Kirkeministerens forslag til trossamfundslov sendt i høring

I forgårs sendte kirkeministeriet ”Forslag til lov om trossamfund uden for folkekirken” i høring. Efter at trossamfundsudvalget i marts i år afleverede sin rapport, blev udvalgets forslag til lov (med bemærkninger) sendt i høring, og nu har kirkeministeren altså konkluderet på processen og fremlagt sit lovforslag til høring – og så må vi jo forvente, at det endelige lovforslag bliver drøftet i og sandsynligvis vedtaget af folketinget i løbet af efteråret.

Kirkeministeren har langt hen ad vejen fulgt udvalgets forslag til lov (og bemærkninger til lov), men med enkelte markante ændringsforslag. Det vigtigste er for mig at se, at kirkeministeren ”ikke tilslutte[r] sig flertallets forslag om et ufravigeligt krav om

medlemsdemokrati og ligebehandling i trossamfunds sekulære besluttende organer. Det er i den forbindelse Kirkeministeriets vurdering, at skærpede krav om medlemsdemokrati og ligestilling kan gøre det nødvendigt at tilbagekalde anerkendelsen af visse traditionelle, veletablerede trossamfund i Danmark. Det ønsker Kirkeministeriet ikke. På den baggrund foreslås der ikke yderligere betingelser for anerkendelse af trossamfund ud over dem, der følger af grundlovens § 67 og kravet om mindst 50 medlemmer …” . Det er meget opmuntrende, at kirkeministeren her har lyttet til de talrige advarsler, som er lydt fra de fra folkekirken afvigende trossamfund og også fra repræsentanter for folkekirken.

Der er imidlertid også forslag om en væsentlig stramninger på det økonomiske område i forhold til udvalgets lovforslag. Kirkeministerens hensigt med disse stramninger er ”at skabe mere åbenhed og gennemsigtighed omkring trossamfundets økonomi og organisation”, og den intention burde alle kunne bakke op om. Men spørgsmålet er, om kravene vil skabe alvorlige komplikationer for især mindre trossamfund.

Udvalget havde foreslået, at godkendte trossamfund skulle indsende deres årsregnskab hvert tredje år, men nu foreslå kirkeministeren, at det skal ske hvert år. Det giver naturligvis lidt mere arbejde til trossamfundene, men skulle ikke udgøre noget større problem

Ydermere indeholder lovforslaget en bemyndigelsesbestemmelse, så kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabet. Den bemyndigelse tænkes udnyttet til at stille krav om, at trossamfund i deres regnskabsaflæggelse skal følge ”Årsregnskabsloven”. Umiddelbart lyder det jo fornuftigt, men når man kigger i loven, viser det sig, at det er den digert værk på 24.615 ord, så det kræver sikkert, at trossamfundene hyrer en revisor til at udarbejde regnskabet, og det kan måske for meget små trossamfund vise sig at blive et problem.

Bemyndigelsen tænkes også brugt til at fastsætte regler om, hvordan trossamfund i årsregnskabet skal oplyse om modtagelse af donationer. ”Konkret vil det skulle oplyses, hvor stort det samlede beløb er, ligesom det skal fremgå, om trossamfundet har modtaget en eller flere donationer fra samme donator, der enkeltvis eller samlet overstiger 20.000 kr. ekskl. moms. Er det tilfældet, skal donators navn og adresse samt størrelsen af donationen eller donationerne oplyses, medmindre der er tale om donationer fra enkeltpersoner.” For mig at se er det også et godt forslag, men igen er det et forslag, der vil øge arbejdsbyrden for trossamfundene.

Endelig forslår kirkeministeren også en stramning mht. trossamfunds mulighed for at få skattefradrag, i form af et forslag om en ændring i ligningsloven. Fremover vil det i givet fald blive sådan, at kunde trossamfund, der er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, som – hvis de i øvrigt opfylder ligningslovens bestemmelser – kan blive godkendt til på baggrund af deres religiøse virke at få skattefradrag. For de anerkendte trossamfund indebærer det ikke nogen ændring, men for ikke-anerkendte trossamfund bliver det altså umuligt fremover at få skattefradrag blot med henvisning til deres religiøse virke. Hermed lægges der, så vidt jeg kan se, et pres på de ikke-anerkendte trossamfund om at søge om anerkendelse – og dermed blive knyttet tættere til staten.

På side 46 er der indføjet en interessant sætning i trossamfundsudvalgets bemærkninger til lovforslaget, når det gælder betingelserne for anerkendelse af trossamfund. ”Det er en forudsætning, at bestemmelser i trossamfundets vedtægter om ind- og udmeldelse af mindreårige respekterer, at disse beslutninger træffes af forældremyndighedens indehavere.” Her fornemmer man, at de seneste dages debat – med udgangspunkt i en 15 årig piges konversion til Islam i Vollsmose og politikeres forslag om en aldersgrænse for børns- og unges konversion uden forældres tilladelse – har sat sit præg på forslaget.

Forslaget bærer imidlertid præg af hastværket og derfor har der indsneget sig, hvad jeg vælger at tolke som en sjuskefejl. Hensigten har åbenbart været at skabe en form for lighed mellem folkekirken og andre trossamfund på dette område, da der jo i lov om medlemskab af folkekirken står der i par. 3 i afsnittet om ”stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken”,at ”For ugifte personer under 18 år træffes bestemmelser ….[altså om indmeldelse og udmeldelse af folkekirken ] af forældremyndighedens indehaver”. Så vidt så godt: her er der en parallelitet. Men i skyndingen har man åbenbart glemt tilføjelsen i lov om medlemskab af folkekirken: ”dog at en person, der er fyldt 15 år, tillige skal give sit samtykke.” For det kan da vel ikke være meningen, at børns religionsfrihed skal begrænses mere i de fra folkekirken afvigende trossamfund, end det sker i folkekirken?

Det er dog tankevækkende, at politikernes ønske om sammelignelighed mellem folkekirken og de andre trossamfund er så selektiv. Man får det indtryk, at argumentet om sammenlignelighed kun trækkes frem, når det er i politikernes interesse, og ikke når det måtte være i trossamfundenes interesse!

Men bortset fra det, tror jeg ikke, at denne nye bestemmelse i praksis vil få nogen betydning. Jeg kan ikke forestille mig andet end at trossamfundene sagtens kan leve med denne bestemmelse, men jeg tror samtidig heller ikke, at bestemmelsen vil komme til at påvirke potentielle konvertitters adfærd, for det er jo ikke konversion, der rammes af denne bestemmelse, men kun medlemskab. I folkekirken er vi vant til at se konversion/dåb og medlemskab som et sammenhængende kompleks, men sådan forholder det sig jo ikke i andre religionssamfund.

Denne nye bestemmelse er en forholdsvis lille sag, men sammen med de andre tiltag politikerne har gennemført eller i det mindste har drøftet på det religionspolitiske område i den senere tid, så tegner der sig desværre et billede af en voksende mistænksomhed fra politisk side overfor religion i det hele taget.

Christiansfeld, fredag, den 11. august 2017
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: