Grundlovstale: Demokratiet er en skrøbelig plante, vi må værne om

I dag er det 168 år siden vi fik vor grundlov, og der er god grund til at fejre demokratiet i dag. Men vi kan være tilbøjelige til, at betragte demokratiet som noget naturgivet noget selvfølgeligt, ligesom tyngdeloven, der virker, uanset hvad vi gør eller ikke gør. Det 20. Århundredes historie minder os imidlertid om, at demokratier kan bukke under for udemokratiske kræfter, og første del af det 21. århundredes historie vidner om, at demokratiet mange steder i verden og også i vesten er under pres. Demokratiet er er ung og skrøbelig plante; det er som et træ med krone, samme og rødder plantet i jorden. Men en plante eller et træ, der kan angribes af alvorlige sygdomme, visne og dø.

Demokratiet er som et smukt træ, hvis krone, som vi med god grund er stolte af, og i hvis skygge det er godt at være. Demokrati, betyder jo direkte oversat fra græsk, Folkestyre, dvs.”, dvs. at magten til at styre et land ligger hos folket. Dvs. at statsmagten styres ikke af enkeltpersoner eller grupper, men af hele folket, gennem valg. If. junigrundloven var det kun et demokrati for de få udvalgte, kun 14% af befolkningen, mens fruentimmere, forbrydere, fjolser, fattige, folkehold, fallenter og fremmede ikke fik stemmeret. Det er der heldigvis blevet lavet om på siden, så det i dag kun er ”fjolser” (dvs. umyndiggjorte) og fremmede, der ikke har stemmeret. Det var, som måske bekendt, først i 1961, at folketinget vedtog, at modtagelse af fattighjælp ikke skulle diskvalificere borgere mht. valgret.

Men tanken om igen at indskrænke valgretten dukker jo op igen fra tid til anden. Da jeg en sommerdag for få år siden lukkede Berlingeren op og læste kronikken, troede jeg et øjeblik, at jeg havde fået fat i en avis fra 30’erne. En lektor på universitetet skrev i fuld alvor, at ”Måske det var på tide at overveje et par politiske reformer. …. Vi har i mange år haft en forestilling om, at fordi man er over 18 år er man automatisk berettiget til stemmeret. Måske man igen skulle overveje dette. Måske det var mere betimeligt at fundere over, hvilke forudsætninger man, som borger, skal have for at kunne have stemmeret. Måske man skulle indføre et forsørgelseskriterium, altså at man har et arbejde eller lignede og kan forsørge sig selv inden man får det privilegium at stemme og i princippet bestemme over andre mennesker og deres ressourcer og ejendom. Dette sikrer mod store vælgergrupper, der på ingen måde selv arbejder eller lever af at andre forsørger dem, vedtager nye tiltag og love, der bebyrder de mennesker, der arbejder og sørger for sig selv.”

Jeg måtte læse det igen, for at se, om jeg virkelige havde læst rigtigt. Men det havde jeg. Måske var det en gammel udgave af Berlingeren fra 30’erne, jeg ved et uheld havde fået fat i, men nej, avisen var virkelig fra 2011. Så tænkte jeg, at kronikken måske var ment som en aprilspøg, men vi er altså midt i august, så den mulighed var også udelukket. Tilbage var kun at se i øjnene, at  den gode lektor faktisk i fuld alvor mente det, som han havde skrevet. Demokratiet, som vi forstår det i dag, er ikke en uantastet styreform!

Demokratiet er som et træ, hvis stamme er magtens tredeling. Al magt er ikke samlet ét sted, fx i folketinget eller i regeringen. Magten er delt mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Det betyder fx, at også den udøvende magt, fx en minister, er underlagt de love, som den lovgivende magt har vedtaget. Netop i disse dage oplever vi en minister, bakket op af partifæller, som tilsyneladende føler sig hævet over klare og tydelige love, fordi de strider mod hendes følelse af moral. Denne magtfuldkommenhed hos den udøvende magt er naturligvis ødelæggende for demokratiet.

Magtdelingen betyder også, at politikerne skal lade sig nøje med at vedtage lovene, og overlade det til uafhængige domstole at fortolke og fælde dom ud fra lovene. Desværre oplever vi af og til politikere, som indirekte forsøger at lægge pres på domstolene for at få dem til at dømme i overensstemmelse med politikernes holdninger til konkrete sager. Og dertil kommer ”fjerde statsmagt, den frie presse, som er af afgørende betydning for, at et demokrati kan fungere tilfredsstillende. Når der lægges hindringer i vejen for pressens adgang til at kontrollere magthaverne – fx gennem manglende åbenhed i forvaltningen – så trues demokratiet.

Demokrati er som et træ, hvis rødder er borgernes frihedsrettigheder. Demokrati handler altså ikke kun om borgernes adgang til at styre statsmagten gennem valg, men i lige så høj grad om borgernes beskyttelse mod statsmagten, altså borgernes frihedsrettigheder. På den ene side giver valgret ingen mening uden fx ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. På den anden side bliver et demokratisk valgt styre let til et demokratur, hvor borgerne får lov til at vælge deres egne undertrykkere, hvis ikke frihedsrettighederne sætter grænser for statsmagten i forhold til borgerne. I dag er demokratiet i vesten truet af totalitære kræfter, som fx højreorienterede populister, der tilbyder lette løsninger på komplicerede problemstillinger, i form af ”den stærke mand”, der vil give landet dets storhed tilbage og gøre op med landets interne og eksterne fjender, uden den store respekt for demokratiske principper og menneskerettigheder. Vi ser det med Putin i Rusland, Erdogan i Tyrkiet og Trump i USA, og også i Europa er der politikere, der går i deres fodspor.

Men kommer den alvorligste trussel mod vort demokrati og dets frihedsrettigheder ikke fra den islamistiske terror? Der er ingen tvivl om, at hvis disse galninge fik magt, som de havde agt, så ville vore demokratiske samfund blive afløst af et kalifat uden respekt for menneskerettigheder og demokratiske valg. Der er imidlertid ikke noget som helst, der tyder på, at det vil lykkes terrorister, hverken i Danmark eller andre vestlige lande, at gennemføre deres forehavende.

Og så alligevel udgør den islamistiske terror en alvorlig trussel mod demokratiet.. Formålet med enhver form for terror er – som selve ordet antyder- at sprede skræk og rædsel i befolkningen. Meget tyder på, at truslen fra islamistisk terror i disse år er ved at drive danskere fra vid og sans. Det er paradoksalt , at vore politikere i bestræbelserne for at beskytte vore demokratiske samfund og vore demokratiske frihedsrettigheder, har set sig nødsaget til at begrænse disse demokratiske frihedsrettigheder. Det gælder også religionsfriheden, som er alle frihedsrettigheders moder. Sådanne indskrænkninger i de demokratiske frihedsrettigheder sker med små skridt, men retningen er desværre ikke til at tage fejl af. Vi kender til indskrænkninger i borgernes frihedsrettigheder, og dertil hørende forøgelse af statens magt i forhold til borgerne, når vi er i krig. Anden verdenskrig varede 5-6 år, men den ”krig”, som for øjeblikket bruges til at legitimere indskrænkningerne i vore demokratiske rettigheder, ser ud til at skulle vare ved i årtier – til ubodelig skade for demokratiet. Og så har terroristerne på en måde vundet.

Demokrati er en som et træ, hvis krone, stamme og rødder, har brug for en særlig jordbund for at kunne trives, nemlig ”samtalen, den gensidige forståelse og respekt”, som Hal Koch, der i 1945 skrev bogen ”Hvad er demokrati?” peger på. Hal Koch minder om, at ”Demokratiet kan ikke sikres – netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtsled. Derfor er det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde nerven i demokratiet.” Og videre: ”Demokratiets Væsen beror paa, at man mødes og tales ved, at man gennem Samtaler naar til en bedre og rimeligere Forstaaelse og derudfra formaar at træffe en Afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt Person eller Klasse, men som tager billigt Hensyn til Helheden.”

Desværre oplever vi i disse år, at de moderne digitale medier, fx social medier som Facebook ikke fremmer den en samtale med gensidig respekt og forståelse mellem borgere med forskellige holdninger. Disse medier udvikler sig i disse år til en slags ekko-kamre, der ikke udfordrer samtalepartnernes holdninger, men kun bekræfter og forstærker deres fordomme. Kig på kommentarsporene på en række facebook-sider, og man vil se, at folk siger langt grovere ting til og især om hinanden end man kan få sig til at sige, når man mødes ansigt til ansigt. Internettet er – hvis man ser grundigt efter – fyldt med had, et had der spreder sig globalt som en smitsom sygdom. Dvs. at disse moderne medier i praksis kan være med til at fremme en polarisering i samfundet, som gør den demokratiske samtale, Hal Koch taler om, umulig, til ubodelig skade for demokratiet.

Winston Churchill havde ret i ”Demokrati er ikke den bedste styreform … Men det er den mindst ringe.” Ja, demokrati er ikke en ideel styreform uden problemer, og derfor er der ingen grund til at guddommeliggøre den. Vi må løbende forholde os kritisk til den måde demokratiet fungerer på og udvikle på vort demokrati, så det svarer til tidens udfordringer.Men demokrati er alligevel den mindst ringe styreform, som Churchill hævdede, fordi vi ikke kender alternativer til demokratiet, som blot tilnærmelsesvis er bedre. For demokrati handler dybest set om at værne hvert enkelt menneskes værdighed, det handler om frihed og lighed for alle mennesker og om i fællesskab at tage ansvar for samfundet. Selvom vi har haft demokrati i 168 år, er demokratiet til stadighed en skrøbelig plante, som kan angribes af svindsot og visne. Derfor må vi også i dag fra sag til sag kæmpe for demokratiet og værne om demokratiet. Ikke kun retten til at stemme, ikke kun magtens tredeling, men endnu vigtigere vore frihedsrettigheder og den demokratiske samtale. Og derfor vil jeg ønske alle en god grundlovsdag.

Vejle, grundlovsdag, den 5. juni 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: