Fra stalinister til putinister

Det vakte stor furore, da det i forbindelse med et spørgsmål fra DFs folketingsmedlem Marie Krarup forleden blev afsløret, at  den meget Rusland-venlige debattør Iben Tranholm var blevet sat på East Stratcoms liste vedrørende russisk misinformation. Eller rettere at en artikle af Tranholm, uden hendes navns nævnelse, var blevet opført i en rapport udgivet af EU-taskforcen East Stratcom der er oprettet for at overvåge information i offentligheden, der kan karakteriseres som misinformation, som støtter op om russiske interesser. Udenrigsministeren svarede, at ”Såfremt der er tale om det debatindlæg af debattør Iben Thranholm, der blev publiceret i »The Russian Insider« tilbage i oktober 2015, er jeg enig i taskforcens vurdering af, at det udgør et typisk eksempel på Kremls narrativ om Vestens moralske kollaps.”

Rusland har af gode grunde i flere hundrede år fyldt meget i dansk udenrigspolitik – og politik i det hele taget. Efter anden verdenskrig voksede spændingerne mellem det kommunistiske Ruslands imperium, Sovjetunionen, og de kapitalistiske vestlige lande under ledelse af USA. Under den kolde krig var det stalinister og andre udgaver af kommunister, som pga deres sympati med og støtte til Rusland blev opfattet som en fare for samfundet og for hele vesten, og som derfor blev nøje overvåget. Stalinisterne og senere andre former for kommunister kunne frit opstille til folketinget og ingen begrænsede deres ytringsfrihed, men pga af deres relation til Rusland blev de opfattet som en trussel mod den frie verden, og derfor blev de nøje overvåget.

Det er tankevækkende, at mens de i 1950’erne og de følgende årtier var grupperinger på venstrefløjen, der nærede sympati for og støttede Rusland, så er det i dag grupperinger på højrefløjen, der udviser sympati for Rusland og dets værdier. Det gælder ikke blot debattøren Iben Tranholm men også Dansk Folkeparti. Mens stalinisterne i 50’erne og fremefter var tiltrukket af Ruslands kommunistiske ideologi, er putinisterne i dag tiltrukket af Ruslands nationalkonservative værdier. Mange ser med Iben Tranholm nærmest Putin som nutidens kejser Konstantin, der allierede sig med kristendommen og bragte kristendommen til sejr i Romerriget i det 4. Århundrede. Og mange ser Putin som eksponent for kampen mod islam og mod multikulturalisme og globalisme – og mod EU, der opfattes som den alvorligste trussel mod nationalstaterne i Europa.

Mens der nok ikke er nogen kontinuitet mellem 50’ernes stalinister og vor tids putinister her i Danmark – lige bortset fra deres fælles fascination af Rusland – så er der meget, der tyder på, at der i Rusland er en kontinuitet mellem stalinisme og putinisme. Putin er ikke (længere) kommunist, men hans greb om magten ser ud til at være lige så stærkt og autoritært som kommunistpartiets og mange af hans metoder og ambitioner ligner de stalinistiske.

Var der en grund til at overvåge stalinisterne i 50’erme og fremefter? Ja, det var der, for Rusland var en alvorlig trussel mod Danmarks og Vestens sikkerhed, og Rusland forsøgte virkelig bl.a. gennem deres sympatisører i Danmark at fremme Ruslands interesser og at svække Vesten.

Er der i dag en grund til at overvåge putinisterne? Det må naturligvis afhænge af en politisk vurdering af, om Rusland i dag udgør en trussel mod Danmarks og vestens sikkerhed, og af om Rusland gennem deres sympatisører i Danmark søger at fremme Ruslands interesser på bekostning af den danske stats interesser. Og når det gælder EU’s overvågning af putinister, er spørgsmålet naturligvis, om Rusland aktivt søger at svække EU via putinister i Europa.

København, mandag den 16. januar 2017
Mogens S. Mogensen


 

Reklamer
  1. #1 by http://forum.slothtrader.com on 18. januar 2017 - 02:35

    If you choose, the device can also ring – helping you
    find your keys if they’re lost beneath the couch, for example. http://forum.slothtrader.com/member.php?u=52806

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: