Forslag til lov om trossamfund uden for folkekirken – en smuk buket med en enkelt tidsel

Betænkning1564
I torsdags fremlagde Trossamfundsudvalget sin rapport i form af ”Betænkning 1564. En samlet lovregulering om andre trossamfund en folkekirken”, og i disse dage drøftes rapporten på en konference om ”Trossamfundenes retsforhold” på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster. Udvalgsrapporten munder ud i et konkret forslag til ”Lov om trossamfund uden for folkekirken” med bemærkninger.

Indtil nu har ”de fra folkekirkens afvigende trossamfunds” forhold været fastlagt i en lang række forskellige love, som det har været svært at skaffe sig et overblik over, men nu kommer der for første gang et forslag om en samlet lov om disse trossamfund, en lov, som – hvis den vedtages af folketinget – indebærer opfyldelsen af en af grundlovens løfteparagraffer, som lige siden junigrundloven 1849 har lovet at, ”De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov” (par. 69).

Lovforslaget indeholder fem hovedpunkter

  • Definition af begrebet trossamfund
  • Bestemmelser fælles for alle trossamfund
  • Bestemmelser for anerkendte trossamfund
  • Bestemmelser om vielsesbetingelser
  • Henvisningsbestemmelser vedr. de økonomiske forhold (fradragsret for gaver, afgiftsnedsættelser mv)
  • Bestemmelser vedr. tilsyn og kontrol i forhold til anerkendte trossamfund.

Der findes talrige definitioner af, hvad religion (og dermed også et trossamfund) er, og udvalget lander på en minimalistisk definition af et trossamfund – ”et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer” – der ikke er uproblematisk, men som alle trossamfund i praksis synes at kunne leve med.

I bestemmelserne for alle trossamfund uden for folkekirken præciseres det, hvilke grundlæggende friheder og rettigheder trossamfund har, bl.a. retten til at udpege personer til at varetage forkynderembede mv., retten til at opføre religiøse bygninger og til at anlægge og drive egne begravelsespladser. Men mest interessant er her par 3, hvor grundlovens religionsfrihedsparagraf, par. 67, præciseres. I grundloven slås det fast, at ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.” Som de senere års erfaring har vist – og som FNs specielle rapportør for religionsfrihed Heiner Bielefeldt har påpeget i sin rapport om Danmark – så åbner denne paragraf en ladeport for begrænsninger af religionsfriheden. Derfor er det meget glædeligt, at lovforslaget indeholder flg. passus: ”Et trossamfund har ret til at udøve sin religion, herunder ved overholdelse af religiøse ritualer og skikke samt religiøs undervisning, såfremt der ikke herved opfordres til eller foretages noget, der strider mod bestemmelser fastsat ved lov eller i medfør af lov.” Forhåbentlig kan vedtagelsen af denne lov være med til at lukke ladeporten.

Bestemmelserne for tilsyn og tilbagekaldelse og bestemmelserne om betingelser for tildeling af vielsesbemyndigelse med borgerlig gyldighed vil så vidt jeg kan forstå ikke skabe problemer for trossamfundene, heller ikke dekorumkravet. Spørgsmålet om vielsesmyndighed har fyldt meget i debatten, men meget tyder på, at retten til vielse for mange af trossamfundene ikke har afgørende betydning. Det har derimod bestemmelserne om de økonomiske forhold (fradragsret for gaver, afgiftsnedsættelser mv.), som på en overskuelig måde samles her (med henvisning til de relevante love).

Det afgørende spørgsmål i loven er naturligvis bestemmelserne om kravene til anerkendelse af trossamfund. Er det her tilstrækkeligt, at et trossamfund lever op til grundlovens krav i par. 67, her formuleret sådan at et trossamfund, for at blive registreret som et anerkendt trossamfund ”ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov”? Det mener et lille mindretal i udvalget, mens det store flertal føjer til: ”og er organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligestilling, herunder ligestilling mellem kønnene”. Det sidste krav, som altså er en del af selve lovforslaget, flugter med den praksis, som ”Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund” siden 2013 har fulgt ved at ”skelne mellem trossamfundets’ sekulære’ organisation (en valgt administrativ ledelse, som tager sig af menighedens praktiske og økonomiske forhold) og ansøgers interne læremæssige eller religiøse forhold” (s. 122f). Det vil sige, at der trossamfundets ”ydre anliggender” må gælde demokrati og ligestilling, mens der i trossamfundets ”indre anliggender” er frihed til at følge egne religiøse regler.

Demokrati og ligestilling er helt afgørende principper i samfundet, men spørgsmålet er, om de helt uproblematisk kan overføres til trossamfund. Ganske vist får anerkendte trossamfund mulighed for at foretage vielser med borgerlig gyldighed og får særlige økonomiske privilegier, men det ophæver jo ikke den principielle forskel mellem samfund og trossamfund. Uanset hvor meget politikere – og vi andre – måtte ønske at alle trossamfund måtte få demokratiske ledelse og ligestilling mellem kønnene, så bør det ikke overtrumfe den helt grundlæggende frihedsrettighed, som religionsfriheden er. Det er kun i få tilfælde, at udvalget modtager ansøgninger fra trossamfund, der ikke også opfylder det andet krav om medlemsdemokrati og ligestilling, men ikke desto mindre vil dette krav indebære et indgreb i trossamfunds religionsfrihed, fordi denne skelnen mellem et trossamfunds ”ydre anliggender” og ”indre anliggender” er i modstrid med en række trossamfunds selvforståelse, hvorfor forslaget vil opleves som et overgreb fra statsmagtens side overfor trossamfundene, også de trossamfund som faktisk lever op til kravet. I praksis vil vedtagelsen af en lov med dette krav betyde, at Den Katolske Kirke og Frelsens Hær vil miste deres status som anerkendte trossamfund, da det er meget lidt sandsynligt, at disse trossamfund – som integrerede dele af internationale kirker – vil ændre på deres organisationsform og dermed på deres ekklesiologi.

Denne kritik må imidlertid ikke skygge for alle de positive elementer i lovforslaget. Både det, der står der, og det der ikke står der. Fx er det meget glædeligt, at udvalget har konkluderet, at det ikke ville være tilrådeligt at ”fastsætte betingelser om, at trossamfund, der ønsker at blive anerkendt, ikke må have et formål og en adfærd, der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende menneskerettigheder. En sådan gummiparagraf, som vi desværre kender eksempler på i andre dele af folketingets lovgivning, ville i den grad svække trossamfunds retsstilling i samfundet – og i praksis underminere religionsfriheden.

Trossamfundsudvalget fortjener meget stor ros for deres arbejde, som er dokumenteret i betænkningen, et arbejde, som jeg er overbevist om at ”de fra folkekirken afvigende trossamfund” i høj grad påskønner. Trossamfundet har med sit forslag til ”Lov for trossamfund uden for folkekirken” bundet en meget smuk buket – men med en enkelt tidsel, som forhåbentlig bliver fjernet.

Løgumkloster, onsdag, den 29. marts 2017
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: