Mission er … at lytte – Mission i Folkekirken 4

En af den kristne tros vigtigste ytringsformer er bønnen til Gud i Jesu navn. Jesus lærte sine disciple at bede til Gud som deres himmelske far. Bøn skal ikke forstås som en lydighedshandling over for en guddommelig lov, men som en invitation til fællesskab med Gud. Præmissen for Jesu undervisning om bøn er, at Gud vor far lytter til menneskers bønner, og at han responderer på vore bønner i det, han siger og gør for os og for andre i verden. Endvidere ser det ud til, at denne lytten også er en del af treenighedens fællesskab, for igen og igen taler evangelierne om, at Sønnen beder til Faderen.

I en artikel med den sigende titel “In the beginning is the listening” skriver den amerikanske teolog Jay McDaniel, at “Selv Gud må begynde med at lytte. Når alt kommer til alt, kan Gud jo ikke respondere på verdens skrig eller tage del i dens glæder, medmindre Gud først hører disse skrig og føler disse glæder. Og hvis der engang var et tidspunkt, hvor Gud eksisterede alene – da der ikke var noget univers, som vi kender det i dag, men kun potentialet i Guds tanker for eksistensen af et univers – så måtte Gud lytte til disse potentialer. I begyndelsen måtte der selv for Gud være en lytten.”

Denne dybe lytten er altså en integreret dimension i Guds mission i verden. Mennesker er skabt i Guds billede, og da Bibelen tegner et billede af en lyttende Gud, er vi også skabt med potentialet til den dybe lytten. McDaniel beskriver denne dybe lytten som ”en lytten, der ikke er styret af målet om at erobre eller kontrollere, men af målet om at være sammen med en anden på en sensitiv måde og om at respondere med visdom og medfølelse”. Når Gud kalder os til at deltage i sin mission i verden, kalder han os også til at deltage i sin egen dybe lytten i den måde, vi agerer og møder mennesker på.

Hvordan vil i  mission se ud i en folkekirkelig sammenhæng, hvis vi tager udgangspunkt i lytte-metaforen? Hvilke lytte-praksisser kunne det indebære?

Da kirkens mission er deltagelse i Guds mission, må vor mission begynde med at øve os i at lytte til missionens Gud. Når vi sammen lytter til Guds Ord, inddrages vi i fællesskabet med den treenige Gud og med hinanden og får muligheden for at begynde at forstå vort eget liv som en del af Guds store historie. En måde at praktisere en sådan lyttende spiritualitet på er ved, at en gruppe mennesker i fællesskab lytter til en tekst fra Ny Testamente, og hver for sig i stilhed reflekterer over teksten. Derefter mødes man to og to og lytter intensivt til, hvilke tanker teksten har sat i gang hos samtalepartneren, og til slut mødes man i plenum og deler, hvad man har hørt sin samtalepartner fortælle. Det handler om at øve sig i en dobbelt lytten, en dyb lytten til Ordet og dermed til Gud, og en dyb lytten til et andet menneske.

Det fører helt naturligt til, at vi også uden for den kirkelige kontekst øver os i at praktisere en dyb lytten til vore medmennesker. Det kan gøres i strukturerede sammenhænge, men også i vor dagligdags omgang med andre mennesker. Det er ikke alle mennesker, der bryder at blive prædiket for, men alle elsker at blive lyttet til og dermed blive taget alvorligt. At blive lyttet til har nemlig en livgivende virkning. Kirkens Korshærs tidligere leder, Bjarne Lenau Henriksen, har i få ord udtrykt, hvad den dybe lytten kan betyde: “Det handler om at lade det andet menneske komme til orde og dermed måske til live. Det handler om nærvær, nærvær og atter nærvær”.

En nærliggende indvending mod denne forståelse af mission med vægt på en dyb lytten er, om det ikke let fører til, at evangeliet ikke bliver forkyndt. I mange århundreder er evangeliet blevet forkyndt i folkekirken ud fra en magtposition, men i en postmoderne kontekst, hvor der efterspørges autenticitet og ikke autoritet, er det ikke længere muligt. Den dybe lytten til den anden kan måske være et udtryk for en autentisk form for mission i dagens Danmark. Når vi på denne måde – uden bagtanker – lytter intenst til den andens perspektiver og erfaringer, får den anden måske også lyst til at lytte til, hvad der giver vores liv mening.

Christiansfeld, onsdag, den 12. juli 2017
Mogens S. Mogensen

 

Tidligere blogindlæg i denne serie om mission i folkekirken

Reklamer
  1. #1 by Karen E. Hansen on 13. juli 2017 - 08:25

    Kære Mogens
    Tak for den artikel.
    Tidligere hospitalspræst Viggo Lissner som engang underviste i sjælesorg på pastoralseminariet i Århus, satte det som overskrift for det at være præst: “to be a good listener!” Værd at tage med sig – når der nu er så meget, man gerne vil have sagt😕

  1. Mission er … at dele. – Mission i Folkekirken 5 | Mogens S. Mogensen
  2. Mission er … at fortælle historier. Mission i folkekirken 6 | Mogens S. Mogensen
  3. Mission er … at hele det brudte. Mission i Folkekirken 6 | Mogens S. Mogensen
  4. Mission er … at invitere. Mission i Folkekirken 8 | Mogens S. Mogensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: