Polariseringen i kirke og samfund

I bogen ”The Power of Listening. Building Skills for Mission and Ministry” (2014) skriver forfatteren Lynne M. Baab, der har været presbyterianske præst i USA, at hun som forberedelse til sin bog brugte hun nogle måneder på at lytte til præster og andre ledere i menigheder at få deres bud på betydningen af at lytte. Et af svarene, som satte mine tanker i gang, var, at der er brug for, at vi bliver meget bedre til at lytte til hinanden i kirken – og i samfundet i øvrigt – fordi vi i disse år oplever en polarisering, der har skabt stor afstand mellem mennesker, både inden for og uden for kirken

Jeg tror, at vi er mange, der genkender det i kirkelige fællesskaber og i sammenhænge uden for kirken herhjemme, at der bliver flere og flere emner, som vi undlader at bringe op i samtalen, fordi holdningerne til dem er blevet mere og mere polariserede, for ikke at sige fjendtlige. For ikke at ødelægge den gode stemning tager vi ikke selv initiativ til at bringe disse emner op, selvom vi faktisk er meget optaget af dem og synes de er meget vigtige, og hvis andre gør det, er vi måske tilbøjelige til at glide af på dem eller skyndsomst bringe et mindre farligt emne på banen. Det gælder i en dansk sammenhæng bl.a. emner som islam og forholdet mellem muslimer og kristne og spørgsmålet om indvandring, integration og det multikulturelle samfund. Og det gælder måske også til en vis grad præsident Trump og det, han repræsenterer.

Det betyder ikke, at vi ikke diskuterer disse emner, for det gør vi helt bestemt, men helst ikke i kirken og i andre vigtige fællesskaber, hvor vi mødes ansigt til ansigt. Debatten foregår derimod i avisernes læserbreve og på de sociale medier. Da vi ikke dér taler ansigt til ansigt med et andet menneske, bliver tonen i debatten dér ofte helt umenneskelig og skældsord, som vi aldrig vil sige til andre ansigt til ansigt, flyver over nettet. Derfor trækker mange sig ofte fra debatten med dem, man er uenige med, med det resultat, at de sociale medier flere steder til ekkokamre, der genlyder af de eniges enighed og deres enige fordømmelse af anderledestænkende.

Det er ikke uenigheder i sig selv, der skaber polarisering i kirke og samfund, for forskellige synspunkter og deciderede uenigheder kan ofte være meget frugtbare. Det er den måde, vi håndterer vore uenigheder på, der skaber polarisering. Fx når samtalen hører op.

Denne polarisering er meget skadelig for både kirke og samfund, men hvad kan vi gøre ved det – og kan kirken måske bidrage til en mere positiv udvikling. Forfatteren til bogen ”The Power of Listening”, der taler ind i en kirkelig sammenhæng, er af den opfattelse, at polariseringen måske kunne blive reduceret, hvis vi i højere grad lærte at lytte med det formål at forstå andres synspunkter uden denne lytten og forståelse skulle forveksles med enighed.

Måske er kirken – eller måske skulle kirken i højere grad være – det sted, hvor vi kan komme som vi er med de holdninger og meninger vi måtte have, og hvor vi ikke behøver at være enige om alting, men hvor vi så at sige lægger vore verbale våben i våbenhuset, og billedligt talt sætter os sammen på kirkebænken og øver os i sammen at lytte – ikke blot til Ordet, men også – til hinanden, for at forstå, hvad den anden har på hjerte. For som Dietrich Bonhoeffer skrev i ”Life Together”, ”Our love for others is learning to listen to them”.

Kigali, søndag, den 29. januar 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: