Ligebehandling i og af trossamfund (Trossamfundslov – 1)

I forslag til ”Lov om trossamfund uden for folkekirken”, som et flertal af Trossamfundsudvalget fremlagde i marts måned, oplistes betingelserne for, at et trossamfund kan registreres som et anerkendt trossamfund (Se Betænkning 1564)

Det første betingelse, som er, at trossamfundet ”har mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret”, er helt uproblematisk. Den anden betingelse – at trossamfundet ”ikke opfordrer til eller foretager noget, der skrider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov” – er også uproblematisk. Den tredje betingelse, som et mindretal i udvalget ikke bakker op om, er imidlertid meget problematisk. Trossamfundet skal være ”organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, herunder ligestilling mellem kønnene”.

I bemærkningerne til lovforslaget skelner man ganske vist mellem ”trossamfundets ’sekulære’ organisation (en valgt administrativ ledelse, som tager sig af menighedens praktiske og økonomiske forhold) og ansøgers interne læremæssige eller religiøse forhold.” Mens det ’sekulære’ ledelsesorgan skal leve op til ovennævnte krav om ligebehandling, så accepterer man at det religiøse ledelsesorgan ikke gør det.

Baggrunden for den tredje betingelse, at demokrati og ligestilling mellem kønnene er grundlæggende værdier i det danske samfund. Men lad os se lidt nærmere på spørgsmålet om ligebehandling mellem kønnene. Siden 1978 har vi haft en lov om Lov om ligebehandling:

1. Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.

1 a. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning på de områder, denne lov omhandler.

2. Enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

I lyset af denne lov, ser lovforslagets krav i første omgang rimeligt og uskyldigt ud. Men for det første ville denne lov, hvis den blev vedtaget, trække en tænkning – med en skelnen mellem administrativ og åndelig ledelse – ned over hovedet på trossamfund, og dermed gribe ind i disse trossamfunds selvforståelse (ekklesiologi). Det vil efter min vurdering betyde, at staten på denne måde begrænser trossamfundenes grundlovssikrede religionsfrihed.

For det andet er det efter min opfattelse meget problematisk, at man kræver, at de fra folkekirken afvigende trossamfund retter ind efter ligebehandlingsloven, samtidig med, at kirkeministeren – først og fremmest af hensyn til det helt dominerende trossamfund, folkekirken – straks ved indførelsen af ligebehandlingsloven i 1978 sørgede for, at der blev udarbejdet en ”Bekendtgørelse om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt angår præstestillinger”, der kort og godt slår fast at

Præstestillinger i folkekirken og dertil svarende stillinger inden for trossamfund undtages fra lovens område.

Derved blev det muligt at fastholde et frihedssyn i folkekirken, der fortsat gav plads i folkekirken til konservative menigheder, der var modstandere af kvindelige præster. Og derfor kan Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd da også i skriftet ”Værd at vide om præste – og provsteansættelse” skrive, at

Ansættelse af præst er undtaget fra ligebehandlingslovens regler om ligebehandling af mænd og kvinder ved ansættelse af præster i folkekirken. Det betyder, at der ud fra en teologisk begrundelse lovligt kan lægges vægt på køn i ansættelsessituationen. … Bemærk dog, at det vil kunne være i strid med ligebehandlingsloven, at menighedsrådet i stillingsopslaget skriver, at det foretrækker en mand, hvis dette ønske ikke er begrundet i menighedsrådets kirkesyn.

Når folkekirkens problem med ligebehandlingsloven kunne løses med en undtagelsesbestemmelse, så ville det se meget mærkeligt ud, hvis ikke også mindretalstrossamfundene kunne få en ordning, der kunne løse deres problem.

For det tredje vil vedtagelsen af det foreliggende lovforslag sandsynligvis betyde, at nogle af de trossamfund, som fx Den Katolske Kirke, der i mange år har været anerkendte trossamfund, ville miste deres anerkendelse, da de sandsynligvis ikke ville have mulighed for at honorere kravet om, at have en øverste administrativ ledelse, der er demokratisk valgt og med adgang for kvinder, hvilket også hænger sammen med, at disse trossamfund principielt ikke vil kunne foretage den skelnen mellem sekulær og åndelig ledelse, som lovforslaget opererer med.

Det er sandt nok, at loven tilsigter ligebehandling i trossamfund, men i praksis fører den ikke til ligebehandling af trossamfundene.

Christiansfeld, torsdag, den 20. april 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Svend Jespersen on 20. april 2017 - 18:34

    Kære Mogens.

    Hvilke dele i den foreslåede ændring mener du kan medføre, at Den Katolske Kirke mister sin anerkendelse? Hvorfor, og hvad vil det reelt betyde for dens virke her i Danmark?

    Venlig hilsen
    Svend

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 20. april 2017 - 18:41

    TAk for din kommentar. Kravet om, at der skal være en demokratisk valgt ledelse med adgang også for kvinder er i strid med den katolske kirkes kirkeforståelse, og det kan man ikke bare ændre på i Danmark. Det vil betyder, at kirken vil fortsætte i Danmark men uden at have status af anerkendt trossamfund med de rettigheder det giver.
    Jeg har føjet et par sætninger til blogindlægget for at klargøre det på dette punkt.

  3. #3 by Svend Jespersen on 20. april 2017 - 19:33

    Kære Mogens.

    I f.eks. den katolske Sankt Laurentii Kirke i Roskilde er formanden for menighedrådet en kvinde, og tre af de øvrige medlemmer af rådet er kvinder. Hører de hverv ikke ind under begrebet “… en demokratisk valgt ledelse”?

    Mener du noget andet med “…en demokratisk valgt ledelse med adgang også for kvinder”, eller…?

  4. #4 by Mogens S. Mogensen on 20. april 2017 - 19:55

    Der findes et valgt organ med adgang for kvinder, men den øverste ledelse i menighedsrådet er ikke demokratisk valgt og med adgang for kvinder.

  5. #5 by Svend Jespersen on 20. april 2017 - 20:55

    Hvem er så den øverste ledelse i menighedsrådet, hvis det ikke er formanden?

    Jovist, der findes ikke kvindelige præster i et katolsk kirkesamfund, og præsten/præsterne skal være medlemmer af menighedsrådet, men valgbarhed til menighedsrådet er ikke begrænset af køn. Alle katolikker, uanset køn, er valgbare iflg. de links herunder, jeg har læst og genlæst. Skjuler Den Katolske Kirke noget, som ikke fremgår af deres vedtægter?

    https://www.katolsk.dk/menigheder/menighedsraad/

    Er det Den Katolske Kirkes pastoralråd, du tænker på? Dets nuværende formand og næstformand er kvinder.

    Jeg er helt enig med dig, hvis du mener, at Den Katolske Kirke ikke tillader kvindelige paver, kardinaler, biskopper eller præster. Men det vil vel ikke forhindre deres anerkendelse ifm. den foreslåede nye lov?

  6. #6 by Mogens S. Mogensen on 20. april 2017 - 21:09

    Ja, de er demokratisk valgte menighedsråd med kvindelige medlemmer, men den endelige autorietet på alle niveauer i kirken ligger i hierarkiet, fra pave, over kardinaler og biskopper til præst.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: