Mission er … at fortælle historier. Mission i folkekirken 6

Bibelen indledes med en historie om paradisets have, og Bibelen afsluttes med en historie om det nye Jerusalem, der ved dagenes ende kommer ned fra himlen. Og derimellem er der utallige historier eller fortællinger, som er den helt dominerende litterære form i Bibelen. Der er i Bibelen også andre litterære former, fx er poesi, som vi kender det fra Salmernes Bog, og visdomsord, som vi møder dem i Ordsprogenes bog, og teologiske udredninger, som i nogle af Paulus’ breve, men egentlige historiefortællinger fylder langt over halvdelen af Bibelen.

Den røde tråd i det gamle testamente udgøres af er en lang række fortællinger, som fx historierne om Abrahams kaldelse, Josef og hans brødre, udvandringen fra Egypten, David og Batseba og eksilet i Babylon. I det nye testamente møder vi fortællingerne i evangelierne og i apostlenes gerninger. Der er dels fortællingerne om Jesus, dels Jesu fortællinger, dvs. hans lignelser. Dertil kommer apostlenes fortællinger, fx Stefanus’ genfortælling af frelseshistorien, kulminerende med Jesus, kort før Stefanus lider martyrdøden, og Paulus’ fortællinger om sin omvendelse.

Oprindeligt er disse historier blevet overleveret mundtligt, dvs. at den vigtigste kilde til israelitternes og siden de kristnes tro har været de historier, som er blevet fortalt om Gud og om Guds interaktion med mennesker. Historierne om Guds møde med mennesker fortæller os noget om, hvem Gud er. Frelseshistorien – fra paradisets have til Guds Riges komme – fortæller os, hvad frelse er. Den store historie, som vi møder den i Bibelen, giver mening til det enkelte menneskes lille historie, altså vores livs- og troshistorie.

Evangelium betyder ”godt nyt” eller ”de gode nyheder”, men det ville give god mening at oversætte det med ”gode historier” – eller måske ligefrem ”verdens bedste historie”. Mange af de fortællinger, vi møder i Bibelen, er så gode historier, at de har prentet sig dybt i børns og voksnes bevidsthed for altid og har været med til at præge deres forståelse af tilværelsen, ja har påvirket vores sprog og kultur. Det gælder fx Jesu lignelser om den barmhjertige samaritaner og om den fortabte søn.

At fortælle historier er en universel form for kommunikation, og de fleste mennesker elsker at fortælle historier og at lytte til historier. Kristendommen kan udtrykkes igennem abstrakte begreber og filosofisk udformede dogmer, men ofte fremmes forståelsen, når den formidles på mere konkret vis gennem historier, der også har den fordel, at de ikke kun appellerer til intellektet, men også til vore følelser. Historier giver tilhøreren mulighed for så at sige ”at gå ind i historien” og identificere sig med personer i historien og de problemstillinger, personerne står overfor. Det være sig i en fortælling om Jakob og Esau eller om Jesu møde med den samaritanske kvinde, Jesu lignelse om kongesønnens bryllup – eller når vi i dag fortæller vor livs- og troshistorie. Og så udfordrer det tilhøreren til at overveje sin egen livs- og troshistorie, i lyset af de historier, han eller hun lytter til.

Hvordan ville mission se ud i en folkekirkelig sammenhæng, hvis vi tager udgangspunkt i historiefortællings-metaforen? Hvilke praksisser kunne det indebære?

Både Ny og Gammel Testamente er fuld af gode historier, der råber på at blive fortalt. Bibelhistorier er ikke kun for børn, men de er også gode historier for voksne, historier som – når de fortælles i relevante sammenhænge – kan kaste lys over menneskers liv og formidle noget centralt om kristendom. Udfordringen er at fortælle dem netop som gode historier, og ikke blot som illustrationer for vore ”prædikener” eller som belæg for vore ”dogmer”, så man ikke kommer til at tage livet af historierne.

Alle Bibelens gode historier indgår imidlertid i den store historie, der går som en rød tråd gennem hele Bibelen, nemlig frelseshistorien, og den enkelte bibelhistorie får sin dybeste betydning fra den store historie. Derfor må vi også øve os i at sætte nogle enkle ord på den store historie, uden at skulle fortælle alt fra Adam og Eva til Jesu genkomst.

Hvert eneste menneske har sin unikke livshistorie, der fortæller hvem han eller hun er, og det kan have en meget livgivende virkning at fortælle sin egen livshistorie for andre, ligesom det ofte er meget spændende og oplysende at lytte til en andens livshistorie. Som kristne er vores troshistorie vævet sammen med vor livshistorie, og hvis mennesker, der er fremmede over for den kristne tro, skal begynde at forstå noget om, hvad kristentro i praksis er, så må vi også have modet til at fortælle vores historie.

 

Christiansfeld, fredag, den 14. juli 2017
Mogens S. Mogensen

 

Tidligere blogindlæg i denne serie om mission i folkekirken

 

 

 

Advertisements
  1. Mission er … at hele det brudte. Mission i Folkekirken 6 | Mogens S. Mogensen
  2. Mission er … at invitere. Mission i Folkekirken 8 | Mogens S. Mogensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: