Hvem er if. folketinget danskere, og hvem er ikke danskere?

Et flertal i folketinget bestående af DF, V, LA og KF vedtog i går flg. forslag:

”Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 pct. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark. Regeringen og Folketinget har gennemført en række stramninger, der har begrænset asyltilstrømningen markant, og som modvirker parallelsamfund. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde videre med en politisk målsætning om at reducere antallet af asylansøgere og antallet af familiesammenførte, der kommer til Danmark.”

Denne folketingsbeslutning rejser spørgsmålet, hvem der i folketingets forståelse egentlig er danskere, og hvem der ikke er det. Når der i vedtagelsen siges, at ”danskere ikke bør være i mindretal i boligområder” og der lige forinden står, at ”der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 pct”, må man konkludere, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande if. folketinget ikke er at regne som danskere, og det gælder altså også børn af ikke-vestlige indvandrere, som er født og opvokset i Danmark. Det er imidlertid uklart, om indvandrere og efterkommere efter indvandrere fra vestlige lande if. folketinget er at regne som danskere.

Men, som forsvarere for vedtagelsen har gjort opmærksom på: bruger Danmarks Statistik ikke denne skelnen? Nej det gør Danmarks Statistik ikke. Danmarks Statistik tæller ganske rigtigt indvandrere og førstegenerationsefterkommere efter indvandrere, og skelner også mellem vestlige og ikke vestlige indvandrere (if. Danmarks Statistik er vestlige lande EU-landene plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand, og ikke-vestlige lande er alle øvrige lande). Men Danmarks Statistik taler – i modsætning til folketinget – ikke om ”danskere”, men om ”personer med dansk oprindelse”. ”En person med dansk oprindelse” er – if. Danmarks statistik “en person – uanset fødested – der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark”.

Er det ikke lige meget, om folketinget i sin beslutning skriver “danskere” eller “personer med dansk oprindelse”? Nej, det er det bestemt ikke, for politikerne taler igen og igen om “danskerne” (i stedet for at tale om borgerne), og med den sprogbrug folketinget nu har indført sender man nu det signal til de 472.768 ikke-vestlige indvandrer og efterkommere, at folketinget ikke regner dem som danskere, og det uanset at mange af dem er født og opvokset i Danmark og endnu flere af dem er danske statsborgere, og nogle af dem endda er medlemmer af folketinget!

Der er imidlertid muligt, at Martin Henriksen, og hans medforslagsstillere, har haft så travlt med at få formuleret deres forslag, at de har sjusket med teksten, og er kommet til at skrive “danskere”, hvor der måske skulle have stået “personer med dansk oprindelse”. Men indtil der måtte fremkomme en indrømmelse af en sådan beklagelig sjuskefejl, så må vi vel gå ud fra, at man på allerhøjeste politiske sted, nemlig folketinget, er af den opfattelse, at man ikke kan være dansker, hvis man er ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer efter en sådan.

Christiansfeld, fredag, den 10. februar 2017
Mogens S. Mogensen

 

 

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: