Alt-right & alt-facts – Alt-America?

Da jeg for et års tid siden første gang stødte på bevægelsen Alt-Right, tænkte jeg, at Alt kom fra tysk og betød gammel. Og det var der egentlig også god grund til at tro, for bevægelsen mindede mig om noget, ikke fra de gode gamle dage, men fra de onde gamle dage. Men ‘Alt-Rigth’, fandt jeg ud af, betød ”Alternative Right”, og det viste sig at være et ønske om at etablere et alternativ til den traditionelle mainstream konservatisme i USA. Det var Richard Spencer, der i 2010 formulerede begrebet Alt-Right” og knyttede det til sin hjemmeside af samme navn. Richard Spencer var kendt som en amerikansk hvid nationalist, der ønskede at promovere hvidt overherredømme (”white supremacy”).

Den 28. November 2016 bragte Associated Press’s John Daniszewsk en artikel , hvor Alt-Right beskrives om en bevægelse af ”white supremacists” og hvide nationalister med en ideologi, som lægger vægt på at bevare og beskytte den hvide race i USA samtidig med at man støtter traditionelle konservative positioner såsom begrænsninger i statens magt, lavere skatter og streng lov og orden. Bevægelsen kritiserer multikulturalisme og flere rettigheder til ikke-hvide, jøder, muslimer, homoseksuelle, immigranter og andre minoriteter, lige som man også er modstander af det amerikanske demokratiske ideal at alle skal have lighed for loven uanset tro, køn, etnicitet eller race.

Bevægelsen blev især kendt vidt og bredt omkring under valgkampen i 2016. Efter Trumps sejr råbte Spencer ved en valgfest nær Det Hvide Hus, ”Hail Trump, hail our people, hail victory”. Og som en response var der noglee af Spencers tilhængere som heilede på nazimaner og råbte ”Sieg Heil”. Der er ingen tvivl om, at Alt-Right bevægelsen støttede Trump, men det betyder naturligvis ikke, at Trump støtter Alt-Right bevægelsen og dens ideologi, og han har da også officielt taget afstand fra Alt-Right-bevægelsen. Men desværre flugter nogle af de udtalelser, Trump kom med i valgkampen, med nogle af alt-right bevægelsens ekstreme holdninger.

Dertil kommer, at Trump i august 2016 gjorde Steve Bannon i august 2016 til sin kampagneleder og efter valgsejren til sin chef strateg og seniorrådgiver, måske en af de tre mest indflydelsesrige poster i Trumps administration. Men hvad har Bannon med Alt-Right at gøre? Før Bannon kom til Trump var han leder af Breitbart News, som han i 2016 erklærede skulle være ”the platform for the alt-right”. Dermed er alt-right ideologien kommet inden for dørene i Det Hvide Hus.

I går lærte jeg så et ny ord, nemlig alt-facts, eller alternative fakta. På det første pressemøde efter Trumps indsættelse som præsident var Trumps presseskretær Sean Spicer meget vred over, at pressen entydigt havde konkluderet, at der var færre deltagere i Trumps indsættelse end i Obamas, en konklusion som blev underbygget både af fotos og oplysninger fra myndighederne. Alligevel udtalte Trumps pressesekretær, at “This was the largest audience to ever witness an inauguration, period”, hvorefter i vrede han forlod pressen uden at give journalisterne mulighed for at stille spørgsmål

I et interview med NBC i går forsvarede Trumps rådgiver Kellyanne Conway så Trumps pressechef med de efterhånden berømte ord, at Spicer havde leveret ”alternative facts”. Som om man bare frit kunne vælge mellem forskellige sandheder -uden hensyntagen til virkeligheden. Desværre flugter denne holdning til sandheden med flere Trumps udtalelser i valgkampen.

At politikere, og deres rådgivere, lyver, er ikke noget nyt, men det nye er den skamløshed, hvormed man lyver, og den tyrkertro, som fx Trump og hans folk har har, på, at hvis ”alternative facts” gentages tilstrækkeligt mange gange og med stor styrke fra allerhøjeste sted, så vil det blive accepteret som sandhed. Med ”alt-facts”-tilgangen har vi nærmest at gøre med en konstruktivistisk tilgang til sandhedsbegrebet.

Men alt-right er på ingen måde all right, det har Europas historie vist med al ønskelig tydelighed. Og alt-facts bliver aldrig til facts, men er alternativer til facts, altså usandheder og løgne, og på langt sigt kan intet samfund bygges på løgne. Forhåbentlig vil Trump og hans medarbejdere– hellere før end siden – lægge alt-right og alt dets uvæsen bag sig. Og forhåbentlig vil Trump og hans medarbejdere – jo før jo bedre – holde op med at bedrage befolkningen med alt-facts. Hvis det ikke sker, vil vi i Trumps præsidentperiode komme til at opleve et alternativt USA, der vil blive et sandt mareridt.

Christiansfeld, mandag, den 23. Januar 2017
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: