Global religionsdemografi: Europæisk kristendom fra centrum til periferi

IBMR
Lige siden 1985 har ”International Bulletin of Mission Research” hvert år offentliggjort en statistisk oversigt over den globale kristendom. Netop i dag modtog jeg med posten det seneste nummer af dette tidsskrift, som måske er det vigtigste tidsskrift for missionsforskning, og det var med stor spænding, jeg kastede mig over statistikken. En sådan statistik er naturligvis behæftet med stor usikkerhed, men den giver dog sandsynligvis et fingerpeg om, hvordan status er, og hvordan udviklingen har været.

Den religionsdemografiske oversigt viser, at de kristnes andel af verdens befolkning har ligget ret fast lige siden 1900, hvor 34,5% og i dag 35,4. Derimod er muslimernes andel vokset markant i samme periode, nemlig fra 12,2% til 23,7%. Til sammenligning udgør hinduerne i dag 15,% og buddhisterne 7,5% af verdens 7,515 mia. indbyggere.

I år , hvor vi fejrer 500-året for reformationen, er der naturligvis fokus på de protestantiske kristne. I år 1600 var næsten alle (99,2%) protestanter ikke overraskende europæere, i år1900 var næsten alle protestanter (92,7%) enten europæere (ca. 2/3 af dem) eller nordamerikanere. Det har ændret sig radikalt siden da. I dag er kun godt ¼ (27,2%) af protestanterne europæere eller nordamerikanere, mens hele 40,8% er afrikanere. Protestantismen er godt på vej til at blive i overvejende grad afrikansk!

Også kristendommen i sin helhed skifter karakter i disse år. I år 1900 var kristendommen stadig i høj grad ”den hvide mands religion”, idet ca. 82% af verdens kristne europæere eller nordamerikanere, mens det over 2/3 ( 38,4%) af verdens kristne i dag bor i Afrika, Latin Amerika, Asien og Oceanien. Kristendommen er allerede i dag langt overvejende blevet en 3.-verdens religion.

Det er svært at overse tallenes tydelige tale om kristendommens udvikling i verden. Ligesom kristendommen flytter fra det magtfulde centrum til den mere sårbare periferi i de europæiske samfund, sådan er kristendommens centrum flyttet fra Europa til den sydlige halvkugle og vi må her i Europa begynde at vænne os til, at vi hører til i den kristen verdens periferi.

Christiansfeld, torsdag, den 6. juli 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: