”disinformation” og ”fake news” til et effektivt våben, er dels den systematiske og hæmningsløse brug af løgne, dels at løgnene nu spredes ekstremt hurtigt vidt og bredt gennem de sociale medier, hvor der ikke – som i de etablerede medier, som aviser og TV stationer foretages en journalistisk screening og bearbejdning af nyhederne. Det er dermed en del af valgkampsmetoden, at man ”bypasser” de etablerede medier og deres journalistiske filtre. Det sker dels ved at der på nettet oprettes en ny type medier, der har specialiseret sig i videreformidling af denne type udokumenterede påstande om politiske modstandere og deres politik, som fx Breitbart News Network; dels ved at politikere – og her er det mest ekstreme eksempel Donald Trump – nedprioriterer kontakten til de traditionelle meder og i stedet vælger at kommunikere direkte – og uforstyrret af journalisters kritiske spørgsmål – med deres vælgere gennem de sociale medier.

Meget tyder på, at denne valgkampsteknik i den amerikanske præsidentvalgkamp har været meget effektiv. Sandsynligvis kan man med disinformation og falske nyheder distribueret gennem de sociale medier påvirke vælgerbefolkningen. Det kan godt være, at det senere kommer for en dag, at nyhederne var falske – hvis seriøse medier tager sig tid til at lave faktatjek på dem, men inden da har de gjort deres virkning på deres målgruppe

Vi kan nok lige så godt først som sidst vænne os til tanken om, at der vil være politiske partier i Danmark, der ved de kommende valg vil tage ved lære af denne effektive amerikanske måde at føre valgkamp på. Og måske er fundamentet til en sådan valgkamp allerede ved at blive støbt. Fx har vi allerede fået den samme type netbaserede medier som Breitbart i USA, medier, som ikke ønsker at underlægge sig pressenævnet moralkodeks. Jeg tænker her på ”Den Korte Avis” og ”NewSpeek” – og selveste Breitbart er åbenbart også på vej til Europa.

Hvad kan vi så lære af den amerikansk valgkamp? Jo, vi kan lære, at disinformation og falske nyheder spredt på de sociale meder sikkert er et effektivt middel i en valgkamp i et demokratisk land. Men vi kan måske også lære, at det på den lange bane – fordi det ødelægger tilliden til politikerne – er et effektivt middel til at undergrave det selvsamme demokrati.

Ringsted, fredag, den 13. januar 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: