Steve Bannons ideologi 2: En autoritær populistisk – kristelig og islamofobisk – nationalisme

Hvorfor er der grund til at interessere sig for Steve Bannons ideologi? Det er der, fordi Bannon tilsyneladende har meget stor indflydelse på præsident Trumps politik. I Bannons ideologi spiller revolution og krig en afgørende rolle, men hvad er i øvrigt det politiske indhold i hans tænkning?

Nationalisme: Bannon hører først og fremmest til den nationalistiske bølge, som i disse år ruller hen over Vesten – og andre dele af verden. Derfor ser Bannon også nationalistiske partier i England, Frankrig, Tyskland, Holland, Østrig og andre lande som sine allierede. Som disse partier tager han afstand fra overnationale organisationer og traktater, som begrænser det enkelte lands magt. Men Bannons nationalisme har sikkert dybere rødder. Overskriften over Trumps indsættelsestale, som Bannon, der er meget historisk bevidst, sikkert havde stor indflydelse på, var ”America First”, der vækker mindelser om den isolationistiske ”America First Committee”, hvis talsmand ved udbruddet af anden verdenskrig var Charles Lindberg, der var påvirket af nazisternes syn på race. I939 skrev han således: ”We can have peace and security only so long as we band together to preserve that most priceless possession, our inheritance of European blood, only so long as we guard ourselves against attack by foreign armies and dilution by foreign races.” Bannons nationalisme er ikke nødvendigvis racistiske eller antisemitisk, men han har arbejdet nært sammen med folk, der er ”white supremacists” og har antisemitiske holdninger.

Autoritær populisme: Bannon lægger ikke skjul på, at han er populist, og wikipedias defintion af populisme ville Bannon sikkert kunne identificere sig med. I bogen ”What is populism” definerer Jan-Werner Muller populister som politikere, der hævder at en del af det politiske samfund – det kunne være en racedefineret gruppe som fx hvide mennesker, en lingvistisk gruppe som engelsk- eller fransktalende eller en social gruppe som ”hårdtarbejdende amerikanere – som det virkelige folk, for hvis interesser andre gruppers interesser må vige. Det er meget tankevækkende, at demokrati og almene borgerrettigheder, betydningen af magtens tredeling og pressens rolle som den fjerde statsmagt normalt ikke indgår i Bannons politiske diskurs. Der er derimod tale om en meget autoritær og illiberal populisme.

Kristelig traditionalisme og oplyst kapitalisme. Den næststørste fare, der truer USA (og hele kristenheden) er sekularismen, der underminerer det jødisk-kristne værdigrundlag. Over for det stiller Bannon en ”kristelig tradtionalisme”. Når han skal forklare indholdet af en sådan kristelige traditionalisme henviser på en konference for katolikker i Vatikanet i 2014 han bl.a. til Putin, hvis rådgiver (sandsynligvis Dugin) bl.a. læner sig op ad folk som ” Julius Evola and different writers of the early 20th century who are really the supporters of what’s called the traditionalist movement”. At mange konservative kristne i USA (og Europa) ser Putin som forsvarer for traditionel kristendom er velkendt. Mindre velkendt er Julius Evola. Mens Bannon var leder af Breitbart News, der var og er et talerør for alt-right-bevægelsen, nævnes Evola i en artikel, som en bevægelsens ideologiske inspiratorer. Evola var en af den europæiske fascismens intellektuelle godfathers! På samme konference sagde Bannon videre: “We the Judeo-Christian West really have to look at what he [Putin]’s talking about as far as traditionalism goes — particularly the sense of where it supports the underpinnings of nationalism.”. Den kristne traditionalisme understøtter imidlertid ikke kun nationalismen, men også kapitalismen. Ikke statsstøttet kapitalisme eller nutidens neoliberalistiske kapitalisme, men en ”enlightened capitalism”, som if. Bannon definerede de vestlige politiske økonomier fra anden verdenskrig indtil 1990’erne. Denne form for kapitalisme adskiller sig fra de to andre ved at bygge på et jødisk-kristent værdigrundlag ved at være til gavne for arbejderklassen. Bannon forklarer dog ikke nærmere, hvordan det hænger sammen!

Islamofobi: Den største fare, der truer USA (og hele kristenheden) er imidlertid islam, og derfor udgør islamofobi det fjerde og sidste vigtige element i Bannons ideologi. If. Bannon står kristendommen i mødet med islam i en eksistenskamp, en radikaliseret udgave af Huntingtons ”clash of civilizations”. Faren kommer ikke kun fra muslimske terrorister eller fra islamister, men fra islam som sådan, fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer er ikke mulig, og derfor flugter præsident Trumps ”Muslim ban”, der har til formål at forbyde indrejse fra en række muslimske lande. Set fra Bannons synsvinkel er der nærmest tale om en korstogssituation, der minder om konflikten mellem muslimer og kristne i begyndelsen af det 2. Årtusinde. Krigen mod muslimerne er allerede i gang, den skal nødvendigvis fortsættes, og den vil blive meget blodig. Overfor katolske deltagere på konferencen i Vatikanet udtrykte Bennon det på denne måde: ”We’re at the very beginning stages of a very brutal and bloody conflict, of which if the people in this room, the people in the church, do not bind together and really form what I feel is an aspect of the church militant, to really be able to not just stand with our beliefs, but to fight for our beliefs against this new barbarity that’s starting, that will completely eradicate everything that we’ve been bequeathed over the last 2,000, 2,500 years.”

Tiden vil vise, i hvor høj grad præsident Trumps politik vil komme til at bære præg af Bannons ideologi – og hvor længe Bannnon og Trump får lov til at lede USA.

Christiansfeld, torsdag, den 16. februar 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: