Konversion – og religiøs myndighedsalder

I dagens udgave af Kristeligt Dagblad drager kirkeministeren den konklusion på de sidste dages debat, at der ikke er nogen grund til at indføre en aldersgrænse for konversion. Det er efter min mening en klog konklusion, men spørgsmålet er, om den vigtigste præmiss for hendes konklusion holder: ”Lovgivningen sikrer allerede, at børn og unge ikke kan konvertere til eksempelvis islam uden forældrenes accept”.

If. par14 i FNs børnekonvention, som angår mennesker under 18 år, og som Danmark tilsluttede sig i 1991, skal staten ”respektere barnets ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed”. Men samme konvention kræver også, at staten skal ”respektere rettigheder og pligter for forældre, og i påkommende tilfælde værger, til på en måde, der svarer til barnets gradvise udvikling af dets evner, at givebarnet retningslinjer med henblik på udøvelsen af dets ret.”

I Danmark har politikerne indtil videre holdt fast i en tolkning af disse to hensyn, der betyder, at den religiøse myndighedsalder i Danmark formelt set er 18 år. Forældreansvarsloven fra 2014 slår fast, at ”Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov” (par . 2). Dog således, at ”Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet” (par 4).. Og ”I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed” (par. 5). Det er blevet tolket sådan, således at forældre har ret til at bestemme over deres børns religiøse tilhørsforhold frem til, de bliver 18 år. Den samme forståelse ligger bag loven om medlemskab af folkekirken, der slår fast at for (ugifte) personer under 18 år, er det forældrene, der træffer beslutning om dåb (og dermed medlemskab af folkekirken) og udmeldelse af folkekirken, med den tilføjelse, at en person, der er fyldt 15 år tillige skal give sit samtykke.

Betyder det netop ikke, at loven sikrer, at børn ikke kan konvertere uden forældres accept”? Lovgivningen giver forældrene ret til at forbyde deres børn at konvertere; dvs. at forældre ikke kan straffes, hvis de ikke giver deres børn ret til den form for religionsfrihed, som voksne har, og som indebærer retten til at skifte religion. Lovgivningen sikrer også, at intet barn kan blive døbt i folkekirken eller melde sig ud af folkekirken uden forældrenes tilladelse. Men der er ikke nogen lov, der gør det til en strafbar handling for en person under 18 år at vælge at konvertere til en anden religion og heller ikke at melde sig ind i et andet trossamfund uden forældrenes tilladelse, og der er heller ikke nogen lov, der gør det til en strafbar handling for et religiøst samfund eller en religiøs forening, at optage en person under 18 år som medlem, selvom forældrene ikke har givet tilladelse til det. Forældrene kan sige ”fy fy skamme!” til den formastelige unge, der ikke retter sig efter deres påbud, men så er den vist heller ikke længere.

I en meget oplysende artikel på Kristendom.dk fra 2013 med den i denne sammenhæng meget relevante titel, ”Kan børn konvertere uden forældres samtykke” ender professor i ret, religion og samfund, Lisbet Christoffersen, da også sin analyse med bl.a. at skrive, at ” Spørgsmålet er, hvilke retlige konsekvenser et sådant forbud kan have. Der kan jo ikke sættes retlige skridt ind over for den unge, der ønsker at konvertere. Forældrene kan forbyde det, men ønsker den unge alligevel at handle på egen hånd, ja så er vi i et felt, hvor det er vanskeligt at hindre. Så disse regler har især betydning for det store midterfelt, hvor spørgsmålet om religion er et fortsat fælles samtaleemne. Er samtalen afbrudt, har forældrene ikke meget at have forældremyndigheden i – retligt set. I den forstand er religion som seksualitet man kan sætte vejledninger og barrierer op, men unge bliver køns- og religionsmodne i deres egen takt.”

Spørgsmålet er i det hele taget, om det giver mening i 2017 at søge at fastholde en religiøs myndighedsalder på 18 år. Den generelle myndighedsalder i Danmark er ganske vist stadig 18 år. Men seksuelle lavalder – det tidspunkt hvor unge må have sex med hinanden– er 15 år, det vil sige, at vi som samfund accepterer at 15-årige kan blive forældre. Og den kriminelle lavalder – det tidspunkt hvor unge kan pådrage sig et strafferetligt ansvar – er også 15 år (efter i et par år at have været 14 år!), det vil sige, at vi som samfund er parat til i værste fald at sætte 15-årige i fængsel.

Hvordan er situationen i vore nabolande? I Norge står der i par. 3 i trossamfundsloven, at ”Den som er over 15 år, kan melda seg inn i eller ut or trudomssamfunn.” I Tyskland er den religiøse myndighedsalder 14 år, og fra det tidspunkt må barnet melde sig ind i og ud af religiøse trossamfund.

For nogle år siden havde vi også her i Danmark en debat om nedsættelse af den religiøse myndighedsalder, nemlig i forbindelse med arbejdet med en ny dåbsanordning til afløsning af den fra 1828. I ”Beretning for den af biskopperne nedsatte arbejdsgruppe om dåb” forslog udvalget, der bestod af biskopperne Kresten Drejergaard og Søren Lodberg Hvas, professorerne Theodor Jørgensen og Kurt Christensen, lektorerne Jørgen Stenbæk og Marianne Christiansen, præsterne Agnete Brink og Lars Nymark Heilesen samt kontorchef Asger Geweke, i sin beretning fra 2005 indførelse af en religiøs myndighedsalder, der bl.a indebar, at hvis et barn er 15 år, kan det vælge at blive døbt, også uden forældrenes tilladelse. Som argument for en sænkelse af den religiøse myndighedsalder til 15 år udtalte prof. Theodor Jørgensen bl.a til Nordjyske.: ”Børn stifter i dag tidligere bekendtskab med forskellige religioner og tager derfor også tidligere stilling til, hvilken religion, man vil åbne sig for. Denne selvstændighed, som er betydelig tidligere hos vor tids ungdom end før, den skal respekteres.” Det viste sig imidlertid, at der ikke var enighed i bispekollegiet om dette forslag, der var også mange negative høringssvar, og der var heller ikke et politisk flertal for det, så forslaget blev ikke gennemført.

Der er ingenting, der tyder på, at den nugældende lovgivning – og heller ikke en ny lov om en aldersgrænse for konversion – vil have nogen afgørende indflydelse på unge menneskers religiøse adfærd, og heller ikke deres eventuelle konversioner. Derimod var det måske tværtimod nu på tide at overveje, om vi også i Danmark skulle sætte den religiøse myndighedsalder ned fra de nuværende 18 år.

Christiansfeld, torsdag, den 10. august 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: