Rundetårn, tordenskrald og religioners voldelighed

At spørgsmålet ”Hvad er højest – Rundetårn eller et tordenskrald?” er et absurd spørgsmål, kan alle blive enige om, fordi et tårn og et tordenskrald hører til to forskellige kategorier. Men når såvel hinduisme, buddhisme, jødedom, kristendom og islam hører til kategorien verdensreligioner, kan man så ikke med god ret stille spørgsmålet: Hvilken af disse fem religioner er den mest voldelige?

For at foretage en meningsfuld sammenligning, må man begynde med at definere, hvad man i denne sammenhæng forstår ved en religion (og hvis der havde være plads ville det også give mening at forsøge at definere, hvilken form for vold der her er tale om).

Har religion først og fremmest at gøre med religionens normative tekster? Her ville man i givet fald skulle foretage en optælling af passager i helligskrifterne, som direkte eller indirekte legitimere voldsanvendelse. Og så måtte man også overveje, hvor centralt disse voldelige tekster står i den enkelte religions tekstkorpus.

Da ingen tekst er selvfortolkende, kunne man også overveje at fokusere på, hvordan en religions normative tekster tolkes af teologer. Da en religion måske vil indeholde både voldelige tekster, og tekster, der tager afstand fra anvendelse af vold, er det relevant at undersøge, hvilken vægt der tillægges de forskellige tekster. Man kunne også gå et skridt videre og undersøge, hvad der forkyndes og undervises ang. vold i den enkelte religion, på basis af forskellige tolkninger af de sammen normative tekster.

Da hver enkelt religion er opdelt i en række konfessioner, der er meget uenige både når det gælder teologiske tolkning og forkyndelse og undervisning, må der naturligvis i en sammenligning tages højde for den store mangfoldighed inden for hver religion. Inden for samme religion kan der fx være decideret pacifistiske retninger, og retninger, der går ind for retfærdig/hellig krig.

Man kunne imidlertid også forstå en religion som tilhængerne af denne religion (og det ville give god mening, når man fx tillægger religion agens, og siger at en religion gør dette eller hing), og dermed fokusere på den adfærd, som udvises i praksis. Igen her kunne man skelne mellem adfærden hos enkeltindivider, der i en eller anden grad bekender sig til en religion, og adfærden hos stater, der i en eller anden grad bekender sig til en religion. I det sidste tilfælde kunne man spørge, om det at fx den danske regering i sit regeringsgrundlag slår fast at Danmark er et kristent land, er tilstrækkeligt til at, den danske stats handlinger er et udtryk for kristendommen? Man kunne også nøjes med at regne de handlinger med, som eksplicit søges legitimeret af enkeltpersoner og staten med henvisning til religionen.

Religionernes numeriske størrelse og geografiske udbredelse gør imidlertid en sammenligning til en stor udfordring. Bortset fra jødedommen har hver af verdensreligionerne i dag mange hundrede millioner tilhængere, og islam og kristendommen endda mellem 1 og 2 mia. tilhængere, hvilket gør det vanskeligt, at udtale sig om en religions tilhængere under et. Der vil desuden sandsynligvis være stor forskel på islam/muslimer i Danmark og islam/muslimer i Pakistan. Endelig er religioner fænomener, som har bestået i hundreder, for ikke at sige tusinder af år, og alle religioner og deres tilhængeres adfærd har naturligvis undergået en række ændringer over tid. Kristendommen på Paulus’ tid i årtierne efter Jesu opstandelse var anderledes end kristendommen under religionskrigene i årene efter reformationen, for slet ikke at tale om kristendommen i det 21. århundredes postmodernitet. Og den buddhisme som Buddhas første disciple praktiserede i Indien for 2500 år siden er også forskellig fra den som Myanmars buddhister i deres kamp mod muslimer praktiserer i Myanmar i dag.

Uanset hvor fristende det er – især når der i en religions navn begås vold – at debattere, hvilke religioner der er mere eller mindre voldelige end andre religioner, så er en sådan sammenligning – som det forhåbentlig fremgår af ovenstående – dybt problematisk. Påstanden om, at ”Kristendommen er lige så voldelig som islam”, er derfor lige så svær at verificere som påstanden om, at islam er mere voldelig end kristendommen. I en sådan generel sammenligning mellem religioner omkring deres voldelighed er vi næsten på niveau med det absurde spørgsmål om, hvad der er højest – Rundetårnet eller et tordenskrald?

Christiansfeld, tirsdag, den 11. april 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Svend Jespersen on 11. april 2017 - 21:27

    Kære Mogens.

    Genkender du navnet Tina Maagård? Hun har lavet en empirisk analyse af flere religioners hellige tekster og deres “normative” holdninger til vold og anderledestænkende.

    https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/forsker-unders%C3%B8ger-vold-i-religi%C3%B8se-tekster

    Har du læst linket herunder:

    http://raeson.dk/2013/svar-til-krasnik-islamkritikkens-substantielle-sammenbrud/

    Hvad med det her:
    http://www.meforum.org/2159/are-judaism-and-christianity-as-violent-as-islam

    Raymond Ibrahim er ikke særligt islamvenlig, men enhver videbegærlig person burde bruge et par dage på at undersøge, om der er bare en smule belæg for hans påstande.

    Du taler om “religionens normative tekste”. Undersøg dem, og se hvad du mener om islams normative tekster. Du vil finde ud af det med en søgning på Google med ordene “islam tafsir”.

    Venlig hilsen
    Svend

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 11. april 2017 - 21:36

    Kære Svend
    Jeg kender udmærket de tekster, som du henviser til. (Interessant at TM konkuderer: “Jeg har intet grundlag for at sige, at islam eller muslimer i sig selv er mere voldelige end andre troende. Jeg er tekstanalytiker og har udelukkende set på beskrivelsen af vold”) Men et er, hvor mange voldelige tekster der findes i de forskellige religioners tekster, noget andet er, hvordan forskellige repræsentanter for religionerne tolker deres tekster, og noget helt tredje er, hvordan religionernes tilhængere egentlig agererer, og har ageret i forskellige geografiske kontekster og til forskellige tider i løbet af religionernes årtusindelange historie, Derfor vil jag fastholde min konklusion, at det ikke giver mening at søge at sammenligne relgionerne generalt mht. deres voldelighed.
    Venlig hilsen
    Mogens

  3. #3 by Bill Jalk on 13. april 2017 - 09:18

    Det synes jeg er lidt letkøbt?
    – man kan vel godt tage udgangspunkt i hvad der er nedskrevet som en ideologi/religions fundament for at finde frem til hvad indholdet er?
    Eller afhænger det af hvordan mennesker tolker det nedskevne??

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: