Den kulturelle vending

En gang imellem sker der en række hver for sig næsten umærkelige ændringer, som samlet set udgør en afgørende vending i den måde vi opfatter vores omverden på, og reagerer på vores omverden på. Min – ikke særligt originale – hypotese er, at det er det, der sker for øjnene af os i disse år.

Et eksempel er, at politikerne – og med dem mange deltagere i den offentlige debat – ikke længere taler om borgerne i Danmark, men om danskerne. Danskerne er her en kulturel og religiøs kategori, i og med at den sættes i modsætning først og fremmest til muslimerne og dernæst i det hele indvandrere med en anden kulturel og religiøs baggrund. Her bringes kultur og religion ind som en afgørende identitetsmarkør.

For år tilbage var der et stærkt fokus på sociale forhold, når man talte om problemer i samfundet. Borgernes sociale baggrund og placering i samfundet blev ofte brugt som forklaring på en række problemer, fx i særligt belastede boligområder. I dag er der en større tilbøjelighed til at søge forklaringer i borgernes kulturelle og religiøse baggrund.

For årtier siden indførte man som analytisk redskab begrebet socialgrupper, og man skelnede mellem borgere i socialgruppe1, 2, 3, 4 og 5. I dag er det i højere grad andre kategoriseringer, der er i spil i den offentlige debat. Det kan være opdelingen mellem danskere og muslimer. Eller det kan opdelingen mellem danskere, førstegenerationsindvandrere, andengenerationsindvandrere, tredjegenerationsindvandrere, ud fra den forståelse, at der vil være en kulturel afstand mellem disse grupper.

Inspireret af socialister talte man for årtier siden om en pågående klassekamp, eller i bredere sammenhænge om en kamp mellem forskellige grupperinger i samfundet om den økonomiske fordeling (fordelingspolitik). I dag er klassekampen afløst af en kulturkamp mellem dansk kultur og fremmed kulturer, der truer sammenhængskraften i samfundet (værdipolitik) , eller – efter mere ekstreme gruppers forståelse – en egentlig religionskrig mellem kristendom og islam i Danmark.

Mens man tidligere kunne identificere de enkelte partier med bestemte politiske ideologier, med dertil hørende forskellige økonomiske og fordelingspolitiske holdninger, så går skillelinjerne i dansk politik i dag i højere grad på spørgsmål om holdningen til indvandring og til islam, og i det hele taget på spørgsmål af kulturel karakter. Og meget tyder på, at folketingsvalg i disse år, ikke afgøres af holdningen til økonomiske og sociale spørgsmål, så meget som af holdningen til kulturelle spørgsmål

Allerede i 1993 udgav en amerikanske politolog Samuel P. Huntington artiklen ”The Clash of Civilizations”, hvor han argumenterede idelogiernes tidsalder var forbi og at verden nu var bevæget sig ind i en tid, hvor de storpolitiske konflikter og krige ville komme til at foregå mellem civilisationerne. Dvs. mellem lande der fx tilhørte forskellige kulturelt-religiøse grupperinger. Da teorien blev lanceret, blev den i mange kredse modsagt, men i dag er der flere og flere som ser verden ud fra Huntingtons optik. Det gælder også visse politikere og debattører, som går så vidt som til at hævde, at vi i dag står midt i en krig mellem det kristne Vesten og islam.

Spørgsmålet er der for, om vi ikke i disse år oplever, hvad man kunne kalde ”en kulturel vending” i vores måde at opfatte omverdenen på og dermed også i vores debat om samfundsmæssige spørgsmål og om internationale spørgsmål? Hvis den analyse er korrekt, så har og får denne kulturelt-religiøse optik naturligvis en lang række samfundsmæssige konsekvenser, som det måske kan være svært at overskue eller forudse.

Christiansfeld, torsdag, den 6. april 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Svend Jespersen on 7. april 2017 - 20:08

    Nej, vi oplever ikke i disse år en ”en kulturel vending i vores måde at opfatte omverdenen på og dermed også i vores debat om samfundsmæssige spørgsmål og om internationale spørgsmål”. Vi oplever blot en naturlig og forståelig fortsættelse af et dansk folks medfødte aversioner mod dogmatiske, snæversynede, totalitære og splidsskabende ideologier og kulturer.

    Du omtaler Samuel P. Huntingtons artikel om ”The Clash of Civilizations”. Tillad mig at nævne en anden artikel fra 1976 af Bernard Lewis, “The Return og Islam” i magasinet Commentary, som i dag kan læses på nettet. Bernard Lewis fejrede for få dage siden sin fødselsdag nummer 101.
    Hans artikel blev skrevet i en tid før internettet, hvor det muslimske broderskabs dogmer om, at  “Islam is the Solution”, og “Allah is our objective; the Qur’an is the Constitution; the Prophet is our leader; jihad is our way; death for the sake of Allah is our wish” kun resulterede i drab på arabiske og muslimske ledere og modstandere af bevægelsen, før oprettelsen af Den Islamiske Republik Iran, før Al-Qaeda , før Taleban, før Hizbollah, før Hamas, før Saudi-inspirerede wahhabinetværker begyndte at påvirke danske og andre muslimer og hælde spandevis af benzin på sunni-shiabålet, før iranske shia-netværker herhjemme begyndte at fylde endnu mere benzin på det bål, og ja, mange mange år før, begrebet islamofobi opstod.

    Venlig hilsen
    Svend Jespersen

    https://www.commentarymagazine.com/articles/the-return-of-islam/

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 9. april 2017 - 13:22

    Kære Svend

    Tak for din kommentar. Jeg forstår, at du ikke er enig med mig i min analyse, at der er sket en kulturel vending i måden at opfatte,diskuttere og forholde sig til verden på. Men jeg kan desværre ikke få øje på dine argumenter imod min analyse.

    Venlig hilsen
    Mogens

  3. #3 by Svend Jespersen on 11. april 2017 - 19:06

    Kære Mogens.

    Hvis du med “…en kulturel vending i vores måde at opfatte omverdenen på og dermed også i vores debat om samfundsmæssige spørgsmål og om internationale spørgsmål” mener, at tidligere tiders politiske debatter mellem venstre- og højrefløjene, dvs. socialister vs. liberale, er blevet afløst af en debat om kulturelle og religiøse værdier, så er vi nogenlunde enige. Hvis du også mener, at spændet mellem de politiske fløje er blevet mindre gennem de seneste 25 år, så er vi også enige.

    Kommunismens sammenbrud i USSR og det tidligere Østeuropa har i høj grad medvirket hertil. Ingen vidste i 1989, at Europa nogle få år senere ville blive tvunget til at skulle tage stilling til en ny, verdensomspændende ideologi, som hævder at have alle svarene på alle menneskers spørgsmål til alle tider. En ideologi, som er baseret på en påstået 100% ufejlbarlig bog skrevet for næsten 1400 år siden, som foreskriver, hvordan mænd og kvinder skal klæde sig og omgås hinanden, og som hævder, dens ordlyd kun kan fortolkes korrekt af nogle få mænd, som tilsyneladende mener, de alene ved, hvad bogens forfatter mener. Jeg nævner artiklen fra 1976 af Bernard Lewis, fordi han allerede på det tidspunkt beskriver en religion/ideologi, som meget få i Vesten på det tidspunkt havde det mindste begreb om. Som han selv skriver om interne muslimske stridigheder:

    “To the modern Western mind, it is not conceivable that men would fight and die in such numbers over mere differences of religion; there have to be some other “genuine” reasons underneath the religious veil.”

    Når jeg skriver: “Vi oplever blot en naturlig og forståelig fortsættelse af et dansk folks medfødte aversioner mod dogmatiske, snæversynede, totalitære og splidsskabende ideologier og kulturer”, så mener jeg blot, at vi tidligere har afvist den slags, og at vi forhåbentligt også fremover kan afvise dem eller påvirke dem i en sådan grad, at de mister deres tiltrækningskraft. Det er nok ikke helt uden grund, at forfatteren Hans Kirks “Fiskerne” i mange år hørte til standardpensum på alle gymnasier gennem mange år.

    Danmarks historie og kultur er præget af arven fra vikingerne, Holger Danske, Grundloven, Grundtvig, Louis Pio, Edvard Brandes, 1864, Stauning, Hal Koch o.m.a.. Jeg håber, det fortsætter i samme spor, og at debatten herhjemme ikke på noget tidspunkt når til det punkt, hvor det vil blive acceptabelt i debatter, at man kan kritisere alle religioner undtagen islam, og hvor mine sønner og alle andre uden protester accepterer, at der er nogle kvinder, som er forbudte for dem.

    Så, jo, hvis du mener, at tidligere tiders påstande om Guds død var forhastede, så skal vi nok se frem til en anden form for debat fremover, og det bliver nok mest en debat om kristendommen vs, islam Jeg håber blot, at vinderen bliver den gud, som uden forbehold accepterer alle, som tror på Jesus, og ikke den gud, som dømmer menneskers handlinger og tanker efter et skema med fem kategorier:

    1: Det tilladte,
    2: Det udeladte,
    3:Det, der hverken giver belønning eller straf,
    4: Det forhadte,
    og 5: Det forbudte.

    Venlig hilsen
    Svend

  4. #4 by Mogens S. Mogensen on 11. april 2017 - 21:38

    Kære Svend
    Det du skriver i de første afsnit overbeviser mig om, at i faktisk er enige om det, som var mit blogindlægs pointe.
    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: