Hvem kan betale sig?

Finansministeriet har netop regnet sig frem til, at ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere hvert år koster det danske samfund 33 mia. kr. ud af et offentligt budget på ca. 1100 mia. Det er især folk med flygtningebaggrund (asylmodtagere og familiesammenført til flygtninge) der er en underskudsforretning: Hver enkelt af dem koster hvert år statskassen i snit 163.000 kr. (Artikel på DRs hjemmeside). Konklusionen må være, at flygtninge ikke kan betale sig. Og hvilke politiske konsekvenser skal man så drage af det?

Men der er mange andre grupper i samfundet, som heller ikke kan betale sig. Børn og unge under 20 år kan ikke betale sig, og det kan pensionister heller ikke. Det kan godt bekymre mig lidt, for jeg har passeret pensionsalderen, og om nogle år holder jeg helt op på arbejdsmarkedet, og så kan jeg samfundsøkonomisk ikke betale mig længere. Og hvilken politiske konsekvenser skal man så drage af det?

Men det er en trøst for mig og ligestillede, at de år, vi har været på arbejdsmarkedet, har vi været en overskudsforretning for samfundet. Og da de fleste borgere i Danmark i deres levetid ikke bare belaster samfundsøkonomien som børn og unge og som ældre, men bidrager til samfundsøkonomien i deres arbejdsliv, så kan de fleste mennesker alt i alt godt betale sig. Borgere, der er på arbejdsmarkedet, kan godt betale sig. Og hvilken politiske konsekvenser skal man så drage af det?

Ligesom ikke alle flygtninge måske når op på et arbejdsniveau, hvor de samfundsøkonomisk kan betale sig, sådan er der også andre grupper i samfundet, som aldrig kan betale sig. Det gælder visse grupper mennesker med alvorlige handicaps, og det gælder mange kronisk syge mennesker. Samfundsøkonomisk kan de ikke betale sig. Men når man kigger ordentligt efter, så er der sikkert også andre grupper af borgere, der heller ikke kan betale sig. De handicappede, de kronisk syge, kunstnere og forfattere kan ikke betale sig. Og hvilke politiske konsekvenser skal man så drage af det?

På markedet giver det god mening at regne ud, hvad der kan betale sig. Det giver endda mening for en virksomhedsejer at overveje, om det kan betale sig at ansætte NN i virksomheden. Men er samfundet virkelig først og fremmest at betragte som en virksomhed, hvor markedslogikken gælder, hvor det centrale spørgsmål er, om nogen eller noget kan betale sig eller ej?

Netop her i påsken, som er den helt centrale begivenhed i kristendommen, bliver vi mindet om, at vi ikke blot er en del af den samfundsmæssige historie, der drives frem af markedslogikken, men at vi er del af en langt større guddommelig historie, hvor et menneskes værdi ikke måles på, hvad det bidrager til samfundsøkonomien. Det kan godt være, at nogen af os samfundsmæssigt set ikke kan betale sig, og det er nok helt sikkert, at vi alle sammen åndeligt set – i lyset af Guds lov – er en underskudsforretning. Men evangeliet minder os om, at hvert enkelt menneske er skabt i Guds billede, og derfor under alle omstændigheder af uvurderlig værdi. Og så værdifuld i Guds øjne, at Gud for vor skyld blev menneske i Jesus Kristus, og at Jesus Kristus døde på korset langfredag og påskedag opstod fra de døde for vor frelses skyld og gav os plads i hans rige, hvor det ikke er ”noget for noget” men ”nåde over nåde”. Og hvilke politiske konsekvenser skal man så drage af det? Ja, det kunne det godt betale sig at overveje!

Christiansfeld, onsdag, den 12. april 2017
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Bill Jalk on 13. april 2017 - 09:36

    Jeg er enig i at mennesker har en egenværdi set i forhold til Gud, og Påsken er den mest fantastiske højtid til ihukommelse af nåden.
    MEN, er det ikke rimeligt at se på om noget/nogen kan betale sig for “virksomheden” Samfundet, når vi taler rent politisk set?
    Hvordan fik du viklet den ” større Guddommelige historie” ind i et spørgsmål om Finansloven?
    Det kan da godt betale sig at overveje, ihvertfald hvilken politisk konsekvens du drager af det? kommer for mig til at lyde lidt Uffe Elbæk-agtigt?
    Mennesker sat over økonomisk ansvar… (det tror jeg på i Guds rige, men som samfund mener jeg at vi skal kunne se beregninger der er fremlagt til gennemgang og godkendelse med så mange forbehold som muligt…)
    Så kan man i sin privatøkonomi leve i “god tro”, og tage sig af alle de mennesker man overhovedet lyster, for der er nok at tage sig af…

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 13. april 2017 - 12:16

    Hvis det eneste eller det primære kriterie vi anvender i politik er økonomi (hvem kan betale sig, hvem giver overskud, hvem giver underskud), får vi et meget inhumant samfund. Her kan den store guddommelige historie være med til at give os andre og vigtigere perspektiver. Penge/økonomi kan aldrig – eller retter burde aldrig betragtes som et mål i sig selv, men som et middel til at realisere en større vision om det gode liv og det gode samfund, og til den vision har vi brug for inspiration fra evangeliet. Ikke sådan at forstå, at evangeliet kan omsættes direkte til politik, men sådan at forstå, at evangeliet giver inspiration til, hvilke værdier vi skal bygge vort samfund på.

  3. #3 by Bill Jalk on 13. april 2017 - 15:58

    Får man et mere medmenneskeligt samfund af at tage imod flygtninge, upåagtet omkostningerne – har det ingen relevans?
    Jeg er med på at Kristendom kan give perspektiv, men mener at samfundet er demokratisk anlagt, og at det dermed ikke er underlagt kristendommen, og politisk set finder de færreste inspiration i evangeliet. Min undren består i, at du vælger at blande politik og kristendom ind i en økonomisk debat?
    Du kan politisk have en holdning til hvordan du mener samfundet bør indrettes efter forholdene i verden, og du kan kristendomsmæssigt have en holdning til hvordan du vil indrette din privatøkonomi.
    Kun ved demokrati kan du sige noget om “…andre og vigtigere perspektiver”, med mindre du vil tvinge alle til at blive kristne (det opfatter jeg dine andre indlæg som værende tværtimod!), for demokratisk set, er det vel individuelt hvad “vigtige perspektiver” dækker over?
    Jeg er enig med dig i, at evangeliet ikke kan omsættes til politik – altså i et demokratisk styre?
    – for ellers ville din appel om at overveje “…hvem der kan betale sig…?”, jo være helt på sin plads. MEN nu har vi så et demokrati, og dermed er “virksomheden” Samfundet afhængig af at vi vurdere om flygtninge er “rentabelt” i den sammenhæng.
    Hvordan du vælger at indrette din privatøkonomi på dette område blander samfundet sig ikke i, ligesom du heller ikke bør blande kristen samvittighedsnag ind i den økonomiske debat?
    Jo, du er velkommen til at forholde dig til debatten, også på det humanistiske plan, men så bliver det bare lidt vammelt lige at slutte af med Påsken som trumf for dit humane menneskesyn…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: