En aldersgrænse for konvertering mellem religionerne giver ingen mening

I morgendagens udgave af Kristeligt Dagblad, kan man læse, at ”Politikere ønsker aldersgrænse for konversion”. Som det fremgår af artiklen kan det bestemt udgøre et alvorligt problem, når børn konverterer fra en religion til en anden, fordi de måske ikke altid er klar over konsekvenserne af deres handlinger. Når det gælder folkekirken, har vi allerede en lov, der siger, at børn under 18 år ikke kan blive døbt i folkekirken uden forældres eller værgers tilladelse. Og nu overvejer politikere muligheden af at forbyde børn under 18 år at konvertere til nogen religion uden forældres eller værges tilladelse, således at der kommer en slags ligebehandling mellem folkekirken og andre trossamfund.

Efter en folkekirkelig forståelse er konvertering til kristendommen knyttet til dåben. Dåben foretages af en præst, der udfærdiger en dåbsattest, og dåben indebærer samtidig, at den døbte bliver medlem af folkekirken. Hvis alle kirkesamfund – og øvrige trossamfund – var skruet sammen på samme måde som folkekirken, så ville et sådant forslag om en ved lov fastsat grænse for konvertering måske give mening.

Men der er faktisk kristne trossamfund, der ikke knytter konversionen til dåb; der er kirker, der ikke kræver dåb som forudsætning for medlemskab, ja, der er kristne trossamfund, som slet ikke praktiserer dåb. Så et generelt forbud mod at døbe børn under 18 år uden forældrenes tilladelse – for derved at forhindre, at børn under 18 år konverterer til kristendommen uden forældrenes tilladelse – vil altså i nogen tilfælde ikke få nogen betydning.

Endnu større problemer viser sig, når vi ser på andre religioners konverteringsforståelse og -praksis. Når det fx gælder islam, så sker konverteringen til denne religion ikke i form af et ritual, som forestås af en imam i en moske, og som indebærer medlemskab af et muslimske trossamfund. Ethvert menneske – også et barn under 18 år – kan konvertere til islam ved blot at recitere den muslimske trosbekendelse – der er ingen Gud uden Allah og Muhammed er hans profet – med tilslutning i hjertet foran to mandlige vidner. Når det er sket, er vedkommende blevet muslim. Konvertitten kan bede en imam om at udfærdige en konverteringsattest, men det er ikke obligatorisk, og konvertitten kan udmærket deltage i moské-gudstjenesterne og andre muslimske ritualer uden at blive medlem af noget muslimsk trossamfund. Hvordan skulle man med en lov kunne forbyde, at et barn under 18 år foretager sig en sådan handling? Man kan selvfølgelig forbyde en muslimsk forening at optage personer under 18 år, der er konverteret fra en anden religion, som medlemmer, men det ville være et alvorligt indgreb i foreningsfriheden. Tilsvarende problemer vil man støde ind i, når det gælder konverteringsforståelsen og den dertilhørende konverteringspraksis i en lang række andre religioner.

Et andet problem er, at folkekirken ikke umiddelbart er sammenlignelig med andre trossamfund. Da folkekirken har statskirkelig karakter, er det naturligvis folketinget og kirkeministeren, der vedtager love og udfærdiger bekendtgørelser for udførelsen af folkekirkens ritualer, regler for medlemskab osv. Men det ville nok opleves som et alvorligt overgreb, hvis staten på tilsvarende vis begyndte at regulere andre trossamfunds indre anliggender.

Et tredje problem er, at hvis man mener, at forældrene generelt skal have ret til at bestemme børns religiøse tilhørsforhold, indtil de bliver 18 år, så kunne man med god ret spørge, om forældrene så ikke også skulle have ret til at bestemme over børns politiske tilhørsforhold, indtil de bliver 18 år, således at et barn ikke må melde sig ind i et politisk parti uden forældrenes (eller værgernes) tilladelse?

Uagtet de angiveligt gode hensigter, så giver en generel aldersgrænse for konvertering mellem religionerne – som det fremgår af ovenstående –  ingen mening. Derimod er der al mulig grund til at appellere til alle ledere i ethvert religionssamfund, om at respektere, at mennesker under 18 år er børn, og som sådanne sårbare, og at disse børn har forældre (eller værger), som har ansvar for dem, og som ledere bør inddrage, hvis børnene ønsker at konvertere.

Christiansfeld, tirsdag, den 8. august 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Konversion – og etikken i religionsmødet | Mogens S. Mogensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: