Hvor bange er vi for religion?

HøringHvor bange er vi for religion? Det var hovedspørgsmålet på den på høring på Christiansborg, som Grundtvigsk Forum i dag stod for med Daniel Toft Jakobsen, MF for Socialdemokratiet, som vært. Deltagerne var i hvert fald ikke bange for at deltage i debatten på høringen, der var et tilløbsstykke, hvor alle billetter var blevet revet væk for flere dage siden.

Forfatteren Kristian Ditlev Jensen gav en ret præcis beskrivelse af danskernes paradoksale forhold til religion. Danskerne hader religion, samtidig med at de er meget religiøse. Danskernes religiøsitet ses ikke kun deri, at de allerfleste af de etniske danskere er døbt og konfirmeret. Men danskernes religion er en inderlig religion uden ydre udtryksformer, og derfor kunne man næsten sige, at danskernes religion er fravær af religion. Samtidig har danskerne et grundlæggende ubehag ved religion, den religion, der manifesterer sig i det offentlige rum, og danskerne tror blindt på, at religion er en privatsag, der ikke skal fylde noget i det offentlige rum, og derfor afskyr man religiøse symboler.(Om Ditlev Jensens forklaring på denne danske religionsform – nemlig henvisning til Luthers tale om ”sola fide”, Kierkegaards tale om kristendommens inderlighed og opgør med kirken, og i det hele taget en dansk udgave af protestantisme – holder, er en helt anden sag).

Flere oplægsholdere og debattører pegede på, at der i disse år i politikken sker en særliggørelse af religion, som sandsynligvis hænger sammen med, at man er bange for religion i almindelighed og islam i særdeleshed. Det klassiske eksempel, som blev nævnt flere gange, var imamloven, der kriminaliserer bestemte ytringer fremsat i en religiøs sammenhæng, mens de samme ytringer fremsat fx i en politisk sammenhæng ikke ville være ulovlige. Da Alex Ahrendtsen, MF for DF, skulle forsvar denne lov, rodede han sig ud i en forklaring om, at den var rettet mod islam eller islamismen, som han karakteriserede som en politisk ideologi. I så fald indebar loven ikke bare en begrænsning af den religiøse ytringsfrihed, men også den politiske ytringsfrihed. Og derfor fik han da også fra salen den kommentar med på vejen, at der er en alvorlig fare for, at når man begynder at begrænse ytringsfriheden på det religiøse område, er der en fare for, at man på et tidspunkt også begynder at begrænse den politiske ytringsfrihed.

Et andet eksempel på en særliggørelse af religion præsenterede dommeren Søren Holm Seerup. I den nugælende retsplejelovs par 70 står der, at ” Udelukkede fra at være nævninger og domsmænd er: ministre, advokater, advokatfuldmægtige, centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, overøvrighedens, politiets og fængselsvæsenets tjenestemænd og øvrige personale samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds gejstlige.” Den oprindelige baggrund for, at folkekirkens gejstlige ikke kunne være nævninger og domsmænd var princippet om adskillelse mellem den udøvende og den dømmende magt; som magtfulde statslige embedsudøvere i lokalsamfundet kunne de naturligvis ikke fungere som domsmænd og nævninger. Nu er der imidlertid fremlagt et lovforslag, der undtager præster i alle trossamfund, med den begrundelse at de er religiøse forkyndere! Igen handler politikerne, så man får det indtryk, at de er bange for religion og religiøse personer.

Den seneste tids religionslovgivning har måske også ført til en mistænkeliggørelse af religiøse foreninger i nogle kommuner. Indre Missions Formand gjorde i debatten opmærksom på, at flere IMU-foreninger i den forbindelse havde mistet deres kommunale tilskud, og han fandt ikke megen trøst i politikerne Naser Khaders og Alex Ahrendtsens forsikringer om, at det ikke havde været meningen at ramme dem.

Alle disse problemstillinger ledte op til høringens undertitel: ”Kan vi finde en god dansk model for sekularisering?” Prof. Peter Lodberg fra Aarhus Universitet mindede om, at vi lige siden 1849 har haft en helt særlig dansk religionsmodel, hvor vi på en og samme tid har en statsunderstøttet folkekirke og religionsfrihed med et samvirke mellem samfund og religion, tro og oplysning. Det er ikke en sekularistisk model som den franske, hvor religion søges holdt ude af det offentlige rum. I Danmark har vi taget godt imod sekulariseringen og den frisættelse, som den har medført, uden at gå den franske vej. Det er en mudret model, der hele tiden er til forhandling, når det religiøse landskab forandrer sig. Fo,r som Lodberg sagde, religion forsvinder ikke, men transformerer sig og bliver mere forskelligartet. Og det har vist sig at moderniteten ikke længere kan optræde som religionserstatning, da den er tavs mht. grundlæggende eksistensspørgsmål. Derfor skal der være plads til religion, for at vi kan være hele mennesker og hele samfund.

Ved høringens afslutning konkluderede Grundtvigsk Samfunds formand, Kirsten Andersen, bl.a. med at sige, at den mudrede danske religionsmodel er en model, som vi skal udvikle og ikke afvikle. Men efter denne spændende høring sidder jeg tilbage med spørgsmålet, om der hos de politikere, der i disse år lovgiver bl.a. om religiøse spørgsmål, er den fornødne forståelse for baggrunden for den mudrede danske religionsmodel, herunder de grundlæggende spørgsmål om åndsfrihed, trosfrihed og frisind.

Christiansborg, onsdag, den 10. maj 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Svend Jespersen on 10. maj 2017 - 19:54

    Kære Mogens.

    Nej, danskere i dag er ikke generelt bange for religion, de er derimod meget, meget skeptiske over for højlydt og aggressivt missionerende dogmatiske religionsudlæggelser af enhver art. Og det ser jeg som et særdeles positivt håb for den fremtid, mine børn og deres børn kan se frem til.

    Du ved, lige så vel som alle andre, at dagens debat i Folketinget ikke har noget som helst at gøre med Indre Mission, Den Katolske Kirke, Jehovas Vidner, Frelsens Hær, Scientology, den jødiske tro, hinduer, buddhister eller Ruth og Knut Evensens Faderkirke. Det drejer sig om, hvor langt vi vil og tør gå i bestræbelserne for at forhindre Mellemøstens og islams splidsskabende samfunds- og menneskesyn i at få lov til at kontrollere og styre de personlige forhold mellem mennesker og forholdet mellem mennesker og deres gud. Det drejer sig om, hvorvidt veluddannede, frie og fornuftige mennesker skal have lov til at turde vælge frit uden hensyn til, hvad nogle selvudnævnte tolkere af deres guds ord mener.

    Prøv f.eks. at kigge på Imam Ali Moskeens nuværende hjemmeside, http://www.imamalimoske.dk/ . Ligner det en hjemmeside for danske muslimer? Ærligt talt, deres hjemmeside ligner mere og mere en propagandaside for Ayatollah Seyyid Ruhollah Khomeini’s ideer. Den tidligere udgave var da trods alt på dansk. Eller kig på sunnisiden http://islamsvar.dk/ .

    Problemet er ikke en generel religionsangst herhjemme. Det største problem er, at mange, herunder politikere, præster og journalister, tilsyneladende ikke har nogen som helst anelse om bare de basale forskelle mellem islam og kristendommen. Eller, tør de ikke omtale dem?

    Venlig hilsen
    Svend

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 11. maj 2017 - 07:37

    Kære Svend
    Tak for din kommentar.’
    Du skriver: “Du ved, lige så vel som alle andre, at dagens debat i Folketinget ikke har noget som helst at gøre med Indre Mission, Den Katolske Kirke, Jehovas Vidner, Frelsens Hær, Scientology, den jødiske tro, hinduer, buddhister eller Ruth og Knut Evensens Faderkirke.” Den lovgivning man gennemfører får i høj grad noget med disse trossamfund at gøre – selvom politikernes udgangspunkt har været frygten for islam.
    Du skriver: “Problemet er ikke en generel religionsangst herhjemme. Det største problem er, at mange, herunder politikere, præster og journalister, tilsyneladende ikke har nogen som helst anelse om bare de basale forskelle mellem islam og kristendommen. Eller, tør de ikke omtale dem?” Du kan have ret i, at kendskabet til islam og kristendom er for begræset, men at man ikke tør tale om forskellene – blandt politikere, præsæter og journalister – er jeg ikke enig i. Det fylder allerede utroligt meget i medierne og i den politiske debat.
    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: