”Måtte også Ismael leve for dit ansigt!”

Da vi kom til vores kirkedør lidt før kl. 10.30, viste det sig, at der ikke var gudstjeneste i dag. Men heldigvis har vi en søsterkirke i byen, eller rettere en brødremenighed, så derfor tog vi derhen for at deltage i gudstjenesten. Brødremenighedens læregrundlag er det samme som folkekirkens, men liturgien er anderledes. Efter læsningen af dagens tekster fra brødremenighedens løsensbog, kom vi til litaniet, i dag litani nr. 5. Et litani er en kirkebøn der læses/synges på skift af præst og menighed. Et sted i litaniet bedes der for kirkens enhed og kirkens mission.

”Styr og led din hellige kirke. … Foren alle Guds børn til én ånd, så de må elske hinanden af et rent hjerte …. Vær dine tjeneres lys og trøst midt blandt kristne og hedninger, ban deres vej og stræk deres teltsnore langt ud, så at hedningerne snart fuldtalligt kommer ind i dit rige; frels Israel fra dets blindhed; og måtte også Ismael leve for dit ansigt”.

En note i litaniet fortæller, at Ismael her refererer til muslimerne! Det er helt i forlængelse af både jødiske, kristne og muslimske traditioner, der gør Ismael til arabernes og gennem araberne også til muslimernes stamfader. Dette mønster for forbønnen i forbindelse med mission – hedninger, jøder og muslimer – reflekterer en forståelse af jøders og muslimers særstilling i Guds frelsesplan. I relation til Abraham er jøder, kristne og muslimer i en vis forstand søskende.

Evangeliet om Jesus Kristus skal deles med alle mennesker i hele verden, men alligevel har jøder og muslimer altså en særstilling. At jøderne – dvs. Israels folk – efter kristen forståelse har en særstilling ligger lige for, da Israels stamfædre var Abraham, Isak og Jakob, og da vi tror, at Jesus er den Messias, jøderne ventede på, og at det netop er i ham, at løftet til Abraham – ”I dig skal alle jordens slægter velsignes” – opfyldes. Men hvad med muslimerne?

Historien om Ismael og Isak er en af de mest gådefulde historier i det gamle testamente. Der er ingen tvivl om, at det er Isak der er den udvalgte søn, der overtager Guds løfte til Abraham. Men ikke desto mindre fortælles historien på en sådan måde, at læseren ikke kan undgå at få mere sympati med Hagar og Ismael end med Sara og Isak. At Isak var den af Gud udvalgte, betød ikke, at Gud ikke også elskede Ismael og havde omsorg for ham. (”Gud var med ham”), og også Ismael fik et løfte fra Gud, om at han som Abrahams søn ville blive til et stort folk. Og ved Abrahams død optræder Ismael igen og står sammen med Isak for begravelsen af Abraham, måske som et udtryk for forsoning mellem de to sønner af Abraham? Guds udvælgelse af Isak indebar ikke en forkastelse af Ismael! Og Guds udvælgelse af Isak og ikke Ismael, indebar ikke nødvendigvis et had mellem de to brødre.

Velvidende at det var Isaak, der var den af Gud udvalgte søn, bad Abraham alligevel om Guds velsignelse over Ismael, ”Måtte Ismael leve for dit ansigt!”. Den bøn for Ismael – og dermed for muslimerne – blev i dag bedt til brødremenighedens gudstjeneste – sammen med en økumenisk bøn om kirkens enhed. Økumene betyder ”den beboede jord”, og økumeni handler lige som det beslægtede ord økologi om at tage vare på vor fælles beboede verden. Det har taget århundreder for de forskellige konfessioner i Europa at lære at leve i fred med hinanden – uden at de enkelte kirkesamfund af den grund har opgivet deres identitet endsige ønsket om at dele deres særlige forståelse af evangeliet med de andre. I disse år skal de forskellige trossamfund i Europa (og resten af verden) lære at leve i fred med hinanden – uden at de enkelte religionssamfund af den grund skal opgive deres identitet endsige ønsket om at dele deres tro med de andre, altså mission.

Når det gælder forholdet mellem jødedom, kristendom og islam, så er der måske i disse religioners hellige skrifter ressourcer og indsigter, der kan hjælpe os til at leve fredeligt sammen som søskende, i visheden om at vi alle er elskede af Abrahams Gud. I den forbindelse kan jeg ikke nok anbefale tidligere overrabbiner Jonathan Sachs’s nye bog ”Not in God’s Name: Confronting Religious Violence” (der netop er blevet udgivet på dansk med titlen, ”Ikke i mit navn: at konfrontere religiøs vold”), hvor han gennemgår de fire søskendekonflikter i Første Mosebog: konflikterne mellem Kain og Abel, Ismael og Isak, Esau og Jakob, samt mellem Josef og hans brødre, og viser, hvordan der i disse historier peges på en vej til at leve sammen i fred.

Måske skulle vi i vor folkekirkemenighed tage ved lære af vor brødremenighed og med Abraham bede, ”Måtte også Ismael leve for dit ansigt!”

Christiansfeld, søndag, den 18. juni 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: