Truslerne mod det liberale demokratiske retssamfund i vesten.

I Kristeligt Dagblad i dag stiller Anders Klostergaard Petersen spørgsmålet, ”Står demokratiets fundament mon fortsat fast?” I kronikken peger han på fundamentale værdier i demokratiet, som ytrings-, trykke-, forsamlings- og trosfrihed samt lighed for loven, og konstaterer, at nogle af disse værdier er under pres i Danmark i dag, som det kommer til udtryk i sagen omkring Inger Støjberg.

Ét er, at vort demokrati måske er truet indefra, at der så at sige går råd i demokratiet. Det er en proces, som kan ske umærkeligt og over lang tid, men alligevel en proces som kan svække demokratiet alvorligt. Noget andet er, at vort demokrati – eller for at udtrykke det lidt mere præcist vort liberale demokratiske retssamfund i vesten er truet så at sige udefra. En sådan trussel kan – som historien viser – pludselig føre til, at et demokrati omstyrtes og vi får et helt andet samfundssystem.

Her har der i de seneste år især været sat fokus på truslen fra de islamistiske jihadister, der i deres bestræbelser på at indføre kalifatet også har grebet til vold. Men det er kun for de nær- og kortsynedes, at de islamistiske jihadister er den eneste trussel mod demokratiet i vesten. Vi har også oplevet truslen fra revolutionære marxister, der i deres kamp mod kapitalismen og for det klasseløse samfund har grebet til vold. Og sidst, men langt fra mindst, er der, hvad jeg i mangel af en bedre betegnelse, vil kalde de national-konservative frihedskæmpere, der i opgøret med det multikulturelle samfund, indvandringen og muslimerne, og med globaliseringen og menneskerettighederne, har grebet til vold i deres forsvar for nationalstaten og for det oprindelige folk – på måder, som giver mindelser om fascisterne.

Fælles for de islamistiske jihadister, de revolutionære marxister og de national-konservative frihedskæmpere er netop deres opgør med det liberale demokratiske retssamfund. I et retssamfund har staten et voldsmonopol, som de ikke respekterer, og når de får kontrol over statsmagten respekterer de ikke, at statens voldsanvendelse i et retssamfund begrænses af borgerne frihedsrettigheder og lighed for loven, således at retssamfundet afløses af magtsamfundet. De er bundet sammen af en foragt for individuelle menneskerettigheder, individet plads overtages af den sociale klasse, medlemmer af en religion, eller et folk (fx ”danskerne”), således at der ikke kan være nogen lighed for loven. De har ingen grundlæggende respekt for magtens tredeling – og heller ikke for betydningen af ”den fjerde statsmagt”, nemlig den frie presse, hvorfor deres virke – også i forlængelse af ovenstående – altid peger i retning af en autoritær styreform og totalitarisme.

De islamistiske jihadister og de revolutionære marxister har det til fælles, at de er internationalister, mens de national-konservative frihedskæmpere er nationalister. De islamistiske jihadister og de national-konservative frihedskæmpere har det til fælles, at de i alt fald overfladisk betragtet er religiøse (hhv. muslimske og kristne), mens de revolutionære marxister er ateister (om end de dog undertiden forholder sig næsten religiøst til marxismen). De islamistiske jihadister og de national-konservative frihedskæmpere har også det til fælles, at de er reaktionære, dvs. de søger tilbage til en tidligere idealtilstand, hhv. det muslimske kalifat og den førmoderne nationalstat, mens de revolutionære marxister bygger på en utopi om det klasseløse samfund.

I visse kredse er det blevet gængs at tale om nødvendigheden af at anerkende forbindelsen mellem islam/muslimerne og den jihadistiske islamisme og dens vold, som vi oplever talrige eksempler på i terrorangreb i en række europæiske lande og USA i disse år. Og det er også rigtig, at der er en forbindelse, men det samme gør sig jo også gældende for de andre bevægelser. Der er en forbindelse mellem socialister og revolutionære marxister og deres vold, som vi især i så eksempler på i anden del af det 20. århundrede, og der er en forbindelse mellem konservatisme og de national-konservative frihedskæmper og deres vold, som vi i disse år oplever eksempler på i USA og Europa. Men lige så lidt, som det giver mening at mistænkeliggøre enhver fædrelandskærlig konservativ, der gerne vil væren om den kristne danske nationalstat, eller enhver socialist, der kæmper for social retfærdighed nationalt og globalt, lige så lidt giver det mening at mistænkeliggøre alle verdens 1,6 mia. muslimer, som ønsker at leve fredeligt i lydighed mod Allah og at dele denne tro med andre. Men historisk og aktuelt er der, som enhver kan forsikre sig om, eksempler på, at enkeltpersoner og grupper – det være sig socialister, konservative eller muslimer – vitterligt har søgt at legitimere kampen mod det den liberale demokratiske retsstat – og også voldsanvendelsen i denne kamp – ud fra deres tradition, og dermed taget denne tradition og dens tilhængere som gidsler.

I disse år opleves de jihadistiske islamister af gode grunde som den største trussel mod den liberale demokratiske retsstat. Vi skal imidlertid ikke langt tilbage i det 20. århundrede, før det var de revolutionære marxister, vi var mest bange for. Men måske vil den største trussel mod den liberale demokratiske retsstat i de kommende år komme fra ekstreme nationalistiske konservative bevægelser som de national-konservative frihedskæmpere, fordi tre af verdens mægtigste ledere i vort nabolog – Putin, Erdogan og Trump – åbenbart er stærkt påvirket af denne tradition. Dertil kommer, at dette angreb udefra – i den dansk sammenhæng – spiller sammen med det angreb mod demokratiets fundament indefra, som Anders Klostergaard Petersen advarede mod i sin kronik.

Christiansfeld, tirsdag, den 1. august 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: