”Lad os vende tilbage og besøge brødrene” – Kirkernes Verdensråds solidaritetsbesøg i Zimbabwe

VP.jpg

Da Kirkernes Verdensråd i 1998 under overskriften ” Turn to God – Rejoice in Hope” holdt sin generalforsamling i Harare, var Zimbabwe midt i en alvorlig økonomisk, social og politisk krise. I år 19 år senere besluttede Zimbabwes Kirkeråd at sende en opfordring til Kirkernes Verdensråd om et solidaritetsbesøg i landet, et besøg. som netop er blevet afviklet de i disse dag. Jeg havde fornøjelsen af at være en del af delegationen, der foruden Kirkernes Verdensråds generalsekretær og en af vicegeneralsekretærerne bestod af repræsentanter for kirker og organisationer i Mozambique, Zambia, Canada, Sverige, Norge og Danmark.

Overskriften over indbydelsen var hentet fra ApG 15, hvor Paulus siger til Barnabas: ”Lad os vende tilbage og besøge brødrene i alle de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord, og se, hvordan de har det.” Hvordan har brødrene (og søstrene) i Zimbabwe det så idag? Zimbabwes kirkeråd, der gennemlevede en krise, er blevet omstruktureret og revitaliseret med en ny dynamisk ledelse, hvilket lover godt for kirkens enhed i Zimbabwe. Men den økonomiske, sociale og politiske krise er om muligt blevet endnu værre siden 1998. Den 93 årige Robert Mugabe regerer på 37, og landet er stadig ramt af sanktioner og isoleret internationalt. Alle er imidlertid meget optaget af, at der næste år skal være valg, og hvad det måtte føre med sig.

Formålet med solidaritetsbesøget var bl.a.

  • At styrke den økumeniske kristne enhed i den aktuelle kritiske situation i Zimbabwe
  • At fremme Zimbabwes Kirkeråds rolle som en vigtig aktør mht. løsning af den nationale krise
  • At finde måder, hvorpå Kirkernes Verdensråd og dets medlemskirker kan ledsage Zimbabwes kirker i deres bestræbelser på at bidrage til relevante løsninger i forhold til den bredere nationale situation
  • At øge den økumeniske opmærksomhed mht. 2018 valgene og støtte kirkernes bestræbelser for at monitorere valgene.

I tirsdags mødtes delegationen i Victoria Falls med ledere fra kirkerådet, hvor vi fik en grundig introduktion til udviklingen i kirkerådet og den økonomiske, sociale og politiske krise i landet. Dagen efter fløj vi til Harare, hvor vi under en middag mødtes med ledere af en lang række af Zimbabwes kirker, samt repræsentanter for kirkerådet og det udvalg. Her blev der sat fokus på kirkernes enhed og på kirkernes og dermed også kirkerådets ansvar for at bidrage til at fremme retfærdighed, fred og forsoning i landet.

I går mødtes delegationen sammen med kirkerådets ledere med politikere. Det første møde fandt sted i justitsministeriet, med vicepræsident, Emmerson Mnangagwa, der også er justitsminister – og efter sigende en mulig afløser for Mugabe som præsident for Zimbabwe, hvis det regerende parti vinder valget. Senere samme dag mødtes vi med oppositionens leder Morgan Tsvangirai på hans kontor. Det var tydeligt at mærke, at politikerne anerkendte, at kirkerne spillede en meget vigtig rolle i det offentlige liv. Ikke som partipolitiske aktører, men som en moralsk stemme i samfundet, og som det sted, hvor politiske modstandere måske kunne mødes.

Dagens klimaks var imidlertid en meget festlig økumenisk gudstjeneste i den anglikanske domkirke i Harare. Det var en rigtig afrikansk gudstjeneste med masser af sang og dans, og en økumenisk gudstjeneste, hvor de forskellige kirker gav hver deres bidrag. I sin prædiken ud fra Kolossenserbrevet 3 sagde Kirkernes Verdensråds generalsekretær Olav Fykse Tveit bl.a., at enhed er ikke en luksus, som vi kan begynde at rette vor opmærksomhed mod, når vi har løst vore andre vigtige problemer, det være sig i kirker, familier, samfund, nationer. Nej, enhed er det, vi er skabt til, og det, vi af Kristus er frelst til. Enhed med Kristus og enhed med hinanden. ”Kirkerne er kaldet til at være ét, så Guds kærlighed i Kristus kan ses – og mere end det, så at Guds kærlighed i Kristus må herske i denne verdens brudte realiteter, enten det er her i Zimbabwe eller i Norge … Vi er kaldet til at være ét, så at vi kan vise, at der altid er nye muligheder for tilgivelse, for nyt liv, for en ny begyndelse, for nye relationer.” Mange gav bagefter udtryk for stor glæde over at opleve at fejre gudstjeneste sammen på tværs af kirkeskellene.

Inden vi i dag skiltes, opsummerede repræsentanter for kirkerådet sammen med delegationen de vigtigste prioriteter for arbejdet fremover.

  • Kirkens rolle i det offentlige rum. Kirken i Zimbabwe spiller allerede en langt større rolle, end vi kender det i de nordiske lande, men der er brug for at kirkerne står sammen om at bidrage til retfærdighed, fred og forsoning i samfundet.
  • National dialogproces for at fremme den nationale enhed. Kirken kan – fordi den er hævet over partipolitik – måske bidrage til at skabe en platform for en national dialog mellem de politiske partier, erhvervslivet, NGOer og andre for at afmontere de konflikter, der truer landets enhed, og finde fælles løsninger.
  • Global og national kirkelig monitorering af næste års valg. Der har vist sig at være en accept fra politikerne af, at kirken bidrager ikke bare til at motivere kirkens medlemmer til deltage i valgene men og så til monitorering af valgene
  • Økonomisk udvikling i Zimbabwe til gavn for almindelige mennesker. Økonomien er gået helt i stå, og alle gode kræfter nationalt og internationalt må arbejde sammen om at skabe økonomisk udvikling, og et særligt fokus må være på at udvikle mineindustrien, på en sådan måde, at værdierne kommer folket i Zimbabwe til gavn.
  • Kirkerådets økonomiske bæredygtighed. Målet med den igangværende omstrukturering er, at rådet ikke fremover vil være afhængig af støtte udefra til driften af sit sekretariat, men kan søge støtte til særlige projekter.

Måske vil der om 10 eller 20 år være repræsentanter for kirker uden for Zimbabwe, som siger – med Paulus til Barnabas: ”Lad os vende tilbage og besøge brødrene i alle de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord, og se, hvordan de har det.” Det ville være meget glædeligt, hvis det så vil vise sig, at det virkelig lykkedes zimbabweanerne – med kirkens hjælp – at udvikle Zimbabwe til et land præget af retfærdighed, fred og forsoning – og velfærd for alle.

Brontë – The Garden Hotel, Harare, lørdag, den 20. maj 2017
Mogens S. Mogensen

 

 

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: